Født: 13. april 1969
Grosserer Jens Peter Rasmussen skive fra 1893 blev malet af A. Schmidt. Det kan meget vel være Albrecht Elvinus Schmidt, men det kan ikke fastslås med sikkerhed.
Skivens motiv viser fuglekongens ejendom, pakhuset i gården, Algade 35 ved Hestetorvet. Ved eftertidens ændring af Algades husnummerering kom adressen til at hedde Algade 47. Pakhuset blev i slutningen af 1960´erne nedrevet for der herefter kunne opføres en stor erhvervsejendom med varehus. Det nye byggeri stod færdigt i 1970.
På maleriet ses et hestespand, hvor sække, formodentligt med kor ad en sliske glider fra pakhusets lager på 1. sal ned på ladet af hestevogne på gårdspladsen.
På bygningen er skrevet I.P.R. 1872. Her er enten tale om Schmidts kunstneriske frihed eller fuglekongens ønske om profilering af sig selv for eftertiden. Kendsgerningen er, at der hen over facaden stod I.K. 1855.
Fuglekongen lod udføre den største skive i selskabets historie. Rammen måler 67 cm i diameter.
Jens Peter Rasmussens skive var blandt dem der blev stjålet i 1970´erne fra Hotel Prindsen, hvor en del skiver var ophængt. Heldigvis var denne skive en blandt flere der indgik i et gammelt sort-hvidt foto der efterfølgende kom i Fugleskydningsselskabets besiddelse. Om end kvalitet og opløsning ikke var optimal, var det af stor betydning at kunne gengive det gamle klenodie på selskabets hjemmeside.
Omkring et halvt århundrede senere kom der nyt om den forsvundne skive. Den 12. juli 2024 kom rammen, men uden skive, ved et tilfælde tilbage til Selskabet. En tidligere skydebror fandt den til salg på internettet for et mindre beløb. Han købte rammen og solgte den straks videre til Fugleskydningsselskabet til samme pris han selv havde givet.
Maleriet var blevet erstattet af et spejl. Den havde gjort gavn i et privat hjem gennem to generationer. Nu lå den i et dødsbo, der havde den til salg. Sælgerne kendte intet til rammens ophav og var ikke klar over, at der tidligere havde været et maleri i rammen.
De mange år havde sat sine spor på rammen. Flere steder var der brækket stykker af den, ligesom der var sprækker hist og her. Den ville tillige have brug for rensning og lidt maling visse steder. Selskabet valgte at lade konservatorer restaurerer den gamle ramme for derefter at træffe aftale med Mette Lorentzen om at genskabe maleriet ud fra det gamle foto, samt farvebilleder der var taget af bygningen inden den blev nedrevet.
Detaljer og farver på Mette Lorentzens maleri vil næppe være helt identisk med A. Smidts oprindelige værk. Dette fratager ikke Selskabets store glæde ved igen at have et maleri med den gamle bygning i samlingen.
Mette Lorentzen