Født: 29. november 1940 i Roskilde • Død: 22. oktober 2020 i Roskilde

Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab har gennem alle år været lukket land for kvinder. Skulle man alligevel driste sig til noget så surrealistisk som at nævne en "kvindelig skydebror", kan ene og alene Lotte Fang nævnes. Hendes engagement og interesse for selskabet har gennem årene være uvurderlig, som det fremgår af hendes generalieblad på denne side.

Levnedsbeskrivelse:

Lokalhistoriker

I 2014 gav Lotte Fang sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

Født den 29.11.1940 i Roskilde. Gennem sin far 5. generations roskildenser, gennem sin mor godt dansk muld med islæt af franske kulsviere. Døbt Charlotte Elisabeth selvom Lotte fra vuggen var navnet. De to navne var i familie.

Realist og student fra Roskilde Katedralskole. Uddannet som bibliotekar på Roskilde Bibliotek. Blev ansat der for at grundlægge Lokalhistorisk Arkiv. Som noget af det første blev der sat en indsamlingskampagne i gang. Det medførte en række foredrag, hvor Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab blev brugt som eksempel på, hvor meget lokalhistorie en forening kunne fortælle. Blev leder af Børnebiblioteket og til sidst informationsmedarbejder ved Kulturforvaltningen. Faldt ned ad trappen i havnen bag vandrehjemmet, mistede korttidshukommelsen i en årrække, måtte derfor forlade arbejdsmarkedet efter 39 år.

Har fra barnsben været interesseret i og opflasket med Roskildes historie, er dybt interesseret i alt, der har med Roskilde at gøre. Har fortalt om Roskildes historie, ikke mindst gennem de årlige byvandringer i sommermånederne. Skrev Roskilde Fugleskydningsselskabs jubilæumsskrift samt andre jubilæumsskrifter og artikler med tilknytning til Roskilde.

Blev i 1976 leder af Palæsamlingerne, som udstillede minder om de gamle købmandsslægter. I 1978 blev en række fugleskydningsskiver stjålet fra Hotel Prindsen. Palæsamlingerne var tyverisikret, og købmandsfamilierne havde spillet en rolle i Selskabets historie. Samtidig var skivernes kulturhistoriske værdi så stor, at Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskabs bestyrelse fik et forslag om at deponere de ældste skiver i Palæsamlingerne. Gennem årene blev alle skiverne med undtagelse af de nulevende fuglekongers skiver ophængt i Palæsamlingerne. Kort tid efter, skiverne var fjernet fra Hotel Prindsen, var der også forsøg på at fjerne de to af Selskabets bøsser, som hang over døren mellem entrésalonen og den store sal. Heldigvis var tyvene blevet forstyrret, og bøsserne blev derpå deponeret i Palæsamlingerne, som også fik de to andre af Selskabets bøsser i depot fra Roskilde Museum. Da Palæsamlingerne blev lukket, blev skiverne overført til depot på Roskilde Museum.

Mente sammen med maleren Jørgen Brendekilde, at skiverne burde renses og restaureres. En modstræbende bestyrelse sendte Jørgen Borup for at begrave ideen. Han blev imidlertid overbevist, og Selskabet begyndte nu at samle midler til arbejdet, som stadigvæk pågår. Samarbejdet mellem Jørgen Borup og Lotte Fang medførte, at de blev gift. Lotte tog navnet Fang Borup, men på sygesikringsbeviset blev navnet til Charlotte Borup. Derfor ønskede hun sig en bindestreg i julegave, så det officielle navn blev Charlotte Elisabeth Fang–Borup, men ”kunstnernavnet” er stadig Lotte Fang.

Det var ikke første gang, Lotte Fang havde noget at gøre med Fugleskydningsselskabets skiver. I 1967 blev der bodega i den lille sal på Hotel Prindsen. Navnet blev: Prinsessen. Fugleskydningsselskabets bestyrelse gav lov til at udsmykke væggene i Prinsessen med et udvalg af skiver. Arthur Fang og Lotte Fang skulle naturligvis se det nye tiltag på Hotel Prindsen og fandt, det var en dårlig ide, at skiverne hang, så de let kunne tages med som erindring om en glad aften. Desuden var der valgt nogle af de ældste og mest kulturhistorisk interessante skiver. Efter forhandling med Selskabets bestyrelse, som ikke ville trække sin tilladelse tilbage, blev det besluttet, at Arthur og Lotte Fang fik lov til at udskifte nogle skiver med andre, som måske ikke var helt så værdifulde. Det var et meget vanskeligt valg. Desværre blev det et stykke tid efter konstateret, at de skiver som hang i ”Prinsessen” var borte. En enkelt af dem er senere dukket op og er indgået i samlingen igen.

