Forrige recordNæste record   Himmelev VVS sponsor for Niels A. Dreyers skive

29. marts 2016

En skytte, der ikke er set hverken før eller siden og ikke vil findes i al fremtid, var smedemester Niels A. Dreyer. Dreyer blev i perioden 1891 til 1945 kongeskytte ikke færre end syv gange. Fuglekonge blev han selv i 1890, men her måtte der en anden til at skyde brystpladen ned. Faktisk skød han brystpladen ned for sig selv i 1925, men da han på det tidspunkt var bosat i Slagelse, kunne han efter datidens regler ikke blive fuglekonge.
Dreyers indsats for selskabet var mangfoldig. Han var ofte manden, der forsynede fuglen med jernbeslag inden fugleskydningen, og ved mange fugleskydninger blev han valgt til dommer.

Smedefaget er i dag et andet end på Dreyers tid, men stadig er det her. Den gamle smedje i Himmelev har gennem mange år virket som Himmelev VVS. Netop Himmelev VVS har valgt at sponsorere Niels A. Dreyers skive fra 1890.
Denne nye, og øvrige sponsorsider, kan ses under sponsorgalleriet.

   

Tilbage til listen