Levnedsbeskrivelse:

Smedemester i Ringstedgade 22. Æresmedlem i selskabet og kongeskytte syv gange. Niels A. Dreyer var et fremtrædende medlem af Roskilde Smedelaug, hvor hans far, J. Dreyer, i sin tid var såkaldt bisidder.

Læs mere i artiklen To frimandage årligt samt den senere udgave af artiklen To frimandage årligt

Skiven:

Interiør fra smedeværkstedet Ringstedgade 18, hvor mester og svend er beskæftiget henholdsvis ved essen og ambolten. I forgrunden ses et par nys udarbejdede fælge til hestevognshjul, og til højre er der rækker af hestesko.

Skiven måler 45 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Af selskabets regnskabsprotokol for 1884 fremgår det, at snedker Wismann fremstillede fuglen formedelst 10 kroner, og smedemester Dreyer beslog fuglen for 16 kroner, og endelig blev den malet af C. Christensen for 4 kroner, så flot må den ha' været inden d'herrer skydebrødre gik i gang med dagens skydning.

* * * * * * * * *

Forud for fugleskydningen forsynede smedemester Dreyer hvert år træfuglen med de nødvendige jernbeslag. I jubilæumsåret 1937 nævnes det, at smedemester Dreyer med ganske få undtagelser havde gjort dette siden 1885 - altså på tidspunktet over 50 år !
Undtagelserne stammer givet fra de tidligste år af Niels Dreyers medlemsskab, hvor der bl.a. i årene 1887-1889 var uro i medlemsskaren. Niels Dreyer fremgår af medlemslisterne i 1885 og 1887. Han må ha' udmeldt sig på et tidspunkt, for han bliver indballoteret igen i 1888 for ved udgangen af året atter at udmelde sig.
Niels Dreyer er dog vendt tilbage her i 1890, uden at der ses at have være en fornyet indballotering, så alt tyder på at selskabet har lagt visse begivenheder bag sig, og pragmatisk har "indsluset" Niels Dreyer og måske et par andre "ældre" medlemmer for at styrke selskabet. 

* * * * * * * * *

Ved fugleskydningen i 1925 skød smedemester Dreyer brystpladen ned i sit eget navn. Men da han var bosat i Slagelse, kunne han efter selskabets love ikke blive fuglekonge. Værdigheden tilfaldt i stedet "Indehaveren af højre vinge", barbermester Olsen.

* * * * * * * * *

Som regerende fuglekonge blev Niels Dreyer kongeskytte for første gang i 1891.

* * * * * * * * *

Den 15. januar 1945 samledes en kreds på 20 medlemmer med formand Carl Hansen i spidsen på Hotel Prindsen for at fejre smedemester Niels Dreyer i anledning af hans 80 års fødselsdag.

* * * * * * * * *

Fugleskydningen i 1945 foregik på "Vigen" med luftgevær, og selskabets æresmedlem, smedemester Niels Dreyer, skød klokken 16.30 brystpladen ned til fordel for urmager Chr. Christensen. Det var, som det hedder i protokollen, 7. gang, "Den gamle smed" gjorde dette. I foråret havde selskabet fejret hans 80 års fødselsdag, og dette skulle blive hans sidste fugleskydning. Han døde i april 1946.

* * * * * * * * *

Læser man i selskabets protokol, vil man kunne se, at Niels A. Dreyer ved mange fugleskydninger blev valgt til skydningens dommer.

* * * * * * * * *

Smedemester Niels A. Dreyer blev kongeskytte i årene 1891, 1893, 1909, 1911, 1913, 1925 og 1945.

Årets historie og anekdoter:

Efter de kaotiske forhold i 1889, hvor tre bestyrelsesmedlemmer ikke ønskede genvalg, kom der atter ordnede forhold i selskabet. Udkastet til de ny love blev godkendt på generalforsamlingen i 1890.

* * * * * * * * *

På generalforsamlingen blev det accepteret at udlåne selskabets fuglestang og øvrige rekvisitter til Landboklubben, som agtede at afholde en fugleskydning i maj . Udlånet var uden beregning - efter en skriftlig afstemning - men under forudsætning af at eventuelle skader blev udbedret. Noget tilsvarende havde tilsyneladende fundet sted året før, men her var der dog betalt en lejeafgift.

 * * * * * * * * *

På generalforsamlingen 1890 meddelte formanden som afslutning, at der var skænket selskabet en mulktbøsse. Giveren ønskede at være ubekendt.
Mulktbøsse blev taget i anvendelse ved den første skiveskydning efter generalforsamlingen, og det nævnes igen i protokollen, at den kommer fra en ukendt giver.
I jubilæumsskriftet i forbindelse med selskabets 150 års jubilæum nævnes det fortsat, at mulktbøssen er skænket  af en ukendt giver.

I 200 års jubilæumsbogen nævnes det, at mulktbøssen "i 1890 var en gave til selskabet fra blikkenslagermester Løytved, der var dette års fuglekonge"
Der er sikkert tale om et særdeles kvalificeret gæt, i hvert fald med hensyn til, hvem der har produceret den unikke "kaffekande", men der ses i øvrigt ikke at være fremkommet nye oplysninger, og for den gode ordens skyld skal vel tilføjes, at Løytved blev fuglekonge i jubilæumsåret 1887.

Uanset, hvem der var den ædle giver, så går mulktbøssen fortsat rundt ved selskabets sammenkomster.
Den, som ikke behørigt har sin fugl på, må bøde til mulktbøssen. En gang årligt slagtes mulktbøssen, så der kan blive "en lille en" til dem, der er med ved lejligheden.

I 1996 kunne mulktbøssen ikke hænge sammen mere. En ny blev lavet af blikkenslager Erik Hansen, den senere fuglekonge i 2002.
Erik Hansen var i sin ungdom i lære hos Willy Schmüser, der netop drev virksomheden "Løytveds eftf.".
Den gamle mulktbøsse blev herefter udstillingsgenstand, mens den nye bliver aktivt brugt.

* * * * * * * * *

C. Christensen blev kongeskytte i både 1888 og 1890.