Selskabet i dag

Aktiviteter


Formandens nytårshilsen

Året starter med, at formanden pr. email sender en nytårshilsen til alle selskabets medlemmer. Her bliver det forgangne års nyindvalgte medlemmer præsenteret, ligesom der vedhæftes en aktivitetsplan for det  kommende år.


Nytårskur

I årets begyndelse afholdes der en traditionsrig nytårskur med frokost. Denne foregår gerne hos formanden, hvor fuglekongen og bestyrelsen deltager.

På denne dag skal fuglekongen kunne give bestyrelsen et indtryk af, hvordan skiven kommer til at fremtræde. Ikke nødvendigvis den færdig skive, medmindre den allerede er færdig, men en tegning eller en anden form for udkast. Her vil samtidig være mulighed for, at fuglekongen kan få opfrisket sine rettigheder og pligter, hvis han skulle være i tvivl. 


Skiveskydning

Skiveskydning er den egentlige træning, hvor skytterne øver deres færdigheder. Når man læser i selskabets gamle protokoller fremgår det, at skiveskydning har været en del af selskabet gennem alle tider.

I tidligere tider afholdtes både skiveskydning og hjorteskydning i selskabet. Den første hjorteskydning blev afholdt den 8. februar 1890 i Hotel Prindsens sal. Den sidste gang det ses i protokollen at en hjorteskydning har været planlagt, er den 12. marts 1940, og det er ret sandsynligt, at hjorteskydningen efter denne dato ophører definitivt.

Hvorledes hjorteskydningen adskilte sig fra skiveskydningen får man et indblik i når man læser protokollen fra 1921. Her blev der nemlig fremsat et forslag på generalforsamlingen om nye regler for hjorteskydningen:

 "Når et skud ikke afgives medens hjorten er fremme, ligegyldigt af hvilken grund, betragtes det som en forbier. Klikker derimod et skud, har skytten ret til at skyde skuddet om".

Beslutningen indeholder indirekte den information, at hjorteskydning foregår med en eller anden form for tidsbegrænsning og/eller flytbart mål. En mulighed kan være, at en hjortelignende silhuet (eventuelt med påsat skive) med en eller anden form for snoretræk, eller anden mekanik, føres mellem to afskærmninger forbi skyttens sigtekorn - eller at samme mål rejses, henholdsvis lægges ned igen med en given tidsfrist eller måske drejes 45 grader.
Det er så vidt vides første gang det beskrives, hvordan hjorteskydningen har adskilt sig fra skiveskydningen, bortset fra at det formodes at skiveskydningen i denne periode typisk har fundet sted udendørs i sommersæsonen, og hjorteskydningen indendørs i vintersæsonen.
Efter at hjorteskydningerne er indstillet, er det pudsigt nok skiveskydningerne der er rykket indendørs - bortset fra skydningerne der pågår på Ryegårds skydebane.

Af selskabets love fra 1907 fremgår det, at der ved hjorteskydning blev benyttet salonrifler, mens der ved skiveskydning blev benyttet samme rifler som ved skiveskydningen. På det tidspunkt var det Remmington rifler.

De nuværende skiveskydninger afholdes på Roskilde Skytteforenings skydebaner ved Tjørnegårdskolen og har været afholdt der siden den 17. september 2009.

Tidligere i historien har skiveskydningerne været afholdt ugentligt og månedligt. I konsekvens af det hektiske liv, vi alle lever i dag, er skiveskydningen fastsat til fire gange årligt. Der afholdes skiveskydning den tredje torsdag i månederne januar, februar, september og oktober. Skiveskydningen starter kl. 18:30.

Ved ankomsten til skiveskydningen bliver skydebrødrene indskrevet hos skydeudvalgsleder Bennie Hansen. For et beløb af 35 kr. udleveres 24 patroner, nogle papskiver, samt adgang til en af selskabet udleveret salonriffel. Er der ikke ledig plads på en af lokalitetens 15 meter baner, må man vente - eventuelt i det tilstødende lokale - hvor der er mulighed for at købe en forfriskning.

Første del af skydningen er fem prøveskud, der afgives mod en stor skive. Her har man mulighed for at indstille sit sigtekorn, inden man når til de gældende skud. 

Herefter har man 15 skud, der fordeles med tre skud i hver af fem store skiver. Denne del af skydningen føres til protokol og indgår i regnskabet over den gennemgående årlige skiveskydningskonkurrence.

De sidste fire skud affyres mod hver sin lille skive. Her afgøres aftenens konkurrence, hvor de tre bedste skytter belønnes med liflig rødvin.