Den 28. marts 2017 kunne følgende læses i Paperboy:

Lokalhistorikeren Lotte Fang har i 40 år beriget Roskildes borgere med sine byvandringer, foredrag, artikler og bøger om byens historie.

Af Jakob Zeuner

Når man vil besøge Lotte Fang, må man være på toppen, for det er hun. Ikke bare med et 40-årsjubilæum med sine berømte og velbesøgte byvandringer, men også på toppen af Roskilde, bogstavelig talt.

Man bliver ganske vist ikke åndeløs af at bestige bygningen til 4. sal, for der er heldigvis elevator, men man kan godt tabe pusten af den betagende udsigt fra den udvendige svalegang, ned over byens tage, der følger bakken ned mod fjorden.

Stuen – et historisk arkiv
I Lotte Fangs stue er man som historisk interesseret midt i Aladdins hule. Her er bogreoler fra væg til loft fyldt med fagbøger, tidsskrifter og håndbøger, som er skribentens uundværlige værktøjer. Og for endevæggen, bag skrivebordet og computeren, er et kæmpemæssigt arkivskab med masser af skuffer, der indeholder ikke bare Lotte Fangs eget arkiv, men også en stor del af hendes far, Arthur Fangs, omfattende arkiv.

Medfødt fortælletalent
Lotte Fang er kendt i Roskilde som en god fortæller, og på spørgsmålet om hvor dette kommer fra, svarer hun:
”Jeg er meget ordblind, så der er meget, jeg skal snakke mig fra, eller måske rettere til, for et godt resultat. I skolen var mine skriftlige karakterer forfærdelige, men mundtøjet gav rigtig gode karakter. Min gode hukommelse betød, at jeg i en meget tidlig alder kunne huske og genfortælle alt, hvad jeg fik læst op, så det må være et medfødt talent.”

Lokalhistorisk skribent
Men Lotte Fang nøjes ikke med det levende ord, og på trods af sin påståede ordblindhed, har hun et omfattende forfatterskab bag sig. Dette startede efter sigende, da hun i sin tid blev ansat for at oprette Roskilde Lokalhistoriske Arkiv.

Her skulle der reklame til, for at arkivet kunne blive kendt, så Lotte Fang begyndte at skrive lidt tekst med gamle billeder og afsnit fra de ældste Roskilde-aviser i Roskilde Tidende. Det udviklede sig til, at redaktør Tage Nielsen på Roskilde Tidende bad hende skrive en ugentlig artikel om et lokalhistorisk emne, og det blev ved i 11 år. Senere ville han have større artikler til avisens særnumre, og disse artikler kom i ’Jul i Roskilde’.

Får alt forærende
Om sine mange og alsidige opgaver fortæller Lotte Fang:

”Jeg har egentlig fået alt foræret gennem opfordringen/spørgsmålet: ”Kan du ikke lige?”, og det fortsætter. Det sidste ’kan du ikke lige-projekt’ er en folder om det gamle rådhus og Duebrødre Hospital. Med hensyn til foredrag, så var det tidligere turistchef Jens Mørkegård, som bad mig træde til ved sygdom et par gange og derefter fortælle alle og enhver, at jeg var værd at høre på.”

Sin fars datter
Lotte Fang er som datter af Arthur Fang arveligt ’belastet’. Det er naturligvis en dejlig gave at have, men kan måske også føles som en belastning? 

”Nej, det var ingen belastning, det føltes helt naturligt. Det eneste, som var vanskeligt var, at min mor ikke kunne indse, at fars alder gjorde, at han skulle have en afløser. Hun var meget imod i begyndelsen, at jeg skrev og holdt foredrag, fordi hun følte at jeg satte far i skyggen. Far følte det ikke selv og slog til sidst fast overfor hende, at det var med hans billigelse. Så blev der fred.”

Arthur Fang var journalist, og Lotte Fang erkender, at hun har lært af ham, hvordan en historie skal skrues sammen. Men også bibliotekaruddannelsen har været meget anvendelig i karrieren som lokalhistoriker, blandt andet når hun har skullet søge efter oplysninger.

Arven efter Fang
Som nævnt er Lotte Fang i besiddelse af et omfattende arkiv, såvel hendes eget som Arthur Fangs, og hun har allerede besluttet, hvad der skal ske med det, når hun ikke er her længere.

”I mit testamente står, at alt vedrørende Roskilde skal gå til Roskilde Lokalhistoriske arkiv, og at Roskilde Museum skal have mulighed for at se, om nogle af de Roskilde-billeder, som jeg har, har deres interesse,” fortæller Lotte Fang.

