Forrige recordNæste record   Skiveskydning i øjenhøjde

16. september 2010

Sommeren er forbi, og igen var det i aften tid til skiveskydning på Tjørnegårdskolen.
28 skytter havde fundet vej til Roskilde Skytteforenings skydebane og kunne med stor tilfredshed afprøve den fagre nye verden med hæve-/sænkeborde.
Spillekortene blev hevet frem, snakken gik, og godt smørrebrød samt våde varer blev sædvanen tro indtaget. Mulktmanden holdt ferie, men det gjorde mulktbøssen ikke. Den var medbragt af kompetente vikarer og gjorde sin gavn.

Aftenens vindere af vinpræmier blev:

  • Jesper Amsinck med 37 point
  • Niels Vollmer med 36 point
  • Leif Nielsen med 35 point efter fradrag af 3 points handicap

Skribenten af nærværende nyhedsbrev vil ubeskedent nævne, at Henrik Brandt blev aftenens bedste skytte med 39 point. Men med fradrag af 6 point handicap, rakte det ikke til vinpræmie denne aften.

Der er atter skiveskydning på Tjørnegårdskolen torsdag den 21. oktober kl. 18.30. Da det er årets sidste skiveskydning, skal "spædekalven" i form af mulktbøssen "slagtes". Der er denne aften både brændevin og smørrebrød til de fremmødte. Der er altså ingen grund til denne dag at blive hængende i sofaen.

Billeder fra de nye forhold kan ses under "Billeder".

   

Tilbage til listen