20. november 2024
Vi har i årevis haft som tommelfingerregel, at skiveskydningerne afholdes den tredje torsdag i månederne januar, februar, september og oktober. Det har været let, men har også været nogle problematiske dage for nogle. Uge 8 er vinterferie i Roskilde Kommune, mens uge 42 er efterårsferie i hele landet. Således har hver anden skiveskydningsdag være i ferieperioder. Ikke mindst i oktober måned kunne det mærkes. Det var historisk få til årets sidste skiveskydning, hvor mad og drikke ellers blev betalt af mulkten.
Som noget nyt, vil vi i 2025 afholde skiveskydning på torsdage i månedernes anden uge. Det bliver således 9. januar, 13. februar, 11. september og 9. oktober. Vi vil så i februar ramme vinterferie i andre kommuner, men det giver forhåbentligt ikke helt så store udfordringer.
Fra 2025 vil der tillige blive indført et vejledende tilmeldingssystem, så skydeudvalget får mulighed for at indkøbe et realistisk antal af smørrebrød til skiveskydningerne. Ingen bør gå sultne hjem, men det er heller ikke optimalt med store mænger for meget, som dermed smides ud.
Skydeudvalget håber, at der vil blive taget godt imod de nye tiltag.
|