Levnedsbeskrivelse:

Grosserer.

Jens Peter Rasmussen var søn af en skomager, der snart lagde sin residens til Roskilde. J.P. Rasmussen kom i købmandslære hos Funder i Algade og stod et par år bag disken som kommis, men etablerede sig meget tidligt i den beskedne Algade-ejendom "Gundsømagle" nr. 43.

Allerede i 1866 tager den kun 32-årige købmand - dengang sagde man kun - initiativet til oprettelsen af det berømmelige Roskilde Korntorv, i en periode en betydende faktor i byens og omegnens næringsliv.
For landmanden var det en stor fordel ikke udelukkende at måtte holde sig til sin egen købmand, som det tidligere og gennem slægtled havde været skik og brug.
Nu kunne man køre til torvs, hvor konkurrencen satte prisen. I en årrække inden da, havde landmanden brugt størstedelen af sin kornavl at opfodre sit dyrehold. J.P. Rasmussen var som kornkøbmand i stor stil en toneangivende personlighed i Roskilde og viden om, og fra alle sider respekteret for sin dygtighed og kulance. Anerkendelse kom det ikke til at mangle på, ikke mindst fra hans kolleger inden for landbruget, for J.P. var ikke blot købmand, men også praktisk landmand. En tid havde han boet på og drevet en gård i Marbjerg og samtidig haft købmandsforretning i Roskilde.

Hvad den ydre årsag har været, vides ikke, men i 1879 indbød en kreds af Roskilde egnens landmænd J.P. Rasmussen til fest på hotel Prindsen. Her fik han overrakt en sølvopsats, en sølvvinkande og to sølvbægre med inskription: "Til I.P. Rasmussen fra Beboerne i Roskilde Omegn den 12. april 1879". Senere blev han ikke glemt. Ved sit 50-års købmandsjubilæum i 1907 blev der af Handelsforeningen holdt en festmiddag for ham.

Læs også Arthur Fangs artikel fra Dagbladet den 28. februar 1968 Stor-købmanden i Algade, der oprettede korntorv.

Skiven:

Den oprindelige skive, der blev stjålet fra Hotel Prindsen i 1970´erne.

Pakhuset i gården, Algade 35, ved Hestetorvet. På facaden står:

                J.P.R. 1872

Sidstnævnte er et "fromt bedrag". Det vides ikke, om det er fuglekongen eller maleren, der står bag dette. Men kendsgerningen er, at der hen over facaden stod I.K. 1855.

Adressen Algade 35 svarer i dag til Algade 47.

Pakhuset på skiven måtte senere vige pladsen for et moderne varehus.

Rammen måler 67 cm i diameter og er dermed den største i samlingen. 

Skiven er en af flere der i 1970´erne blev stjålet fra "Hotel Prindsen", mens de var ophængt på hotellets entrésalon og på trappegangen. En gengivelse af skiven var kendt fra et billede af en større samling skiver, der var ophængt på "Hotel Prindsen".

Den 12. juli 2024 kom rammen, men uden skive, ved et tilfælde tilbage til Selskabet. En tidligere skydebror fandt den til salg på internettet for et mindre beløb. Han købte rammen og solgte den straks videre til Fugleskydningsselskabet til den pris han selv havde givet for den.
Maleriet var blevet erstattet af et spejl. Den havde i mange år gjort gavn i et privat hjem gennem to generationer. Nu lå den i et dødsbo, der satte den til salg. Sælgerne kendte intet til rammens ophav og var ikke klar over, at der tidligere havde været et maleri.

Rammen havde flere sprængte samlinger. Adskillige ornamenter sad løs. Flere steder manglede de helt. Den blev sendt til Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris der gennemgik rammens tilstand og behandlingsbehov. Denne blev meddelt Fugleskydningsselskabet med et tilbud for opgavens udførelse. Tilbuddet blev accepteret.
Konservatorerne afrensede rammen for smuds og løse ornamenter blev limet fast. Manglende ornamenter blev fremstillet og monteret. Slutteligt blev rammen malet med guldbronze, hvorpå der blev anlagt en olielasur.
I oktober 2024 blev den istandsatte ramme tilbageleveret til Fugleskydningsselskabet.

Se Maleri-Konserveringsværkstedets konserveringsrapport her og fakturaen for udført arbejde her.

Artikler om fundet af rammmen i 2024 kan læses i Sjællandske Nyheder, Dagbladet, og Roskilde Avis.

Efter rammens tilbagekomst og istandsættelse, var det op til bestyrelsen, hvad der herefter skulle ske. Spørgsmålet var om rammen skulle bevares med spejlet eller om der skulle et billede i. Det var også forslag om, at rammen skulle bevares uden noget indeni. Beslutningen blev, at det oprindelige motiv skulle på skiven. Det blev uden ønsket resultat forsøgt at genskabe motivet med kunstig intelligens. Herefter blev det besluttet at lade motivet male af en kunstmaler.

