Forrige recordNæste record  1983 Verner Wedel


5. juli • I Restaurant Håndværkerens have

Født: 29. oktober 1918 • Død: 10. juli 2004

Levnedsbeskrivelse:

Købmand, ejer af skibsprovianteringsforretningen på havnen. Modtog 40 års-emblemet under fugleskydningen i 1998.

Den 1. november 1986 kunne følgende artikel læses i Dagbladet:


Det har vi aldrig fortrudt.

Der er atmosfære, masser af atmosfære, over skibsprovianteringshandlen på Havnevej 45 i Roskilde.
Og atmosfæren indskrænker sig ikke blot til selve forretningen. Der er nemlig også en herlig atmosfære over indehaverne, Lilli og Verner Vedel, en atmosfære af venlighed, tryghed, soliditet.
Der er derfor ingen tvivl om, at mange, som er kommet i forretningen gennem årene, vil føle et stik i hjertet, når de to nu har besluttet at holde op efter omkring 30 års virke på dette sted.

Heldigvis forsvinder forretningen ikke. Den bliver den 1. december overtaget af salgskonsulent Uffe Johansen og hans kone, Margrethe fra Vindinge, og mange gode ønsker vil følge dem ved overtagelsen af den gamle forretning.

Slog til
Der er i bogstaveligste forstand løbet meget vand i havnen, siden Verner Vedel - efter en kort betænkningstid - sagde ja til et spørgsmål fra skibsprovianteringshandelens daværende ejer, W. Mieritz, om han ville købe forretningen. Indtil da havde Verner Vedel i en halv snes år haft en stilling som repræsentant for Danske Købmænds Handelsaktieselskab.
 - Men jeg havde nok en idé om, at jeg ikke ville fortsætte med at være rejsende. Derfor lurede jeg lidt, da Mieritz kom med tilbuddet, men hverken min kone eller jeg har nogensinde fortrudt, at vi slog til.
Verner Vedel har rødder i Roskilde-egnen. Forældrene, Bertha og Richard Wedel, drev i mange år en købmandsforretning i Herslev, en forretning, der nu er overtaget af en datter og svigersøn, Randi og Thorkild Christensen. Lilli Wedel er også fra Herslev, og det var for øvrigt i forretningen her, hun og Verner mødtes første gang og blev gift i 1945.
 - Vedel  eller  Wedel? Med enkelt eller dobbelt V? Hvad er det rigtige, fritter vi købmanden.
 - I kirkebogen står det med W, men vi bruger V og føler os lige så godt tilpas med begge dele.
 - Og har også været godt tilpas med "livet på havnen"?

Kunderne
 - Ja, for de fleste af dem, der kommer her, er stamkunder og er næsten blevet vore venner. Kundekredsen har naturligvis skiftet karakter, for da vi kom her, var det jo i stor udstrækning de store fragtskibe, der kom til havnen. Der kunne ofte en mandag morgen ligge 5-6 store fragtskibe i havnen på samme tid. De kom med tømmer til byens store trælastfirmaer, mens andre bragte cement, sten og kunstgødning. Der blev losset ved håndkraft, og det gav et travlt liv. Der kom også mange fiskerbåde, blandt andet med ål fra Gershøj, ja, såmænd fra hele Nordsjælland, og der er stadig nogle af de gamle fiskere tilbage.
- Men det var dengang?
- Ja, så skiftede "sceneriet" jo, og efterhånden blev havnen i stedet i stærkere og stærkere grad basis for sejlsport med de mange roere og de hundredvis af lystbåde og bådeværftet. Kundekredsen har nok skiftet, men liv har der altid været. Det er i virkeligheden kun i januar og februar måneder, der er lidt stille i forretningen.
Og der er endnu en ting, siger Lilli og Verner Vedel sammenstemmende: At leve her ved foden af Sct. Jørgensbjerg er som at leve i en landsby, hvor alle kender hinanden og kommer hinanden ved.
- Østenvinden har vel i tidernes løb pisket vandet højt op mod forretningen?
- Ja, når det havde blæst stærkt to-tre dag, kunne det, før den nye havn blev anlagt, godt ske, at vi måtte tage gummistøvlerne på for at komme ind i butikken, men det er dog ikke sket længe.
- Der er kommet mange "typer" i butikken gennem årene?
- Ja, herlige mennesker. Således var der den gamle havnemester, Frederik Poulsen, som ved vores overtagelse af forretningen sørgede for at introducere hos.
- Skipper Mogens Frohn har også mange lovord til overs for jer og siger, at det er jeres skyld, at han kunne begynde at tjene penge?
- Nåh, det er nu nok lidt venligt overdrevet, men da Fulton til en begyndelse lå i havnen, kunne der nok af og til være lidt smalhals for ham, og så opfordrede jeg ham til at holde et foredrag og fik en aften arrangeret et i Odd Fellow Logen, siger Verner Vedel. Det slog an, og siden har han jo holdt en masse foredrag rundt om.

