Grosserer Jens Peter Rasmussens skive fra 1893 blev malet af A. Schmidt. Det kan meget vel være Albrecht Elvinus Schmidt, men det kan ikke fastslås med sikkerhed.

Skivens motiv viser fuglekongens ejendom, pakhuset i gården Algade 35 ved Hestetorvet. Ved eftertidens ændring af Algades husnummerering kom adressen til at hedde Algade 47. Pakhuset blev i slutningen af 1960´erne nedrevet for der herefter kunne opføres en stor erhvervsejendom med varehus. Det nye byggeri stod færdigt i 1970.
På maleriet ses et hestespand, hvor sække, formodentligt med korn ad en sliske glider fra pakhusets lager på 1. sal ned på ladet af hestevogne på gårdspladsen.
På bygningen er skrevet I.P.R. 1872. Her er enten tale om Schmidts kunstneriske frihed eller fuglekongens ønske om profilering af sig selv for eftertiden. Kendsgerningen er, at der hen over facaden stod I.K. 1855.
Fuglekongen lod udføre den største skive i Selskabets historie. Rammen måler 67 cm i diameter.

Jens Peter Rasmussens skive var blandt dem der blev stjålet i 1970´erne fra Hotel Prindsen, hvor en del skiver var ophængt. Heldigvis var denne skive en blandt flere der indgik i et gammelt sort-hvidt foto der efterfølgende kom i Fugleskydningsselskabets besiddelse. Omend kvalitet og opløsning ikke var optimal, var det af stor betydning at kunne gengive det gamle klenodie på Selskabets hjemmeside.

Omkring et halvt århundrede senere kom der nyt om den forsvundne skive. Den 12. juli 2024 kom rammen, men uden skive, ved et tilfælde tilbage til Selskabet. En tidligere skydebror fandt den til salg på internettet for et mindre beløb. Han købte rammen og solgte den straks videre til Fugleskydningsselskabet til samme pris som han selv havde givet.
Maleriet var blevet erstattet af et spejl. Den havde gjort gavn i et privat hjem gennem to generationer. Nu lå den i et dødsbo, der havde den til salg. Sælgerne kendte intet til rammens ophav og var ikke klar over, at der tidligere havde været et maleri i rammen.

De mange år havde sat sine spor på rammen. Flere steder var der brækket stykker af den, ligesom der var sprækker hist og her. Den ville tillige have brug for rensning og lidt maling visse steder. Selskabet valgte at lade konservatorer restaurere den gamle ramme for derefter at træffe aftale med Mette Lorentzen om at genskabe maleriet ud fra det gamle foto, samt farvebilleder der var taget af bygningen inden den blev nedrevet.

Detaljer og farver på Mette Lorentzens maleri vil næppe være helt identisk med A. Smidts oprindelige værk. Dette fratager ikke Selskabets store glæde ved igen at have et maleri med den gamle bygning i samlingen.
 

I 2025 gav kunstneren sin levnedsbeskrivelse til Selskabet. Den lyder således:
 

Levnedsbeskrivelse: billedkunstner og kunstformidler

Mit navn er Mette Lorentzen og jeg er 55 år og bor i dag i Roskilde.

Jeg lever og ånder for kunst og til daglig arbejder jeg med at formidle kunst til folk, der har en passion for at male og ønsker at udvikle deres evner inden for denne fantastiske genre. Ved siden af dette skaber jeg portrætter på bestilling og arbejder på mine egne unikke værker.

Min rejse begyndte i 1996, da jeg blev uddannet som pædagog på Københavns pædagogseminarium. Gennem årene har jeg arbejdet med en bred vifte af mennesker, fra små børn og skolebørn til unge og stofmisbrugere. Efter at være lidt slidt i pædagogbranchen valgte jeg at prøve nye græsgange. Det har bl.a. ført mig forskellige veje hen bl.a. eget børnetøjs mærke ”Okapi”, butikschef, restaurantchef m.fl. Jeg har siden jeg var lille tegnet meget, hvilket jeg lærte af min mor som var en dygtig fritidstegner. Sidenhen begyndte jeg i 2001 at lege med maleriet og har malet lige siden. Som 20-årig søgte jeg én gang ind på kunstakademiet, men kom ikke ind. Jeg har været på et akvarelkursus, men stoppede inden det sluttede, da det ikke lige var mig. Sidenhen har jeg selv været undersøgende inden for billedkunstens verden og udfordret mig selv på forskellig vis og derigennem lært mig forskellige teknikker og metoder til at opnå mine mål i maleriet.

I 2016 tog jeg skridtet videre og blev uddannet som kunstformidler. Siden da har jeg drevet min egen virksomhed, "KunstVærket", hvor jeg underviser og formidler kunst.

Som ung drømte jeg om at blive danser, billedkunstner eller psykolog. Jeg dansede semi-professionelt i mange år og læste med stor interesse bøger om menneskelig psykologi. Selvom dansen nu er begrænset til fester, holder jeg stadig fast i min interesse for psykologi. Efter mange års erfaring inden for det pædagogiske felt og som kunstformidler blev jeg i 2023 certificeret i Craft Psykologi, som jeg nu også anvender i mit daglige arbejde.

Mit arbejde med skiven:

Det har været en utrolig spændende proces at male skiven om fuglekongen I.P. Rasmussen. Egentlig er det ikke min metier at male bygninger, men da jeg blev spurgt, om jeg ville forsøge at reetablere skiven på min måde, blev jeg meget beæret.

Vejen hen til målet har været svær, da det var meget lidt, jeg havde at arbejde med. Der var en del fotos af ruinerne fra den gamle bygning i dårlig opløsning og et meget lille uskarpt billede af det originale maleri, så her fik jeg ikke meget hjælp. Sidenhen skrev jeg ud i Facebook-gruppen "Roskilde før og nu" og fik her fat i tre billeder af pakhuset, dog i nogle andre vinkler og i sort-hvid, men her kunne jeg trods alt se bygningen med flere detaljer. Efter megen research af påklædning i 1800-tallet, gule mursten, hestevogn, seletøj fra samme tid osv. lykkedes det mig at sammensætte et fuldt billede af gårdspladsen og dens arbejdere, hestevogn samt selveste fuglekongen m.m. Jeg skal være ærlig og sige, at det bestemt ikke har været en nem proces, men absolut en spændende proces, jeg har lært meget af, og som har givet mig blod på tanden til mere i samme genre.