Forrige recordNæste record   Farvehuset sponsor for Chr. Sørensens skive

4. juni 2012

Vores fuglekonge fra 2007, Preben Rasmussen, fra Farvehuset, har valgt at tegne et sponsorat på hjemmesiden. Så ville man nok forvente, at det var fuglekongeskiven fra 2007, der her skulle sponsoreres. Men nej, nej, det finder Preben for narcissistisk. Heri er jeg ikke enig. Men Preben må have sin holdning, og så er det jo glædeligt, at han kaster sit sponsorat på en anden skive.

Preben er jo et musisk menneske, der både har spillet i Borgervæbningen og i Hjemmeværnsorkestret. Derfor har det været naturligt for Preben at sponsorere en fuglekonge, der var noget ved musikken.
Vores fuglekonge i 1935, Chr. Sørensen, var musikdirektør. Han stod mange sommeraftener med høj hat i Byparkens pavillon og dirigerede sine musici. Ikke mindst Lumbye var blandt fuglekongens foretrukne komponister.
Den nye og øvrige sponsorsider kan ses under sponsorgalleriet.

Sponsoratet af fuglekongeskiven fra 2007 er således stadig "til salg". Interesserede sponsorer er velkomne til at henvende sig.

   

Tilbage til listen