Det er ikke nødvendigvis den skytte, der får flest point, der kan drage hjem med rødvin. I konkurrencen er indbygget en handicapregel, der sikrer, at de fleste aktive skytter over en periode får glæde af vinpræmierne.
Aftenens tre vinvindere bliver med håndskrift ført ind på et stykke linieret A4-papir. Når en skytte har vundet en flaske vin, skal han lægge ud med tre minuspoint ved de efterfølgende skiveskydninger. Rigtig dygtige skytter kan vinde igen, men vil så efterfølgende skulle lægge ud med seks minuspoint ved de efterfølgende skiveskydninger.
Når A4-arket efter fire til fem år er fyldt op, vil et nyt stykke papir blive taget i brug, og alle minuspoint bliver nulstillet, så alle skytter starter på en frisk.

I en periode har der været en regel, der gav ekstra pluspoint ved efterfølgende skydninger for skytter med svage skydefærdigheder. Dette blev misbrugt og derfor afskaffet. Da kun tre skydninger gælder, valgte nogle af de faste skytter at skyde helt elendigt på dage, hvor de havde lagt svagt ud. På denne måde fik de ekstra point med ved næste skydning. 

Efter endt skydning mødes skytterne i Skytteforeningens klublokale, hvor øl og vand kan købes til yderst moderate priser.

Når alle ved halv otte- otte-tiden har skudt, er det tid til mad. Igen til fornuftige priser kan der købes smørrebrød, ligesom det er muligt at købe et glas brændevin til at skylle ned med.
Skydeudvalgsformand Bennie Hansen offentliggør aftenens vindere og udleverer vinflaskerne.
Herefter tager nogle hjem, mens andre sidder og sludrer eller spiller kort. Arrangementet varer sjældent længere end til kl. 22.

Af selskabets flere end 200 medlemmer kommer der sjældent flere end 25 til skiveskydningsaftenerne. Ofte er det "Tordenskjolds soldater". De, der bliver væk, går glip af en rigtig hyggelig og kammeratlig aften til en billig penge.

 

 


Generalforsamling

En hverdagsaften i midten af marts måned afholdes den årlige generalforsamling i Restaurant Håndværkeren.

Generalforsamlingen er traditionel som de fleste. Der bliver valgt en dirigent, hvorefter formanden aflægger sin beretning, og kassereren fremlægger de reviderede regnskaber og budget for det kommende år til godkendelse. Forslag fra bestyrelsen og fra medlemmer bliver behandlet, og der er valg til diverse tillidsposter.

Efter den egentlige generalforsamling er der ballotering, hvor nye medlemmer kan indvælges.

Som afslutning på arrangementet bliver der i den store sal serveret koldt bord med sild, fiskefilet, et par lune retter som eksempelvis leverpostej og ribbenssteg. Der sluttes af med ost.

Herefter er det tid for mange at vende hjem, mens andre mødes til et spil kort eller en pot billard i klublokalet på første sal.


Fuglekongens middag
 

I maj eller juni måned, kort før fuglekongens regeringstid rinder ud, er han vært ved en frokost eller middag for bestyrelsen. Kunstneren af fuglekongens malede skive og eventuelle andre særligt inviterede kan deltage.
Ved denne lejlighed bliver fuglekongens malede skive præsenteret for bestyrelsen.


Indskydning
 

Dagen før årets helt store begivenhed - Fugleskydningen - skal riflerne skydes ind. Det foregår mandag aften kl. 18.30 i Restaurant Håndværkerens have.
Riflerne bliver påspændt to riffelholdere, der er fastgjort med læderremme, der sikrer, at ingen skud vil kunne ramme ud over fuglestangens afskærmede område. Skydningen bliver godkendt af politiet, der ikke kommer hvert år, men godkender for nogle år af gangen. Indskydningen foregår mod skiver.

Efter indskydningen foregår årets anden ballotering, der kan sikre friske skytter til morgendagens fugleskydning.


Fugleskydning

Fugleskydning er årets altoverskyggende højdepunkt og selskabets egentlige fundament. Det er årets mest populære begivenhed, hvor flere end 100 skydebrødre møder op.

Fugleskydningen har gennem årene været afholdt forskellige steder. Siden 1965 er skydningen blevet afholdt i Restaurant Håndværkerens have i Hersegade. Tidligere år blev skydningen afbrudt af en frokost, der blev afholdt på Hotel Prindsen. Nu om stunder foregår hele arrangementet på Håndværkeren, og frokosten påbegyndes først, når brystpladen er skudt ned.

