Havnevej 41

Det er kendsgerning, at der i 1787 er gennemført en fugleskydning i Roskilde, og beviset er Peder Brønich’s malede skive fra dette år. Inspirationen til at danne et fugleskydningsselskab og til, at fuglekongen skulle give en malet skive til selskabet kan meget vel være kommet fra ”Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab”, som har rødder helt tilbage til 1300-tallet, men som i sin nuværende form fik sit navn i 1780.

Datoen på skiven, den 28. august 1787, er siden regnet for selskabets stiftelsesdag, selv om selskabet naturligvis er vidende om, at der sandsynligvis er gennemført fugleskydninger inden da.

Lokalhistorikeren Arthur Fang slår utvetydigt fast i flere sammenhænge, at fugleskydningerne fandt sted ved Haraldsborg Slotsbanke, indtil de for første gang fandt sted ved havnen i Roskilde i 1790, tæt på ”Børsen”.
Det må derfor konstateres, at den først registrerede fugleskydning i 1787 og de følgende i 1788 og 1789 er foregået ved Haraldsborg Slotsbanke.

Traditionen vil vide, at der i tiden før 1787 blev afholdt skydeøvelser ved Haraldsborg Slotsbanke. Byens våbenføre mænd havde siden 1700-tallet været samlet i et borgerkorps, og de har utvivlsomt haft behov for træning, og området ved Haraldsborg har sikkert været velegnet hertil.
Borgerkorpset var bemandet med en blanding af mere eller mindre fornemme borgere, og det er ikke svært at forestille sig, at der hen over tid er sket et skifte mellem borgerkorpsets oprindelige formål, og så det mere sociale og selskabelige – ikke mindst manifesteret ved den årlige fugleskydning.

De store standsforskelle har givet været lidt besværlige at håndtere i mange sammenhænge, og historien viser da også, at eliten blandt borgerskabet ønskede at danne deres ”eget” fugleskydningsselskab.
Det har nok ikke været en helt nem proces, for hvem skulle inviteres til at deltage i det nye fugleskydningsselskab, og skulle man eventuelt finde en anden og måske mere attraktiv placering for de fremtidige fugleskydninger, og hvordan skulle man organisere et sådant selskab?
Der må have været mange sonderinger og forberedende opgaver – herunder en afklaring at en mulig placering ved havnen, men om det har været en proces, der har strakt sig over flere år, ved vi ikke.
Til gengæld ved vi helt sikkert, at 62 af det absolut bedre borgerskab sætter sig sammen på Bidstrupgaard den 12. juni i 1790 og stifter ”Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab”, og allerede den 22. juli afvikler man den første fugleskydning ved havnen.

Der er samtidig indgået en aftale med restauratør Hans Lindberg, som på tidspunktet havde forpagtet hele bygningskomplekset kaldet "Børsen", og at han indrettede et særligt lokale til skydebrødrene i forbindelse med sin restaurationsvirksomhed i den del, som vi kender som ”lille børs” og dette lokale skulle siden være rammen for mange festlige sammenkomster frem til 1862, hvor fugleskydningerne henlægges til Boserup-pavillonen.
Det nævnte lokale er cirka 2/3 af den bindingsværksbygning, som i dag har adressen Havnevej 41 B.

Vi kan i brandtakseringen fra 1791 læse, at den store stue strakte sig over otte fag med seks vinduer i engelske rammer med glas, og at de fire af dem havde skydeskodder, formentlig fire vinduer mod gaden og tre mod gårdsiden. Der var ege-bindingsværk med murede vægge og halmtag.
Der var hollandske døre med beslag, og både døre og loft var malet med oliefarver.
Loftet har været "hængende", det vil sige fastgjort til tagkonstruktionen, så der ikke var stolper i lokalet, som betegnes som "en haugestue".
Skønsmæssigt må det have været et lokale på omkring 90 kvadratmeter, så det er ikke uforståeligt, at det i andre sammenhænge er beskrevet som en sal.

Det er blevet en tradition, at fugleskydningsselskabet udsmykker sine faste festlokaler med de mange malede skiver. Det sker jo den dag i dag. Selv om der ikke er historisk bevis herfor, så er det vel meget tænkeligt, at denne tradition også er blevet grundlagt i 1790.

