Levnedsbeskrivelse:

Drejer og senere kgl. privilegeret herberger i "Prindsen".

Peder Brønich var ud af en rigtig gammel slægt, hvis "stamfader" kom til Roskilde omkring år 1600. Peder Brønich var 5. generation af denne slægt.

Peder Brønich var uddannet som drejer, men i 1750´erne (formentlig sidst i 1750´erne henset til hans relativt unge alder) overtog han den kgl. privilegerede gæstgivergård "Prindsen".
I 1765 blev han udnævnt til kaptajn i Borgerkorpset - et hverv han bestred indtil 1782.
I 1786 mistede han først sin hustru og derefter en 36-årig datter. Samme år afstod han Prindsen til C.C. Rosted og gik i pension hos sin efterfølger. Senere boede han forskellige steder i pension, sidst hos sin svigersøn Aarestrup, hvor han døde den 27. december 1794, 70 år gammel.
Peder Brønich må formodes at have været aktiv i selskabet indtil sin død, idet vi kan se hans underskrift på et af selskabets mødereferater dateret så sent som 15. juli 1794.

Læs mere i artiklerne Stadskaptajn eller drejer og Ingen tvivl om den første fuglekonge samt igen den senere udgave af Stadskaptajn eller drejer? Læs også artiklerne En familie af fuglekonger og Fra ynkelig ruin til byens stolthed

Skiven:

Skiven viser en trivelig Amor med pilekogger og armbrøst, som skyder mod "papegøjen" på den høje fuglestang, og man ser at pilen har ramt fuglen i brystet. Bag fuglestangen ser man fjorden med et skib for fulde sejl, og langt ude aner man kysten ved Bidstrup.

Skiven bærer navnet "Peder Brønich" og er dateret "Roeskilde, 28. August 1787", og den bærer indskriften "Well medet, naar du traff". Dette kan syntes uforståeligt i eftertidens ører, men "Ordbog over Det danske Sprog" har givet forklaringen; Medet betød i sin tid det samme som sigtet, og så giver det mening.

Skiven er i 2012 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. Konserveringen blev sponsoreret af kongesidens sponsor.

Skiven måler 40 cm i diameter.

Skivens placering:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Peder Brønich er den første kendte fuglekonge i selskabets historie, da hans skive er den ældste af de bevarede skydeskiver.

Det er ret sandsynligt, at der har været fugleskydning i Roskilde før denne tid.
Den mere formelle etablering af selskabet, en stiftende generalforsamling med vedtagelse af vedtægter og efterfølgende protokolføring af mødereferater og skyderesultater, fandt først sted i 1790.
Selskabet har valgt at fastsætte sin stiftelsesdato til dagen for Peder Brønichs kåring, idet det er et uomtvisteligt bevis på at fugleskydningens lange traditioner i Roskilde havde fået sin begyndelse.

Selskabets stiftelsesdato er således en pragmatisk beslutning, hvor der ikke lægges skjul på, at datoen ikke er den fulde sandhed.

På samme måde kan det også diskuteres, om navnet "Peder Brønich" er helt i overensstemmelse med de faktiske kendsgerninger.

Enhver kan med sine egne øjne forvisse sig om, at navnet "Peder Brønich" står på skiven, men det gode spørgsmål er, om navnet er stavet korrekt.
Når man studerer slægtens stamtavler - der er flere af dem - vil man kunne se forskellige stavemåder, som Brönniche, Brünniche, Brønche, Brøniche og Brønniche. Det ligger dog helt fast, at der trods forskellige stavemåder er tale om samme familie.

I litteraturen er selskabets første fuglekonge ofte skrevet som Peder Brønniche - uagtet at der på skiven tydeligt står Brønich - altså med et "n" og uden "e".

Her på hjemmesiden tager vi til efterretning at efternavnet er stavet "Brønich", og vi må gå ud fra at skiven, herunder teksten, er accepteret af fuglekongen.

Det mest håndfaste vi har om dette spørgsmål, er et mødereferat fra 1794, hvor de tre medlemmer fra Brønniche-familien alle tre underskriver "Brønnich" med "nn".

Man kan derfor med god grund efterfølgende diskutere, om Peder Brønich ganske enkelt har accepteret en "mindre" stavefejl fra malerens side, fordi det ikke lige var til at rette - eller fordi det ikke blev anset for særligt betydningsfuldt. Måske har datidens skydebrødre fået sig en sund latter - det var jo uden tvivl den mere selskabelige del af byens borgerskab, der her havde fundet sammen i selskabet.

