Levnedsbeskrivelse:

I årene omkring midten af 1800-tallet var Selskabet i krise, hvilket blandt andet skyldes, at medlemmer af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab fra 1854 kunne optages i Selskabet. Københavnerne vandt en del gevinster, hvilket ikke var populært. Flere år blev der ikke afholdt fugleskydning. I mange år blev 1855 betragtet som et af disse år. Af selskabets 150-års og 200-års jubilæumsbøger, af diverse publikationer og af selskabets hjemmeside fremgik, at der ikke var afholdt fugleskydning i 1855. I november 2024 måtte den del af selskabets historie skrives om. En avisomtale og protokollen fra det pågældende år, dokumenterede, at der fredag den 13. juli var indledt fugleskydning. Da skydningen ikke kunne afsluttes inden mørket brød frem, udsatte man den sidste del til den efterfølgende mandag (den 16. juli). Årets fuglekonge blev kammersanger og skuespiller C. Hansen.

Fuglekongens identitet kan ikke med sikkerhed dokumenteres. Det anvendes for overvejende sandsynligt, at det var Jørgen Christian Hansen. Han blev omtalt som Christian Hansen eller C. Hansen. Han var medlem af "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab" og han havde gode forbindelser til Roskilde, hvor han blandt andet optrådte i Domkirken og på Hotel Prindsen. Han er nu registreret som årets fuglekonge.

Jørgen Christian blev udnævnt til kongelig kammersanger af Kong Frederik 7 i 1854. Han var tillige operasanger og skuespiller. Af folketællinger fremgår at han var gift med den tre år yngre kongelige skuespillerinde, Adolphine Erhardine Hansen født Rantzau. Ægteparret fik fire børn:

• Carl Christian Hansen, født 1839
• Jørgen Ludvig Erhardt Hansen, født 1839
• Augusta Magdalene Hansen, født 1841
• Siegfrieda Bernuta Mathilde Hansen, født 1845.

Fuglekongen er beskrevet således:

Jørgen Christian Hansen kom fra tarvelige kår. Hans forældre drev et lille frugtbart jordstykke med keglebane og beværtning på Toldbodvejen.

Jørgen Christian Hansen svang sig op til at blive en af de folkekæreste, de mest yndede sangere, som den danske opera og romance har ejet. Som barn lagde han allerede sine afgjorte musikalske evner for dagen. Faderen lod ham uddanne i violinspil hos koncertmester Wexchall. Da det imidlertid kom til et brud mellem de to, besluttede faderen at sætte ham i håndværkerlære, men lysten til musikken tog overhånd, så han meldte sig til optagelse ved Det Kgl. Teater hos syngemester Siboni, der straks så hans evner, og derfor sørgede for, at han blev optaget på det af ham stiftede konservatorium, hvor han undervistes af Siboni i sang og af J.P. E. Hartmann i musik.
Den 8. april 1832 debuterede han i en forstilling for konservatoriets elever og gjorde stor lykke. I hans første store rolle i operaen Hans Heiling, fik han tordende klapsalver fra publikum. Han blev kongelig skuespiller i 1839 og var publikums favorit til han stoppede i 1870. Hans bløde og klangfulde baryton havde en usædvanlig hjertevindende klang.

Barytonen, kammersanger Christian Hansen førsteopførte i april 1842, en af H.C. Andersen og Henrik Rungs kendteste samarbejder, sangen ”Hvor Nilen vander” med omkvædet ”Jeg tror, der er skønnest i Danmark”.

Jørgen Christian Hansen optrådte i omkring 150 roller, blandt andet i Don Juan, Vilhelm Tell, Figaro, Simeon i "Joseph in Egypt" og Agamemnon i "Iphigenia in Aulis". Han fik et stort navn som romansanger. Han blev kongelig kammersanger i 1852.

Se en note om Jørgen Christian Hansen her.