Forrige recordNæste record   Torskegildet afrunder jubilæumsåret

29. november 2012

Et prægtigt jubilæumsår blev her i aftes afsluttet med det traditionelle torskegilde. 32 skydebrødre havde benyttet sig af den gode lejlighed til at nyde denne prægtige spise på Restaurant Håndværkeren. Små 200 medlemmer gik glip af en hyggelig aften i skydebrødres selskab. I får chancen igen til næste år.
Menuen var, som det sig hør og bør være. Det var den kogte torsk med alt det tilbehør, som hjertet begærer. Dertil var der godt med øl og brændevin, men også lettere varer til dem, der foretrak det.

Som det igennem en lang årrække har været en tradition, blev Bennie Hansen årets bedste skytte ved skiveskydningerne. Men da Bennie vandt pokalen sidste år, var han afskåret fra at erhverve den igen i år. Dermed var det den næstbedste skytte, Per Heine Christensen, der havde fået sit navnetræk graveret i vandrepokalen og modtog en reversnål til ejendom.

Bennie gik dog ikke tomhændet hjem fra aftenen. Sidste år modtog han som den første, reversnålen, der er indstiftet med den nye vandrepokal. Efterfølgende har Bennie ikke været tilbageholdende med sin mening om, at den forrige vandrepokal til ejendom tillige burde udløse en reversnål. Resultatet er blevet, at Henrik Enig har udfærdiget en speciel reversnål til Bennie. Denne kan ses her.

Se det samlede resultat af året skiveskydninger her.

Se billeder fra aftenen her.

   

Tilbage til listen