Den første kendte fugleskydning i selskabets historie blev afholdt den 28. august. Det var i året 1787. Gennem årene har der været fugleskydning på forskellige tidspunkter henover sommeren. Efter vedtægterne afholdes den årlige fugleskydning nu den første tirsdag i juli måned.

Dagen starter kl. 8, hvor den regerende fuglekonge tager imod selskabets bestyrelse, fanebærer og eventuelt kunstneren til morgenmad. Hvis muligheden er til stede på bopælen, bliver flaget hejst i dagens anledning.
Efter morgenmåltidet drager fuglekongen og bestyrelsen videre til fugleskydningen. Som regel foregår det i taxaer stillet til rådighed af selskabet. Men det hænder, at fuglekongen arrangerer andre transportmuligheder, som f.eks. brandbil, hestevogn eller blankpoleret skraldevogn.

Klokken 9.30 ankommer delegationen til Roskilde Museums gård - "Sukkerhuset", Sankt Ols Gade 18, hvor skydebrødrene tager imod med hurra-råb for fuglekongen. Fuglekongen er vært for en bitter til skydebrødrene, der på det tidspunkt - måske har indtaget sig en morgenbajer.

Klokken 10 er det tid til afgang fra "Sukkerhuset". Forrest går hjemmeværnets orkester, der fører an med festlig marchmusik. Herefter følger fanebæreren, fuglekongen, tidligere fuglekonger og bestyrelsesmedlemmer. Bagest går fugleskydningselskabets øvrige medlemmer. At alt går reglementeret til, sikres af marchleder, Per Handberg Nielsen.

Marchen starter på Domkirkestræde, går af stien mellem kirken og Palæet til Fondens Bro, Bondetinget, Karen Olsdatters Stræde og Skomagergade til Stændertorvet. Her gøres et ophold foran det gamle rådhus. Ofte kommer borgmesteren eller en repræsentant for denne ud og siger et par ord til skydebrødrene, inden marchen fortsætter.
Tilladelse til marchen skal ansøges og godkendes af politimesteren.

Den sidste del af marchen går via Algade til Hersegade, hvor Restaurant Håndværkeren ligger. På Per Handberg Nielsens ordre træder skydebrødrene nu af til skydning.

Skydebrødrene samles nu i haven, hvor der både er mulighed for at sidde ude under åben himmel eller under et stort halvtag, der sikrer mod eventuel stikkende sol eller regn. Både ude og inde er der fire-mands borde, der dog kan sættes sammen, så større grupper kan samles.

Første officielle begivenhed her er flaghejsning. Alle står med front mod fanen, og jakkerne er tilknappet, mens Dannebrog stateligt går til tops, mens medlemmerne synger første vers af  "Der er ingenting, der maner".
Herefter er det tid til afsløring af den afgående fuglekonges skive. Denne står på et staffeli og er tildækket af et klæde. Når skiven er afsløret, og fuglekongen har givet sin beskrivelse af motivet, bliver han honoreret med klapsalver.

Nu er det tid til årets fugleskydning. Fuglekongen får tildelt skydenummer 1 og formanden skydenummer 2. Øvrige skydenumre kommer i den rækkefølge, den enkelte melder sig til skydeudvalgsformanden. Skytter med ulige numre skyder med venstre riffel, mens skytter med lige numre skyder med højre riffel.

Alt imens skydningen foregår, emmer haven af god snak, kortspil og hygge. I havens pavillon sidder musikere og bidrager til stemningen med gode toner.
Under halvtaget er opsat en skænk, hvorfra der kan købes øl og vand, bitter, sandwich og lune "deller".
En planche med bordopstilling bliver sat op. Her kan skydebrødrene skrive sig på til bordplanen til den efterfølgende frokost. Bordplanen sikrer mod tidligere tiders kaos og anarki, hvor nogle havde reserveret flere pladser, og andre måtte deles om en bordende. Et bord er tilegnet selskabets bestyrelse, fuglekongen - der denne dag er æresgæst - og eventuelle øvrige æresgæster.

Midt i alt det hurlumhej, der er på stedet, er det op til den enkelte skydebror at være opmærksom på, hvornår det er hans tur til at skyde. Skydeudvalgsformand Bennie Hansen yder den udsøgte service løbende at kalde skytterne frem til skydning. Dette ofte med en flabet bemærkning - men med "et glimt i øjet".
Når en skytte ikke frem til skydning, er det bare ærgerligt. Han bliver sprunget over i denne omgang og må håbe på at være mere opmærksom næste gang, det er hans tur.

Skydningen foregår, som den har gjort gennem alle tider. Der er ni emner, der skal nedskydes i den traditionelle rækkefølge, der er som følger:

  • 1. Ringen
  • 2. Kronen
  • 3. Fuglens højre klo
  • 4. Fuglens venstre klo
  • 5. Halspladen
  • 6. Halen
  • 7. Fuglens venstre vinge
  • 8. Fuglens højre vinge
  • 9. Brystpladen

Når et emne er skudt ned, går man straks videre til det næste. Det er ikke skytten, der er vinder af det enkelte emne, men den, han har skudt for. Dette afgøres først senere.

Enkelte år har det vist sig, at fuglen har været mere sejlivet end gennemsnittet. Det kan også være skytternes færdigheder, der har været under middel. Om dette skyldes vejret, de våde varer eller manglende skiveskydningstræning er her uvist. Men det hænder, at skydningen tager længere tid end forventet. Omvendt er der år, hvor alle emner er skudt ned i en ruf.

Uden mad og drikke ... I år, hvor skydningen trækker ud, kan det besluttes, at et eller flere skydeemner bliver sprunget over. Man går derfor direkte til brystpladen, der altid skal nedskydes. I disse tilfælde bliver vindere og skytter afgjort af tallenes magi, som ene og alene skydeudvalgsformanden har indsigt i.

Når brystpladn er skudt ned, og årets kongeskytte er fundet, er skydningen afsluttet. Nu affyres tre skud i salutkanonen selskabet modtog som gave af Tuborgfondet i anledningen af 225 års jubilæet i 2012. Skudene markere at en ny fuglekonge er fundet. På det tidspunkt er der dog ingen der ved hvem det er.

Det er nu tid til en velfortjent frokost. Denne er planlagt til omkring klokken 14.
Selskabet går ind i den store sal og finder deres pladser i henhold til bordplanen.

Formanden beordrer fanen ført ind. Alle rejser sig, står med tilknappede jakker og gør front mod fanen, der af fanebæreren føres gennem salen til ærespladsen, alt imens orkestret spiller "Fanemarchen", der i daglig tale kaldes "Her kommer Jens med fanen".

Nu starter spisningen med, at formanden byder velkommen til det store måltid, der afbrydes gentagende gange af officielle taler og sange.

Maden er, trods tidernes skiftende skikke, traditionel. Menuen består nu om stunder af marinerede sild med løg, kryddersild med løg og kapers, røgede sild med løg og radiser, stegte sild med løg, sardiner i olie og tomat. Til dette serveres rugbrød, fedt og smør. Herefter kommer der en halv hummer med salat, dilddressing, mayonnaise, citron og ristet brød.
Den lune ret består af sprængt lammekølle med kogt spidskål, nye kartofler, flødepeberrod, hvid sauce, smørsauce og sennep.
Der sluttes af med brie, blåskimmelost og gammel ost med lyst brød, rugbrød, smør, fedt, sky, løg og solbærsyltetøj.

Første taler er under sildebordet, hvor fuglekongen holder sin tale for Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Der råbes et nifoldigt hurra for majestæten, hvorefter fanebæreren går til fanen, og forsamlingen under musikakkompagnement stemmer i med "Kong Kristian stod ved højen mast".
Næste taler er efter sildebordet, hvor formanden taler til fuglekongen og slutter af med, sammen med det samlede selskab, at udråbe tre hurra´er, efterfulgt af musikken til "Den gamle sang" , som afsynges.

Efter hummeren holder en skydebror talen for fædrelandet, hvorefter afsynges "Der er et yndigt land", igen med forsamlingen - stående med tilknappede jakker - og vendt mod fanen, hvor fanebæreren stateligt står ret.

Inden lammekøllen kommer på bordet holdes talen for skytterne. Det er et medlem, der ikke er aktivt ved skiveskydningerne, der taler til de aktive. Efter gammel skik kan man sige, at det er et "admitteret" medlem, der taler til de "ordentlige" medlemmer. Herefter afsynges sangen "For Skytterne".

