Fra sofamotionist til maratonløber

For mig var sport noget man så i fjernsynet. Også disciplinen som tilskuer ved lokale fodboldkampe, med pølser og øl, mestrede jeg ypperligt. Jeg havde aldrig løbet mere end tre kilometer af gangen, og det var laaaangt.

Min tidligere kone havde løbet et par maratonløb, og jeg forstod intet. Jeg så slet ingen logik i at bade i sved både aftener og weekends, for at kunne knokle 42,195 km for at få en blikmedalje og en t-shirt.

I en alder af 40 år skete det store skift. Vi skulle til Kina, hvor fruen skulle løbe verdens første maratonløb over den kinesiske mur. En provokation om noget så simpelt som en gratis t-shirt fik mig til at melde mig som maratonløber kun to og en halv måned før løbets afvikling. Der skulle nu sættes turbo på træningen, og det blev der.

Jeg debuterede som maratonløber på verdens hårdeste strækning og gennemførte. Derefter var jeg bidt af den sport, jeg tidligere slet ikke kunne forstå.
Siden debuten er det blevet til flere snese maratonløb rundt omkring i verden. Afrikas savanne, indlandsisen på Grønland, den tynde luft i Tibet, Vesterhavets strandsand, 88 runder på en cruiseskib i Caribien, storbyløb, 78 kilometer over en alpetop i Schweiz, 100 kilometer Bornholm rundt og 132 kilometer på et døgn. I sandhed har dillen som løber givet både mig og mine børn samt øvrige familiemedlemmer oplevelser for livet.

Nogen hurtig løber er jeg aldrig blevet. Dette er nu heller ikke et mål i sig selv. Tilfredsstillelsen ved blot at gennemføre er for mig ubeskrivelig, om end der undervejs kan komme personlige målsætninger.

Det hele startede i Kina, og det er der, hjertet ligger. Siden det første løb i 1999 er jeg trofast vendt tilbage til hvert af de efterfølgende "The Great Wall Marathon". Som den eneste løber i verden har jeg været med hver gang og har ligeledes gennemført samtlige maratonløb på stedet. Det giver en status, der på en og samme gang er sjov, men som samtidig virker forpligtende. Rejsen til "Riget i midten" er blevet en fast tradition i maj måned, som jeg hvert år ser frem til, og hvert år med "sommerfugle" i maven. Det bliver heldigvis aldrig rutine, men en sitrende oplevelse på trods af de strabadser, der følger med i 30 graders varme at skulle forcere to bjerge og de vanvittige trapper på et af verdens mest imponerende bygningsværker.

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: