En god sæsonafslutning i vores gamle selskab | |||
7. november 2024 Årets sidste arrangement i vores gamle selskab blev afviklet onsdag aften på Restaurant Håndværkeren. 33 skydebrødre nød nogle gode timer i hinandens selskab over et godt måltid med stegt flæsk med persillesovs og efterfølgende pandekager med is. 15 skydebrødre havde i år valgt at bruge mindst tre aftener på at deltage ved de mørke afteners skiveskydninger. Det var væsentligt færre end sidste år. Lad mig foreslå flere at dukke op i 2025. Rigtig mange har aldrig været til en skiveskydning og ved derfor ikke, hvad der går glip af. Jeg kan kun sige prøv det, prøv det. I kan risikere at bliver fornøjet. Sidste år blev Mikkel Holmstrup den skarpeste skytte ved skiveskydningerne. Det blev han også i år, men reglerne tillader ikke samme skytte at tage vandrepokalen med hjem to år i træk. Derfor blev der årets nummer to, Per Heine Christensen, der fik sit navnetræk på pokalen. Det er et comeback, da Per også modtog vandrepokalen i jubilæumsåret 2012. Tak for en hyggelig aften og samvær ved årets øvrige arrangementer. Vi gør det hele igen i 2025. Se det samlede resultat af årets skiveskydninger her. Se billeder fra aftenens skiveskydning her. |
|||