Ingen kunne jo heller på tidspunktet vide, at dette blev den første af flere hundrede skiver, som siden skulle blive en væsentlig del af Roskildes kulturarv, og at den skulle komme til at hænge på Roskilde Museum og blandt andet blive gjort til genstand for diskussion om denne detalje.

Hvis man skulle tro, at en maler ikke kunne begå en fejl som beskrevet, så læs bare om skiverne fra 1926, 1953 og 1991.

 * * * * * * * * *

Af Brønniche-slægtens stamtavle vil man også kunne se slægtskabet med familienavnene Borch og Kornerup. Her er tale om en familieklan af storkøbmænd i Roskilde, som virkelig har sat deres præg på Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Disse familienavne har sat sig på titlen som fuglekonge i 1787, 1794, 1798, 1800, 1817, 1818, 1831, 1841, 1845, 1847, 1851 og 1891.

* * * * * * * * *

Lokalhistorikeren Fanny Fang, som i sin samtid blev anset for at være den mest vidende om Brønniche-slægten, skrev i 1932 i Roskilde Tidende nogle artikler om slægten, og rejser i den forbindelse tvivl om Peder Brønichs rette identitet. Hun finder det mere sandsynligt, at det er en halvfætter til den forhenværende stadskaptajn og herberger, der er den rette fuglekonge - en noget yngre halvfætter med samme navn.
På Roskilde Museum hænger et maleri af Peder Brønniche, som levede han fra 1758 til 1810. Han var drejer og værtshusholder samt ejer af ejendommen Algade 16.
Det er denne Peder Brønniche, som ifølge Fanny Fang  kunne være selskabets rette første fuglekonge.

Den rejste tvivl berørte naturligvis selskabet, som da også nævner emnet i festskriftet i anledning af fugleskydningsselskabets 150 års jubilæum i 1937. Redaktør Chr. Christensen gentager loyalt argumentationen i Fanny Fangs artikel, og skriver som afslutning : "Skiven har vi, det er for os set det væsentlige, og nødigt vil vi savne hverken dens motto eller dens motiv".
Festskriftet afsluttes med en oversigt over tidernes fuglekonger, og her fastholder Andreas Flensborg traditionen med "Peder Brønich, drejer og senere privilegeret herberger i "Prindsen" som den første fuglekonge.

Ved selskabets 200 års jubilæumsskrift er emnet slet ikke berørt, og derved har i hvert fald skriftets forfatter, lokalhistorikeren Lotte Borup-Fang, tilkendegivet sin holdning til den gamle teori.

Hjemmesidens redaktion har gravet yderligere i emnet, og en udførlig kommentar kan læses under billeder i forbindelse med denne side.

* * * * * * * * *

Der findes ikke noget kendt billedmateriale som viser Peder Brønnich.  Det var cirka 75 år før fotografiapparatet blev opfundet, og selv om tidens portrætkunstnere havde gode tider med at portrættere samtidens borgerskab, har vi desværre ikke et portræt af Peder Brønnich.
Det nærmeste vi kan komme er skiven fra 1886, hvor årets fuglekonge Hans Winther har ladet sig portrættere ved siden af Peder Brønnich, tænkt som en markering af 100 året for den første kendte kåring af en fuglekonge, og skiven bærer – ud over årstallet 1886 – også en markering af tidsintervallet 1787-1887.
Hverken Hans Winther eller den ukendte kunstner kunne af gode grunde have set Peder Brønnich, så portrættet er et bud på hvordan Peder Brønnich kunne have taget sig ud i 1787, og inspirationen til udformningen af klædedragten er tydeligvis skiven fra 1793.

* * * * * * * * *

At Peder Brønich var en dygtig drejer kan ses på Roskilde Museum, hvor der er udstillet et skakspil, som Peder Brønich har drejet i elfenben.

* * * * * * * * *

Peder Brønichs nevø, Jacob Brønniche, blev fuglekonge på Den Kgl. Privilegerede Skydebane i 1800. To sønner til denne Jacob Brønniche, opnåede også at blive fuglekonger. Det var Søren Brønniche i 1817 og Jacob Brønniche i 1851.

Årets historie og anekdoter:

Læs om afskydningsområdet Haraldsborg Slotsbanke her.