Udvidelser
- En skibsprovianteringsforretning er vel nærmest en "blandet landhandel"?
- Det kan man roligt sige, for det gælder jo om at kunne imødekomme alle mærkelige ønsker, og det var da også nødvendigt for os for 4-5 år siden at udvide forretningen. Vi havde i øvrigt ejendommene 41, 43, og 45, og en søn bor nu i nr. 41. Der er det særlige ved den ejendom, at der i sin tid her var en kro og keglebane, og det var her, Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab for netop 200 år siden holdt sin første fugleskydning.
Når Lilli og Verner Vedel har så mange gode venner i kundekredsen, hænger det utvivlsomt sammen med, at de altid har levet op til, hvad de - som de siger - lærte fra barnsben, nemlig altid at have en venlig bemærkning til alle. Man har altid følt sig velkommen, når man er kommet i forretningen, hvor travlt der end har været.
Og travlheden blev i nogle år intensiveret, for så vidt som Verner Vedel i fem år i begyndelsen af tresserne samtidig drev et supermarked i Roskildevænget, og for så vidt som Lilli Vedel i én sæson drev forretningen på Vigen Camping. Hun var den første, der havde forretningen her, og det var på den tid, da den første gang blev bygget om. Men det var strengt, tilstår hun. Det var med en arbejdsdag fra 6 til 22, både lørdag og søndag.
Lilli og Verner Vedel bliver boende i lejligheden oven over butikken, hvorfra der er den herligste udsigt over fjorden.
Spørger man dem, hvordan de nu vil tilbringe fritiden, lyder svaret entydigt: Vi vil ud at rejse. Vi har altid været glade for at komme ud at opleve noget.


Den 19. februar 1999 kunne følgende artikel læses i Dagbladet:


Købmandens otium.
Verner Vedel solgte skibsprovianteringen og blev bud for byens advokater.

De kender ham overalt i byen. Både på advokatkontorerne og i retten. Men det er nu ikke, fordi den tidligere indehaver af skibsprovianteringen, Verner Vedel, er en notorisk kriminel, at  han har sin daglige gang de steder.

Siden sommeren 1987 har Verner Vedel været bud for en række af byens advokater, og det bringer ham hver dag rundt i Roskildes gader.
En tur, han plejer at slutte af på DAGBLADET, hvor han henter dagens avis.
Efter at have drevet skibsprovianteringen sammen i næsten 30 år kunne ægteparret Lilli og Verner Vedel se frem til god, lang ferie, da de solgte forretningen på Havnevej.
Det blev da også til en syv-otte måneder, før Verner Vedel syntes, at han havde fået nok og trængte til at lave noget igen.
En af hans gode venner, advokat Børge Topsøe-Jensen, spurgte så, om det ikke var noget for ham at blive bud på advokatkontoret.
Jobbet bestod hovedsageligt i at gå ned i retten med sager, og Verner Vedel sagde ja med den tanke, at det blot skulle være noget midlertidigt.
Men derefter begyndte det ene og siden det andet advokatfirma at spørge, om han ikke også kunne tage deres sager med, og i dag er Verner Vedel bud for otte af byens advokater.

Livgivende job
For tre år siden blev Verner Vedel alene, da han kone døde, men parret nåede at fejre guldbryllup forinden.
Derfor passer det ham fint at have en daglig beskæftigelse.
- Jeg tror helt klart, at det har været med til at holde liv og gang i mig, siger Verner Vedel, som fyldte 80 år sidste efterår.
Han plejer at møde klokken ni om formiddagen og er som regel færdig ved to-tre tiden om eftermiddagen.
- Men det afhænger af, hvor hurtigt jeg løber, og hvor meget jeg snakker. Jeg møder jo en masse på turen, siger han.
Verner Vedel har en fast rute, hvor han starter med at samle sager sammen hos advokaterne og køre hen til de forskellige dommerkontorer i byen. Her får han de behandlede sager med tilbage, lige som der også er en del indbyrdes post advokaterne imellem.
- Jeg befinder mig godt ved jobbet. Der er en meget afslappet stemning på kontorerne, og damerne er søde at snakke med, siger han.