Det var ikke uden knaster, at aftalen med restauratør Hans Lindberg faldt ordentligt på plads.
Ganske vist var der en aftale om, at selskabets fester skulle henlægges til det nyindrettede lokale, men det skete alligevel, at fuglens nedskydning blev fejret i fuglekongens hjem eller et af herbergerne i Roskilde by. Det kunne madam Lindberg, som styrede gryderne på Børsen, med rette tillade sig at være utilfreds med, og det føres til protokols i 1794, at fugleskydningsmiddagen som aftalt skal foregå på Børsen, og at fuglekongen skal betale 15 rigsdaler for at beværte de 37 fremmødte skydebrødre, som så får serveret koldt køkken, otte flasker rhinskvin og 12 flasker rød, gammel vin.
Aftalen var i øvrigt, at madam Lindberg på de almindelige skydedage for fire mark skulle servere to retter varm mad og kage, og så måtte skydebrødrene i øvrigt til aftalte rimelige priser yderligere betale for drikkevarerne. Der var i den forbindelse den sjove detalje, at hvis man ville nøjes med vin uden sukker, så kostede det fire skilling mindre. 

Søren Borchs skive fra 1847 gengiver, hvordan den nye fuglekonge og skydebrødrene ankommer til middag på Børsen.

I en periode var ejeren af "Lille Børs", Anders Borch, fuglekonge i 1845 Han var en af byens absolut største købmænd. Han ejede blandt andet købmandsgården i Algade 12, som senere blev "Schades Gaard", Højskolehjemmet og til sidst Hotel Roar. Anders Borch byggede Hersegade 9, i dag kendt som "Håndværkeren".
Præcis, hvornår Anders Borch ejede "Lille Børs", ved vi ikke, men vi ved, at han solgte ejendommen til sin avlskarl, Christen Jensen, som var ejeren, da fugleskydningsselskabet i 1861 ophører med sine skydninger på havneområdet - formentlig, fordi skydningerne har været til både gene og fare for omgivelserne i en havn, som havde stigende aktiviteter.

Der indrettes nu værtshus omtrent midt i "Lille Børs", og den store stue, som var indrettet specielt til fugleskydningsselskabet, blev undertiden lejet ud til unge mennesker, der her tog sig en svingom, og en sjælden gang var der også optræden af en tryllekunstner eller et marionet-teater.

Christen Jensen beslutter sig åbenbart på et tidspunkt for selv at overtage beværtningsaktiviteten fra den daværende forpagter, Lars Petersen, og han bygger om. Det lokale, som var specielt indrettet til fugleskydningsselskabet, blev delt op i en ny privatbolig og så et reduceret beværtningslokale i den nordlige fløj. Dertil bygges der på den anden side af Havnevej en lille ladebygning og en keglebane.
Forpagteren havde nu ikke tænkt sig at forlade hverken branchen eller området, så han byggede et nyt værtshus "Allèenlyst" på hjørnet af Tuttesti og Sct. Ibsvej.

Der kom yderligere gang i værtshuslivet, da ejeren af pavillonen i Boserup åbner ”Strandcafèen” i naboejendommen Havnevej 43, som vi i dag kender som restaurant ”Store Børs”, tidligere Havnekroen og Havnecafèen.

I 1890'erne køber Emil Olsen "Lille Børs", og han indretter en købmandsforretning i den nordlige del af bygningen i den del, som indtil da havde været et mindre værtshus. På et tidspunkt, hvornår vides ikke, lukkes købmandsforretningen, og så er det slut med at drive forretning på stedet. Hele ejendommen indrettes nu til beboelse. I dag er der to selvstændige boliger med adresserne Havnevej 41 A og B.

Købmand Verner Wedel, der blev fuglekonge i 1983, drev i mange år en skibsproviantering i det samlede bygningskompleks, der oprindeligt blev kaldt Børsen. Det var dog i den del af ejendommene, som i dag har adressen Havnevej 45. I 2015 blev etableret caféen ”Kunst og Kaffe”.

Læs også artiklen "Store Børs" - genbrug af et gammelt navn.