Farvebilleder af den gamle pakhusbygning under nedrivning blev fremskaffet. Her kunne man se farver på bygningen, tag og gårdsplads. En del detaljer var svære at se, så her var det op til kunstmaleren at vurdere.
Kunstmaler Mette Lorentzen blev kontaktet for udførelse af opgaven. Efter nogen betænkningstid påtog hun sig arbejdet.

Mette Lorentzen gjorde et stort og prisværdigt arbejde for at søge oplysninger om tiden hvor fuglekongen levede. Manden på gårdspladsen på skiven, formodede hun måtte være fuglekongen. Fra et andet maleri, hvor Jens Peter Rasmussen indgår, blev han malet på skiven.
I slutningen af februar 2025 blev den rekonstruerede skive meldt færdig. Tidsmæssigt passede det til, at Jens Peter Rasmussens skive kunne blive genindviet ved årets generalforsamling. Her blev Mette Lorentzen inviteret til at afsløre skiven og fortælle om sig selv og sit arbejde med skiven. Mette Lorentzen deltog ved den efterfølgende middag. Det var formegentligt første gang i Selskabets historie, at en kvinde deltog ved et af årets faste arrangementer.

A. Schmidts forsvundne skive og den efterfølgende kopi malet i 2024/25 af Mette Lorentzen skal betragtes som to selvstændige værker. Det har været Mette Lorentzens opgave, med respekt for fuglekongens valg af motiv, og for det oprindelige værk, at genskabe den gamle skive. Såvel Selskabet som Mette Lorentzen var dog bevidste om, at kopien ikke en-til-en ville blive en kopi, hvilket heller ikke var kravet. Billedmaterialet der var Mette Lorentzen til rådighed, var mangelfuldt, hvilket betød at kunstnerens personlige valg og vurdering måtte indgå i det efterfølgende maleri.
Det ses, at Mette Lorentzen har været langt mere detaljeret ved malingen af bygningerne. Mursten og fuger ses mere i overensstemmelse med bygningerne end Schmidt har ramt på sit maleri. På Schmidts maleri, ses en del af hovedbygningens skodder at være åbne, mens Mette Lorentzen har valgt at lade skodderne være lukkede. Dette fordi det er svært at finde den helt rigtige vinkel med de åbne skodder.
De to værker er hver især unikke kunstmalerier, der gengiver det gamle pakhus i Algade.

Her ses kunstnersiden for Mette Lorentzen. Fakturaen for udført arbejde kan ses her.

To fonde blev ansøgt om økonomisk støtte til konservering af rammen og genskabelse af skiven. Se her afslagsbrev fra Sydbank Fonden og Spar Nord Fonden.

På bagsiden af skiven er der indsat en lomme der indeholder et A4-hæfte med alle informationer om skiven, fuglekongen, kunstnere og andet med relation til fuglekongen og skiven. Hæftet kan ses her.
Oven over hæftet har kunstmaler Mette Lorentzen skrevet sin signatur samt årstal for færdiggørelsen.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Ikke mange år efter det festlige 100-års jubilæum i 1887 løb Selskabet ind i vanskeligheder. Medlemstallet sank mærkbart fra 54 i jubilæumsåret til 34 i 1889, hvor ovenikøbet tre medlemmer af bestyrelsen ikke ønskede genvalg på generalforsamlingen. Noget måtte altså gøres og det blev besluttet, ikke at vælge nogen ny bestyrelse, men at lade et udvalg på tre indtil videre "administrere selskabets affærer". J.P. Rasmussen, W.P. Jacobsen og Hans Winther blev valgt til dette hverv, og de viste sig at være yderst effektive. Tre uger senere indkaldte de tre administratorer til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt en ny bestyrelse, og samme efterår blev der nedsat et lovudvalg, der lavede udkast til de love, som blev vedtaget i 1890.

* * * * * * * * *

I 1907 fejrede købmand J.P. Rasmussen sit 50-års borgerjubilæum. Dengang skulle man have brev på, at man var borger i en by med ret til at udføre et eller andet erhverv. Jubilæumsdagen havde Selskabet sørget for, at der var illumination ved hans bopæl, og da repræsentanter for Selskabet kom for at gratulere, fik købmanden samtidig overrakt emblemet som æresmedlem. At hædre J.P. Rasmussen på denne måde var blevet vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling, hvor formanden blandt andet havde begrundet udnævnelsen med, at købmanden i 1889 havde "hjulpet Selskabet ud over pekuniære vanskeligheder og derved reddet det for undergang".

Årets historie og anekdoter:

Smedemester Niels A. Dreyer blev kongeskytte i årene 1891, 1893, 1909, 1911, 1913, 1925 og 1945.