Varer hos tolden
- Jeg har altid haft med mennesker at gøre, siger Verner Vedel.
Hans egne forældre havde en købmandsforretning i Herslev, og selv startede han som repræsentant for Danmarks Købmænds Handelsaktieselskab.
I 1957 fik han tilbuddet om at købe skibsprovianteringen og endte med at slå til.
Dengang kom der stadig fragtskibe til havnen, og ægteparret Vedel havde sømændene og havnens fiskere som kunder.
Når der kom skibe fra udlandet, afleverede søfolkene en ordreseddel hos Skibsprovianteringen med bestilling af varer.
Friske fødevarer skaffede Verner Vedel fra byens slagtere og grønthandlere, men når det gjaldt de mere luksusbetonede varer som chokolade, tobak og spiritus, måtte han et andet sted hen.
- Når vi skulle hente afgiftsvarer, måtte vi køre op til toldbygningen, som lå over for Toldbogade. De havde et varelager deroppe, hvor vi pakkede varerne ind, fortæller Verner Vedel om dengang, Roskilde havde sin egen "tax-free shop".

Sejlsportens indtog
I slutningen af 60´erne forsvandt fragtskibene dog fra Roskilde Havn i takt med, at lastbilerne overtog transporten.
Men kunderne forsvandt ikke fra skibsprovianteringen, de forvandlede sig blot fra sømænd til lystsejlere.
På samme tid skete der et boom inden for sejlsporten, og havnen blev i stedet hjemsted for en masse sejlsportsfolk. Blandt dem familien Vedel selv.
- Jeg har været medlem af roklubben og sejlklubben i 40-50 år og har haft både motor- og sejlbåde. Vi plejede at sejle til Lynæs i weekenderne, men efterhånden tog mine to sønner over, og det var nok meget godt, for jeg var ikke så søkyndig som dem, siger Verner Vedel, som holder meget af at sejle på Roskilde Fjord.
- Man kan altid finde læ i fjorden, og det er skønt med skovene omkring sig. På Øresund kan man ikke lave andet end at sejle op og ned, siger han.
Rosporten klarede Verner Vedel dog på egen hånd.
- Jeg roede i en 16-18 år og var morgenroer fra klokken seks til syv. Det passede med, at jeg lige kunne nå at få lukket forretningen op, siger han.

Modstand mod salg
I løbet af de 29 år, Verner Vedel havde skibsprovianteringen, overvejende han kun én gang at sælge forretningen.
Det var i begyndelsen af 60´erne, hvor han drev et supermarked i Roskildevænget - i øvrigt byens første.
- På det tidspunkt kom jeg sammen med nogle købmænd, og de talte om, at supermarkederne var fremtiden. Jeg vidste, at der skulle bygges et supermarked, så jeg søgte om at få forretningen og fik den, fortæller Verner Vedel.
Ud fra det opstod tanken om at sælge skibsprovianteringen og i stedet beholde supermarkedet, med her var Verner Vedel oppe imod stærkere kræfter.
- Min kone og børn satte sig imod det, så det blev ikke til noget, siger han.
Efter fem år blev supermarkedet solgt videre, og Verner Vedel koncentrerede sig fuldt ud om skibsprovianteringen. En beslutning han aldrig har haft grund til at fortryde.

Tæt ved havnen
Selv om det i dag er over 12 år siden, han solgte forretningen, er Verner Vedel sjældent langt vær fra skibsprovianteringen.
Han bor nemlig stadig i lejligheden oven over butikken, som i dag drives af Poul Jensen.
Verner Vedels to sønner bor i naboejendommene, mens hans datter er flyttet til Viborg.
Fra lejligheden har han kunnet følge havnebyggeriet med interesse.
 - Det skal nok blive godt, når det engang bliver færdigt, siger han.
For det er Verner Vedels erfaring, at havnen er et godt samlingspunkt for mennesker.
- Hvis man kommer til en fremmed by, skal man lige ned og vende ved havnen, for der er altid mennesker dernede, siger han.

Læs mere i artiklen Da Roskilde havde sin egen "tax-free shop"

Skiven:

Skibsprovianteringsforretningen på havnen samt en flot gylden købmandsvægt.

Området hvor skibsprovianteringen ligger, er historisk område for Fugleskydningsselskabet. Det var netop her ved havneområdet at fugleskydningerne foregik i de tidlige år fra ca. 1787 til 1861. Skibsprovianteringen ligger på Havnevej 45, og sammen med ejendommen Havnevej 43 udgjorde de et bygningskompleks der havde navnet "store Børsen" - netop for ikke at blive forvekslet med "lille Børsen" Havnevej 41, som var Fugleskydningsselskabets tilholdssted.

Der er yderligere den interessante tilføjelse at gøre, at fuglekongen fra 1817, Søren Brønniche, også virkede som købmand på "store Børsen" fra 1827.


Skiven er i 2015 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus.

Skiven måler 47,8 cm i diameter.

