Født: 14. juli 1882 i Roskilde • Død: 17. oktober 1973 i Roskilde

Som lokalhistoriker har Arthur Fang haft stor betydning og Roskilde by og omegn. Også fugleskydningsselskabet og dets liv har Arthur Fang beskrevet, blandt andet i Jul i Roskilde.
I 1929 fik Arthur Fang tilladelse til at skrive om selskabet i "Jul i Roskilde". Det var så vidt vides første gang, roskildenserne kunne læse en større sammenhængende tekst om det selskab, der havde været med til at præge byens liv gennem så mange år.

Sammen med datteren, Lotte Fang, frarådede Arthur Fang i 1967 selskabet at ophænge nogle af de malede skiver på Hotel Prindsen, da de let kunne tages med som erindring om en glad aften. Desuden var der valg nogle af de ældste og med kulturhistorisk interessante skiver. Efter forhandling med selskabets bestyrelse, som ikke ville trække sin tilladelse tilbage, blev det besluttet, at Arthur og Lotte Fang fik lov til at udskifte nogle af skiver med andre, som måske ikke var helt så værdifulde. Det var et meget vanskeligt valg. Desværre blev det et stykke tid efter konstateret, at de skiver som hang i ”Prinsessen” var borte. En enkelt af dem er senere dukket op og er indgået i samlingen igen.

Levnedsbeskrivelse:

Journalist, lokalhistoriker og direktør

Søn af købmand , bryggeriejer Frederik Rasmus Frederiksen (1857-97) og Tekla Langreuter (1858-1937). Arthur Fang var gift første gang med Fanny Vibeke Sofie Frederiksen, født 1883 og død den 1. februar 1962. Ægteskabet blev opløst og Arthur fang giftede sig anden gang med Magna Jensen, født den 2. september 1905 i Kornerup. I andet ægteskab fik parret datteren, ligeledes lokalhistoriker, Lotte Fang.

Arthur Fang blev student 1901 og cand. phil. 1902. Han virkede som journalist ved Roskilde Tidende til 1912 og var bladets forretningsfører i årene 1912-14. Han bestyrede Roskilde bryggeri og ejendommen Bryggergården for sin mor i årene 1914-19 og var derefter ejer af bryggeriet, der senere nedlagdes, og af Bryggergården til sin død.

Historisk interesseret var han fra sin tidlige ungdom. I 1910 var Arthur Fang medstifter af Historisk Samfund for Københavns Amt. Han sad i dets bestyrelse og var dets formand i årene 1932-70. Efter kommunalreformen var han formand for Historisk Samfund for Roskilde Amt i årene1970-73. Han var medlem af bestyrelsen for Foreningen til gamle bygningers bevarelse, af bestyrelsen for Lejre Fredningsforening og af bestyrelsen for Roskilde bibliotek. Her var han formand i årene 1922-45, og udførte et betydeligt arbejde for Roskilde Museum og for turismen i Roskilde.

Arthur Fang bistod Nationalmuseet ved udgravninger, ombygninger og fredninger og tog initiativ til bevarelse af Skt. Laurentii kirkes ruiner under torvet foran Roskilde rådhus, hvis tårn er det gamle Skt. Laurentii kirketårn. Som lokalhistoriker fulgte Arthus Fang i Roskilde-arkæologen Jacob Kornerups spor. Sin omfattende viden om Roskilde og Roskildeegnen og resultaterne af sine historiske studier formidlede han til bredere kredse gennem talrige artikler i dagblade, tidsskrifter og historiske årbøger og i en række større samlede fremstillinger. Sin tribut til Kornerup ydede han i Jacob Kornerup in Memoriam, 1913, Jacob Kornerup og hans Slægt, i Årbog for Københavns Amt i 1925, og ved udgivelsen af Kornerups Fra det gamle Roskilde i 1928, med noter, biografi og bibliografi ved udgivelsen af Hjemstavnsbogen Fra Isefjord til Køge Bugt. I 1940 skildrede han egnen fra istid til nutid. Ved udgivelsen af Rundt Roskilde Fjord, udgivet af turistforeningen i 1946, viste hans indføling med naturen og orienterede turisten om historiske minder og de gamle landsbyer på turen rundt langs fjorden. Roskilde by og dens borgere skildrede Arthur Fang i Roskilde i gamle Dage, 1921, Roskilde Handelsstandsforening gennem 75 Aar, 1932, Aktieselskabet Roskilde Bank 1884-1934, 1934, Den gamle Købmandsgaard, 1935, Roskilde Smedelav 1436-1936, 1936, Roskilde adelige Jomfrukloster (sammen med Ingeborg Buhl), 1949, Roskilde domapotek 1650-1950, 1950, og i Fra Roskilde Museum: L. A. Ring og Roskilde, 1965-66, og Gustav Wieds Roskilde, 1965, begge byggende på personligt kendskab til de to kunstnere og Wied beskrevet bag den facade, han dækkede sig med. Betydeligst i Fangs forfatterskab er Skt. Jørgensbjerg, 1937, Roskilde Domkirke gennem 1000 år, 1960, og Roskilde. Fra byen og dens historie I-II, 1945-1970. Arthur Fang var en institution i sin by på lokalhistorisk, kulturelt og turistmæssigt område. Han skrev levende og inspireret og fangede let sin læsers opmærksomhed. Ud fra sit inciterende engagement fortalte han byens og egnens historie, så den vedkom menigmand.

I 1929 fik Arthur Fang tilladelse til at skrive om selskabet i "Jul i Roskilde". Det var så vidt vides første gang, roskildenserne kunne læse en større sammenhængende tekst om det selskab, der havde været med til at præge byens liv gennem så mange år.

* * * * * * * * *

Som ung var Arthur Fang sportsmand. På atletikbanen sprang han højdespring og på fjorden havde han en sejlbåd. I begyndelsen af 1900 tallet florede Den spanske syge i Roskilde og ramte da også Arthur Fang. Resultatet blev et stift højre ben. Livet igennem måtte han støtte sig til sin stok eller til datteren, Lotte. Det var en stor omvæltning, men Arthur Fang fandt selv at det var heldigt at han overlevede sygdommen.

* * * * * * * * *

Arthur Fangs datter har som din far haft et stort engagement i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Læs om Lotte Fang her.

* * * * * * * * *

Arthur Fangs første hustru, Fanny Fang var ligeledes lokalhistoriker. Fanny Fang skrev i 1932 i Roskilde Tidende nogle artikler om Brønniche slægten, og rejste i den forbindelse tvivl om den første fuglekonge, Peder Brønichs rette identitet. Fugleskydningsselskabet anerkender ikke Fanny Fangs teorie, der er tilbagevist i artiklen Ingen tvivl om den første fuglekonge.

* * * * * * * * *

Den kendte Roskilde fotograf, Kristian Hude, var ivrig samler af alverdens ting. Han blev så begejstret for skiven fra 1832, at han lod male en kopi til sig selv. Efter Hudes død fik hans gode ven og nabo, Arthur Fang, skiven. I forbindelse med datteren, Lotte Fangs flytning i 2014, overdrog hun skiven til fugleskydningsselskabets formand, Ebbe Overgaard.
Ligesom originalskiven er kopiens kunstner ukendt. Kvalitetsmæssigt når kopien ikke op på originalens niveau.

Naboerne og vennerne Kristian Hude og Arthur Fang med en ukendt "dame" mellem sig.

Se også artiklerne fra Jul i Roskilde 1929 Roskilde Fugleskydningsselskab samt Arthur Fangs publikation fra december 1970 "Fra byen og dens historie".

.