Levnedsbeskrivelse:

Grosserer.

Jens Peter Rasmussen var søn af en skomager, der snart lagde sin residens til Roskilde. J.P. Rasmussen kom i købmandslære hos Funder i Algade og stod et par år bag disken som kommis, men etablerede sig meget tidligt i den beskedne Algade-ejendom "Gundsømagle" nr. 43.

Allerede i 1866 tager den kun 32-årige købmand - dengang sagde man kun - initiativet til oprettelsen af det berømmelige Roskilde Korntorv, i en periode en betydende faktor i byens og omegnens næringsliv.
For landmanden var det en stor fordel ikke udelukkende at måtte holde sig til sin egen købmand, som det tidligere og gennem slægtled havde været skik og brug.
Nu kunne man køre til torvs, hvor konkurrencen satte prisen. I en årrække inden da, havde landmanden brugt størstedelen af sin kornavl at opfodre sit dyrehold. J.P. Rasmussen var som kornkøbmand i stor stil en toneangivende personlighed i Roskilde og viden om, og fra alle sider respekteret for sin dygtighed og kulance. Og anerkendelse kom det ikke til at mangle på, ikke mindst fra hans kolleger inden for landbruget, for J.P. var ikke blot købmand, men praktisk landmand. En tid havde han boet på og drevet en gård i Marbjerg og samtidig haft købmandsforretning i Roskilde.

Hvad den ydre årsag har været, vides ikke, men i 1879 indbød en kreds af Roskilde egnens landmænd J.P. Rasmussen til fest på hotel Prindsen. Her fik han overrakt en sølvopsats, en sølvvinkande og to sølvbægre med inskription: "Til I.P. Rasmussen fra Beboerne i Roskilde Omegn den 12. april 1879".  Og senere blev han ikke glemt. Ved sit 50-års købmandsjubilæum i 1907 blev der af Handelsforeningen holdt en festmiddag for ham.

Læs også Arthur Fangs artikel fra Dagbladet den 28. februar 1968 Stor-købmanden i Algade, der oprettede korntorv.

Skiven:

Pakhuset i gården, Algade 35, ved Hestetorvet. På facaden står:

                J.P.R. 1872

Sidstnævnte er et "fromt bedrag". Det vides ikke, om det er fuglekongen eller maleren, der står bag dette. Men kendsgerningen er, at der hen over facaden stod I.K. 1855.

Adressen Algade 35 svarer i dag til Algade 47.

Pakhuset på skiven måtte senere vige pladsen for et moderne varehus.

Rammen måler 67 cm i diameter og er dermed den største i samlingen. 

Skiven er en af flere der i 1970´erne blev stjålet fra Hotel Prindsen, mens de var ophængt på hotellets entrésalon og på trappegangen. En gengivelse af skiven var kendt fra et billede af en større samling skiver, der var ophængt på Hotel Prindsen.

Den 12. juli 2024 kom rammen, men uden skive, ved et tilfælde tilbage til Selskabet. En tidligere skydebror fandt den til salg på internettet for et mindre beløb. Han købte rammen og solgte den straks videre til Fugleskydningsselskabet til den pris han selv havde givet for den.
Maleriet var blevet erstattet af et spejl. Den havde i mange år gjort gavn i et privat hjem gennem to generationer. Nu lå den i et dødsbo, der satte den til salg. Sælgerne kendte intet til rammens ophav og var ikke klar over, at der tidligere havde været et maleri.

Rammen havde flere sprængte samlinger. Adskillige ornamenter sad løs. Flere steder manglede de helt. Den blev sendt til Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris der gennemgik rammens tilstand og behandlingsbehov. Denne blev meddelt Fugleskydningsselskabet med et tilbud for opgavens udførelse. Tilbuddet blev accepteret.
Konservatorerne afrensede rammen for smuds og løse ornamenter blev limet fast. Manglende ornamenter blev fremstillet og monteret. Slutteligt blev rammen malet med guldbronze, hvorpå der blev anlagt en olielasur.
I oktober 2024 blev den istandsatte ramme tilbageleveret til Fugleskydningsselskabet.

Se Maleri-Konserveringsværkstedets konserveringsrapport her og fakturaen for udført arbejde her.

Artikler om fundet af rammmen i 2024 kan læses i Sjællandske Nyheder, Dagbladet, og Roskilde Avis.

Skivens placering bemærkning:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Ikke mange år efter det festlige 100-års jubilæum i 1887 løb selskabet ind i vanskeligheder. Medlemstallet sank mærkbart fra 54 i jubilæumsåret til 34 i 1889, hvor ovenikøbet tre medlemmer af bestyrelsen ikke ønskede genvalg på generalforsamlingen. Noget måtte altså gøres og det blev besluttet, ikke at vælge nogen ny bestyrelse, men at lade et udvalg på tre indtil videre "administrere selskabets affærer". J.P. Rasmussen, W.P. Jacobsen og Hans Winther blev valgt til dette hverv, og de viste sig at være yderst effektive. Tre uger senere indkaldte de tre administratorer til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt en ny bestyrelse, og samme efterår blev der nedsat et lovudvalg, der lavede udkast til de love, som blev vedtaget i 1890.

* * * * * * * * *

I 1907 fejrede købmand J.P. Rasmussen sit 50-års borgerjubilæum. Dengang skulle man have brev på, at man var borger i en by med ret til at udføre et eller andet erhverv. Jubilæumsdagen havde Selskabet sørget for, at der var illumination ved hans bopæl, og da repræsentanter for Selskabet kom for at gratulere, fik købmanden samtidig overrakt emblemet som æresmedlem. At hædre J.P. Rasmussen på denne måde var blevet vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling, hvor formanden blandt andet havde begrundet udnævnelsen med, at købmanden i 1889 havde "hjulpet selskabet ud over pekuniære vanskeligheder og derved reddet det for undergang".

Årets historie og anekdoter:

Smedemester Niels A. Dreyer blev kongeskytte i årene 1891, 1893, 1909, 1911, 1913, 1925 og 1945.