Skiven malet af:

Jørgen Brendekilde

Kongeskytte:

Kurt Martensen

Årets vindere:

Ringen   Gårdejer Kr. Mortensen ved skud af direktør Svend V. Nielsen
Kronen   P. Skovgaard-Olsen ved skud af entreprenør Jens Fr. Hansen
Højre klo   VVS-installatør Erik Hansen ved skud af gårdejer Holger Olsen
Venstre klo   Malermester Palle keldskov ved skud af direktør Erik Bisgaard
Halsen   Ekspedtionssekretær John Munk ved skud af forhenværende el-installatør Søren Smidt
Halen   Bankfuldmægtig Erik Bager ved skud af direktør Ebbe Lous
Venstre vinge   Bankdirektør Knud Hjort ved skud af hospitalsdirektør Arne Johansson
Højre vinge   Kaptajn Erik Jensen ved skud af salgschef Mogens Petersen
Brystpladen   Købmand Verner Wedel ved skud af økonomichef Kurt Martensen

Distrtiktschef Jørgen Borup blev første vinder af den nye vandrepokal, som guldsmed Knud Dines Hansen havde skænket.


Fuglekongens historie og anekdoter:

Ved generalforsamlingen den 18. marts 1958 stod fuglekongen fra 1953, Hans Pedersen, som proponent for købmand Verner Wedel, der efterfølgende blev fuglekonge ved sit 25 års jubilæum i 1983.

* * * * * * * * *

På fugleskydningsdagen i 1984, der var en strålende solskinsdag, blev Verner Wedel og bestyrelsen bragt fra Verner Wedels købmandsgård på havnen til Hotel Prindsen i en smukt løvpyntet charabanc med kusk i rødt liberi og hornblæser på bukken.

Årets historie og anekdoter:

I efteråret 1982 - til foråret 1983 var der en del polemik omkring nogle dispositioner, skydeudvalgsformand H. Chr. Jacobsen havde foretaget. Dels var der efter bestyrelsens opfattelse brugt penge, der ikke var bevilliget, til en udstilling, og dels havde H. Chr. Jacobsen uden godkendelse ombyttet den malede skiv, han havde givet selskabet i 1962, efter at han året før var blevet kåret til fuglekonge.
På bestyrelsesmødet den 2. april 1983 blev H. Chr. Jacobsen pålagt at hænge den malede skive, han havde givet selskabet i 1962, efter at han året før var blevet fuglekonge, op. Den blev ophængt den dag, han abdicerede som fuglekonge. Efter denne afgørelse meddelte H. Chr. Jacobsen, at han med øjeblikkelig varsel nedlagde sit mandat som formand for skydeudvalget. Helge Banghøj Andersen blev herefter valgt til skydeleder.

* * * * * * * * *

I et strålende solskinsvejr deltog omkring 130 skytter i årets fugleskydning. Der blev afgivet 611 skud, før kræet var nedlagt.

* * * * * * * * *

Under fugleskydningsmiddagen talte fuglekongen, Svend Aage Jørgensen, for dronningen, Knud Hjorth for Danmark, Magnus Pedersen for skytterne og Arno Ullmer for de nye skytter.

* * * * * * * * *

Ved fugleskydningsfrokosten blev der sendt hilsen til bestyrelsesmedlem og forhenværende forvalter Poul Hald, som på grund af sygdom ikke kunne deltage.
Fuglekongen talte for hendes Majestæt Dronningen, formanden, Knud Jørgen Hansen, talte for fuglekongen, Knud Hjort for Danmark, Magnus Petersen for skytterne, og Arno Ulmer talte på vegne af de nye skydebrødre.

* * * * * * * * *

Tre skydebrødre fik tildelt 25 års tegnet ved fugleskydningsfrokosten. Det var Carl Lassen, Villy Jørgensen og Verner Wedel, der senere på dagen skulle vise sig at blive den nye fuglekonge.

 * * * * * * * * *

Selskabet erindringsgave til fuglekongen var et føl i bronche, lavet af kunstneren Gudrun Lauesen, som i mange år boede på Sct. Ibsvej.

Se Gudrun Lauesens føl her

Gudrun Lauesen (1917-2002) keramiker og billedhugger blev uddannet på Kunstakademiet i København 1935-1939 og billedhuggerskolen under Utzon-Frank.
Hun er kendt for sine mange naturalistiske dyreskulpturer i hhv. bronze og keramik, alle baseret på grundige studier i f.eks. stalde, på marker eller i zoologiske haver. Der kan både være tale om figurgrupper eller enkeltstående dyr.  Gudrun Lauesen var meget produktiv, og over det ganske land - og ikke mindst i Roskilde -  finder man Gudrun Lauesens skulpturer i det offentlige rum.

På Svend Aage Jørgensens skive fra 1982 ser man netop en af Gudrun Lauesens skulpturer "Mads Ged"

Se Mads Ged

Tilbage til listen