Mange nye projekter
For nylig udkom en opdateret udgave af ’Gader og Stræder i Roskilde Kommune’, men Lotte Fang har flere udgivelser på vej. Og hun løfter gerne sløret for, hvad de kommer til at handle om:

”Et længe ønsket emne har været at fortælle om nogle af de kunstnere, som i kortere eller længere tid opholdt sig i Roskilde. Det skriver jeg på nu. Afsnit om Holger Drachmann, Vilhelm Marstrand, Jeppe Aakjær er færdige. Det hæfte, jeg lavede i 1980’erne om H. C. Andersen, bliver pudset af, rettet og fornyet. Det er spændende at opdage, hvordan besøget af én kunstner trækker besøg og ophold af andre med sig. Der er tale om en perlerække af kunstnere fra 1800-tallet og 1900-tallets begyndelse, som har gået rundt i den lille by. At arbejde med et sådant emne er meget opløftende. Det er ligesom at være i et land, hvor ingen har været før, fordi jeg sammensætter oplysningerne om de enkelte kunstnere på en ny måde i det perspektiv, som jeg næsten ser alting ud fra: Roskilde.”

* * * * * * * * *

I 1929 fik Lotte Fangs far, Arthur Fang tilladelse til at skrive om Selskabet i "Jul i Roskilde". Det var så vidt vides første gang, roskildenserne kunne læse en større sammenhængende tekst om det selskab, der havde været med til at præge byens liv gennem så mange år.

* * * * * * * * *

I 1967 frarådede Arthur Fang og datteren, Lotte fang, Selskabet at ophænge nogle af de malede skiver på Hotel Prindsen, da de let kunne tages med som erindring om en glad aften. Desuden var der valg nogle af de ældste og med kulturhistorisk interessante skiver. Efter forhandling med Selskabets bestyrelse, som ikke ville trække sin tilladelse tilbage, blev det besluttet, at Arthur og Lotte Fang fik lov til at udskifte nogle af skiver med andre, som måske ikke var helt så værdifulde. Det var et meget vanskeligt valg. Desværre blev det et stykke tid efter konstateret, at de skiver som hang i ”Prinsessen” var borte. En enkelt af dem er senere dukket op og er indgået i samlingen igen.

* * * * * * * * *

Under Fugleskydningsselskabets bestyrelsesmøde den 22. september 1972, deltog direktør Frede Volfing fra Hotel Prindsen og Lokalhistorikeren Lotte Fang. Årsagen var at fem malede skiver var blevet stjålet fra hotellet. Lotte Fang foreslog, at man fotograferede alle skiverne i farver. Hun kunne måske være behjælpelig med et tilbud. Ved det efterfølgende bestyrelsesmøde den 12. oktober måtte det konstateres, at omkostningerne var for store, hvorfor sagen blev henlagt.

* * * * * * * * *

Den 17. april 1978 blev en stor del af selskabets skiver fra 1700 og 1800-tallet deponeret i Palæsamlingerne. I den forbindelse blev et dokument udarbejdet. Dette blev på Palæsamlingernes vegne underskrevet af Lotte Fang.

* * * * * * * * *

Onsdag den 10. maj 1978 var skydebrødre af museet inviteret til at se ophængningerne på Palæet. Lotte Fang viste rundt på Palæsamlingernes vegne

* * * * * * * * *

I anledning af at selskabets ældste skiver i 1978 blev udstillet i en fløj til Palæet, kaldet Palæsamlingerne, blev der udfærdiget en lille tryksag, hvor de besøgende kunne stifte bekendtskab med Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Teksten er forfattet af lokalhistorikeren Lotte Fang.

* * * * * * * * *

I anledning af Selskabets 200-års jubilæum i 1987 blev bogen "Skydebrødrene gennem 200 år" udgivet. Bogen blev skrevet af Lotte Fang og redigeret af Niels Neersø.

* * * * * * * * *

I 1993 erhvervede selskabet Jacob Borchs to skiver, han havde vundet i 1794, hvor der var to fugleskydningsselskaber. Skiverne havde været i privateje, siden F. Pætges i 1861 havde betalt selskabets gæld til Roskilde Sparekasse mod, at alle selskabets ejendele blev erklæret for hans. "Dog ville han renoncere (give afkald på) på så mange af de kongeskiver, der haves i behold, som af vedkommende givere bliver reclamerede (ønsket udleveret)". Lokalhistorikeren og leder af Palæsamlingerne, Lotte Fang, havde kontakt til efterkommere af Jacob Borch. Og Annelise Falkman i Stockholm ville gerne sælge to af de tre skiver, hun havde - så de igen kom tilbage til Roskilde.

