Dom Apoteket sponsor for 1833 | |||
19. november 2011 Den 12. juli 1833 blev apotekerbestyrer Christian Albrecht Jørgensen fuglekonge i vores agtværdige selskab. Før ham, havde der været adskillige apotekere på Dom Apoteket, og siden da også mange. Den seneste og nuværende apoteker, Paul Bundgaard, har sagt ja til en sponsorside for året, hvor hans forgænger blev fuglekonge. Den nye sponsorside kan, tillige med øvrige, ses under sponsorgalleriet. Jeg kan samtidig oplyse, at tegn nr. 12 på Tipskuponen 2011 blev lagt ud på hjemmesiden den 15. november. Man behøver ikke at have været med fra starten for at deltage. Alle kan endnu nå at sætte sine tegn og få muligheden for at vinde en flaske boblende champagne til nytårsaften. For at få adgang til tipskuponen skal man være logget ind som medlem. Har man glemt sit brugernummer og sit kodeord, kan man blot kontakte mig. |
|||