Forrige recordNæste record  1933 Valdemar Frandsen


4. juli • Ved Trægaarden

Født: 9. november 1879 • Død: 5. januar 1959

Levnedsbeskrivelse:

Guldsmed. Overtog virksomheden fra sin far den 23. oktober 1911. Den 26. januar 1909 var Frandsen bopælsregistreret til Tietgensgade 2 st., København.

I 2009 gav fuglekongens søsters barnebarn sin slægtnings levnedsbeskrivelse til selskabet. Samtidig gav han sin levnedsbeskrivelse af sin oldefar, Valdemar Frandsen den ældre, der ligeledes var en markant skikkelse i hans tid i fugleskydningsselskabet. Levnedsbeskrivelserne lyder således:

"Valdemar Frandsen blev født 9. november 1879 som søn af Valdemar den ældre og hustru Karen Kirstine. Han og hans 9 søskende fik en ret streng opdragelse med stor respekt for faderen. Den ældste søster Agnes boede det meste af sit voksne liv hjemme hos forældrene, og efter deres død fortsatte hun med at bo i Skomagergade 9 og førte hus for sin lillebror Valdemar til hendes død.

Valdemar var i lære som guldsmed hos faderen og en guldsmed i København. Faderen ville gerne have haft sin søn i forretningen i sine sidste leveår, men det ville sønnen ikke, da samarbejdet var svært. Da faderen døde 6. juni 1911, overtog Valdemar forretningen, dog næppe lige straks. Det vides ikke, hvad hans situation var på dette tidspunkt, men der er bevaret en mængde følgesedler og regninger fra 25. juli og frem, så han var nok omhyggelig med at gemme den slags de første år.

Han løste borgerskab 19. oktober 1911 og passede derefter forretningen til sin død i 1959. Han var næppe så udadvendt som sin far. Han var medlem af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, blev fuglekonge i 1933, og ydede bidrag til de konservative i 1938, men ellers findes intet om særlige medlemskaber, personlige, politiske eller andre betragtninger, selv om han levede i en urolig tid.

Han var ugift og barnløs. Hans ældste søster, Agnes, førte hus for ham til sin død i 1937, og senere boede en husbestyrerinde hos ham i Skomagergade 9. Han døde 5. januar 1959 og blev begravet på Østre Kirkegård i Roskilde. Senere blev husholdersken, Louise Jakobsen, begravet samme sted. Ved gravstedets udløb blev det af familien sløjfet med udgangen af 2009. Ved oprydning i ejendommen blev der fundet mange interessante ting og papirer, som nu er hos Roskilde Museum og Lokalhistorisk Arkiv. Ejendommen blev senere solgt til byfornyelse, men der er stadig guldsmedeforretning i Skomagergade 9.

Guldsmed Valdemar Frandsen blev fuglekonge i 1933. Hans far havde samme navn og titel, og han var også medlem af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, hvor han i 1898-1900 var i alvorlig strid med bestyrelsen.

Valdemar Frandsen den ældre (1838-1911)

Han blev født 16. december 1838 i Køge, hvor faderen Frands Olsen var rokkedrejer. Efter sin konfirmation kom han i lære hos urmager Chr. Nørlund i Slagelse, og derefter arbejdede han nogle få år i København. Kun 24 år gammel etablerede han sig i 1862 som urmager i Skomagergade 9 i Roskilde efter særlig ansøgning, da han ikke var myndig! Virksomheden omfattede bl.a. også Roskilde Domkirkes tårnur.

Desuden deltog han som revisor ved kommunens regnskab 1881-85 og var medlem af byrådet 1885-97. Som skibsreder drev han galeasen ”Karen Kirstine” i mange år og var medlem af søretten for Københavns amt. Han var også medlem af Roskilde Borger-, Håndværker- og Industriforening, bl.a. i bestyrelsen. Endelig drev han lidt land- og havebrug ved Sct. Jørgensbjerg og var f.eks. dommer ved biavlerudstillinger.

Valdemar var gift med Karen Kirstine (1844-1922), og de boede altid i Skomagergade 9, som de ofte byggede på. De ejede også andre ejendomme. De fik ti børn, hvoraf to blev sat i gang som urmagere og guldsmede, i starten som en slags filial af faderens forretning i Roskilde. Sønnen Valdemar blev udlært hos sin far, men ville ikke fortsætte her, da faderen ikke var så let at samarbejde med! Valdemar den ældre døde 6. juni 1911 efter kort tids sygdom. Han er begravet på Gråbrødre Kirkegård, hvor en mindetavle kan ses i muren."

Skiven:

Gårdinteriør, Skomagergade 9.

Gengivelsen af skiven stammer fra et billede af en større samling skiver, som i en periode var ophængt på Hotel Prindsen.

Skivens placering bemærkning:

Skiven er forsvundet

Kongeskytte:

Hans Peter Hansen Glem

Årets vindere:

Ringen   Malermester Chr. August Hansen ved skud af malermester Gram
Kronen   Restauratør Einar Schmidt ved skud af sognefoged H.P. Hansen
Højre æble   Løjtnant Johansen ved skud af løjtnant Johansen - eget skud
Venstre æble   Gårdejer Johs. Johansen, Tjørnegård ved skud af gårdejer Johs. Johansen - eget skud
Højre klo   Redaktør J.A. Hansen ved skud af løjtnant Johansen
Venstre klo   Depotejer Sander ved skud af smedemester Niels Dreyer
Halsen   Redaktør Hald ved skud af maskinfabrikant H.P. Petersen
Halen   Restauratør R. Hansen ved skud af kørelærer Dedenroth
Næbet   Glarmester Delfs ved skud af glarmester Delfs - eget skud
Venstre vinge   Pianist Henriksen ved skud af fiskeexportør N. Jensen
Højre vinge   Herreekviperingshandler Chr. Hansen ved skud af maskinfabrikant Eivil
Brystpladen   Guldsmed Valdemar Frandsen ved skud af stenhuggermester Hans Peter Hansen Glem


Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekongen optræder første gang i skyderesultaterne for fugleskydningen i 1921, hvor højre klo vindes af guldsmed Frandsen ved skud af proprietær Thomsen. De mest historisk kyndige læsere vil måske umiddelbart tænke på den urmager Valdemar Frandsen, der på iøjnefaldende måde var deltager i nogle alvorlige stridigheder i slutningen af år 1900. Det kan hertil oplyses, at denne Valdemar Frandsen levede fra 1838 til 1911, så det er ikke ham. Derimod er det hans søn af samme navn.
Mon ikke den gamle Frandsen i sin himmel har hygget sig gevaldigt i sommeren 1933?

Årets historie og anekdoter:

Kongeskytten, Hans Peter Hansen Glem, blev selv fuglekonge i 1944.

Tilbage til listen