* * * * * * * * *

I 1993 tog lokalhistorikeren Lotte Fang og bestyrelsesmedlem Jørgen Borup tog til Stockholm og hentede Jacob Borchs to skiver fra 1794. Hvad der skete i de dage og nætter i den svenske hovedstad står hen i det uvisse. Men ét er sikkert: de to indgik senere ægteskab med det fælles efternavn Fang-Borup.

* * * * * * * * *

I anledning af Roskilde bys 1000-års jubilæum i 1998 foreslog Lotte Fang fra Palæsamlingen, at der skulle udgives en bog om selskabet. Her skulle laves beskrivelse og billeder af de enkelte skiver, fuglekonger, formænd og æresmedlemmer. Lotte Fang ønskede, at der blev samlet frivillige kræfter og sponsormidler til at føre projektet ud i livet. Projektet blev aldrig til noget, men alle ønsker blev dog opfyldt årtiet senere, da Selskabet fik sin hjemmeside.

* * * * * * * * *

Sammen med museumsinspektør Michael Andersen og fuglekongen fra 1998 Jakob Thielsen, var lokalhistoriker Lotte Fang-Borup med til at etablere Minibyen på Sct. Ibsvej i årene 1996-99. Se Minibyens hjemmeside her. Læs beskrivelsen af Minibyen her og turistbrochuren her.

* * * * * * * * *

Ved fuglekongens middag for bestyrelsen i 1999, havde Jakob Thielsen inviteret kunstneren af sin skive, Carsten Dinnsen, og lokalhistoriker og forfatter Lotte Fang-Borup. Det var ganske usædvanligt at en kvinde blev inviteret. Men når der var en kvinde med, var det ganske naturligt at det var Lotte Fang-Borup. Lotte Fang-Borup oprettede i 1976 Palæsamlingerne, og var i en årrække leder af samme.

* * * * * * * * *

Murermester Jens Peter Olsens skive fra 1921 var i en periode blandt de fem, der var forsvundet fra selskabet. Den blev på et tidspunkt afleveret til Lotte Fang-Borup på Roskilde Bibliotek. Ægtefællen, Jørgen Fang-Borup, havde fået skiven istandsat, da Frans Goldbach i 2003 blev kåret som fuglekonge. Frans Goldbach betalte en ny ramme og indskrift. Skiven blev indføjet i samlingen på fugleskydningsdagen i 2004. Således kom Frans Goldbach dette år med to skiver.

* * * * * * * * *

Da fugleskydningsselskabets hjemmeside blev etableret i 2008, var ikke mindst Lotte Fangs mange artikler, bøger og avisudklip af uvurderlig betydning for resultatet.

* * * * * * * * *

I anledning af selskabets 225-års jubilæum i 2012 gav lokalhistorikeren Lotte Fang fire nye sølvbægre i gave. Tidligere havde tilsvarende sølvbægere været i selskabet ejerskab, men var blevet givet til Roskilde Museum. Sølvbægerne bliver brugt ved fugleskydningen i det højtidelige øjeblik, hvor den nye fuglekonge bliver kåret. Her skåler den nye og den afgående fuglekonge, samt kongeskytten og formanden.

* * * * * * * * *

Som særligt indbudte gæster ved selskabets 225-års jubilæumsfest, den 1. september 2012, deltog lokalhistorikeren Lotte Fang og borgmester Joy Mogensen ledsaget af Tejs Laustsen Jensen.

* * * * * * * * *

Den kendte Roskilde fotograf, Kristian Hude, var ivrig samler af alverdens ting. Han blev så begejstret for skiven fra 1832, at han lod male en kopi til sig selv. Efter Hudes død fik hans gode ven og nabo, Arthur Fang, skiven. I forbindelse med datteren, Lotte Fangs flytning i 2014, overdrog hun skiven til Fugleskydningsselskabets formand, Ebbe Overgaard.
Ligesom originalskiven er kopiens kunstner ukendt. Kvalitetsmæssigt når kopien ikke op på originalens niveau.

* * * * * * * * *

Lotte Fang far, Arthur Fang har ligeledes haft betydning for Fugleskydningsselsskabet. Læs nærmere i hans levnedsbeskrivelse.

Læs her omtalen i Roskilde Avis i anledning af Lotte Fangs 75 års fødselsdag i 2015.

Se her bogen Skydebrødre gennem 200 år publikationen fra 1970 "Købmandsgårde".