Lene Birch optaget i VIP-galleriet | |||
Fugleskydningsselskabet VIP-galleri har nu fået sit niende medlem. I et ellers 100% mandsdomineret selskab, er det nu kvinderne der er i flertal i listen over personer, der har haft betydning eller indflydelse på Fugleskydningsselskabets historie eller selskabets udvikling. Lene Birch trådte i starten af 2023 ind som korrekturlæser for Fugleskydningsselskabets hjemmeside. Det var som et generationsskifte, men desværre døde hun godt et år senere, en måned før hendes forgænger på posten. Under sin tid som korrekturlæser gjorde Lene Birch et samvittighedsfuldt og flot stykke arbejde, altid rettidigt og altid i orden. Hendes berettigelse i VIP-galleriet er velfortjent. Se Lenes side i VIP-galleriet. |
|||