Et meget generøst sponsorat | |||
12. november 2012 Vores skydebror Frank Holmstrup har tegnet sponsorat for Hans Jacob Bruun-Kornerups skive fra 1891. Dette sponsorat er anderledes end de tidligere, da Frank har valgt at sponsorere den samlede betaling for skivens konservering, der blev udført tidligere på året. Da denne skives konservering er en af de mest omkostningstunge i samlingen, er det et meget gavmildt sponsorat, der er kommet selskabet til gunst. Udover sponsoratet har Frank givet et beløb i donation, så det samlede bidrag er et rundt og meget flot beløb. Der er god grund til at være meget taknemmelig for det modtagne. Se selskabets tak under Donationer. Tilsvarende ovenstående har undertegnede som et tillægs sponsorat betalt konserveringsudgiften for Peder Brønichs skive fra 1787. Også denne skive er blevet konserveret i år. Denne omkostning ligger dog i "letvægtsklassen", men alle bidrag tæller. |
|||