Inden osten kommer på bordet, vil formanden overrække eventuelle erindringsemblemer til medlemmer med 25, 40 og 50 års jubilæum. En gang i historien er der blevet uddelt et 60 års erindringsemblem. Ligeledes vil alle de i årets løb nyoptagne skydebrødre blive præsenteret for de gamle. En af de nyoptagne skydebrødre holder - på vegne af alle de nye - en tale for selskabet

Sidst på eftermiddagen er det tid til uddeling af årets præmier. Der er to præmier for hver nedskudt del af fuglen. Der er præmie til den person, for hvem fuglens del er skudt ned, og en tillægspræmie til den dygtige skytte, der har afgivet det sidste skud, inden emnet faldt.
Præmieuddelingen foregår i samme rækkefølge, som emnerne er skudt ned. Således afsluttes med kåringen af fuglekongen. Kongeskytten modtager foruden sin præmie et kongeskytteemblem, med ret og pligt til at bære dette ved fremtidige arrangementer.
Den nye fuglekonge udråbes og modtager en særlig flot erindringspræmie. Den nye fuglekonge modtager skydebrødrenes hyldest, og det er nu tid til det højtidelige øjeblik, hvor den afgående fuglekonge må overlade fuglekongebåndet til den nye fuglekonge.
Nu kommer vi til det tidspunkt, hvor den afgående fuglekonge, den nye fuglekonge, formanden og kongeskytten skåler i de fire sølvbægere, selskabet modtog som gave af lokalhistorikeren Lotte Fang, i anledningen af 225 års jubilæet i 2012.
Den nye fuglekonge siger her nogle ord til forsamlingen, og det hænder, at han byder sine skydebrødre på et glas. Dette er dog ikke velset i bestyrelsen. I "VEJLEDNING FOR FUGLEKONGER" fremgår det:

"Bestyrelsen henstiller, at den ny fuglekonge ikke i forbindelse med sin kåring giver en omgang til de tilstedeværende skydebrødre.
Denne henstilling er begrundet med, at udgiften er stor (fuld restaurationspris) og med, at kåringen er slutningen på fugleskydningen, hvor de fleste alligevel er velforsynede og har noget i glasset."

Atter synges "For Skytterne", inden fanen bæres ud, mens skydebrødrene igen respektfuldt står ret for fanen og tonerne til "Fanemarchen", igen lyder.

Her først på aftenen er den officielle fugleskydning afsluttet. Mange vender hjem, men fugleskydningsselskabets skydebrødre er også med til at sætte præg på livet i byens beværtninger den aften.


Torskegilde

For nogle kan bare ordet få det til at løbe koldt ned af ryggen. Men dette har intet at gøre med alvorlige møder med skattemyndighederne, hvor man skal forsvare sine fradrag for dette og hint.
Torskegildet lever i den grad op til ordets allerbedste betydning. Det er en rigtig mandeaften.
Samtidig er det afslutningen på årets sæson, hvor der bliver uddelt gevinster til årets skiveskydningsskytter. Som højdepunkt bliver vinderen af vandrepokalen kåret.

Den 2. november 1937 afholdtes "Torskegilde" i Trægaarden, og cirka 30 af selskabets medlemmer deltog.
Det er så vidt vides første gang der afholdes en sammenkomst under dette navn, og uden skydning.
Noget tyder på at ikke alle havde hørt om arrangementet, og har ærgret sig herover, så på den følgende generalforsamling i 1938 måtte bestyrelsen forklare at der både var telefoneret og gået liste rundt, og iøvrigt love at alle i fremtiden blev underrettet om hvad der skal ske i selskabet.

Arrangementet i vore dage foregår en hverdagsaften i november måned på Restaurant Håndværkeren. Menuen er overdådig og traditionel. Den består af kogt torsk med bacon, rødbeder, æg, peberrod, persille, sennepssauce og hvide kartofler. På denne aften er "Linieakvavit" som regel den foretrukne. Arrangementet afsluttes med pandekager og et glas solbærrom.

Til Torskegildet hører ingen officielle taler, men det er sædvane, at formanden udbringer den første skål for Hendes Majestæt Dronningen.

Der er præmier til alle de skytter, der har deltaget ved mindst tre af årets fire skydninger. Disse bliver kaldt op og får overrakt deres præmie, hvis værdi står i forhold til skyttens træfsikkerhed. Det er kun de tre bedste skiveskydningsaftener, der er gældende. Så de skytter, der har deltaget i alle årets fire skiveskydninger, får den ringeste aften udeladt i regnskabet.
Gennem de seneste år har præmien været et sæt bestående af et smukt ølglas med tilhørende snapseglas, begge med selskabets logo indslebet.

Aftenens højdepunkt er, når årets mesterskytte skal kåres, og han får overdraget vandrepokalen med sit navn indgraveret i.

Henad klokken 22 drager skydebrødrene hjem. Men også på denne aften er der liv ved kortbordene og billardbordene i klublokalet på 1. sal.