11. oktober 2024
Så er det på torsdag, årets sidste skiveskydning afholdes i kælderen på Tjørnegårdsskolen klokken 18:30. Det er der skydebrødre der er mødt op ved to ud af årets hidtidige tre skydninger, kan komme op på de magiske tre gange. Derved er man med i kampen om årets vandrepokal og vil modtage en fugl til ordensbåndet, hvis der ikke allerede er fyldt op. De uddeles til sæsonafslutningen som er onsdag den 6. november. Det er også aftenen, hvor mulktbøssen vil blive tømt, og bidrage med gratis forplejning til de fremmødte skytter. Det er altid populært.
Året sidste skiveskydning er altid i efterårsferien. Det er surt for nogen, således for mig i år. Jeg vil på dagen være iført korte shorts og indtage kolde drikke. Det er nu ikke så ringe endda. Redaktionen vil dog som sædvanligt være repræsenteret på aftenen.
|