20. oktober 2022
33 skydebrødre mødte torsdag aften op til årets sidste skiveskydning. Det var aftenen, hvor mulktbøssen lod sig slagte, så de fremmødte kunne nyde det gode smørrebrød med drikke, uden egenbetaling. Som altid blev det en rigtig hyggelig aften, hvor både løgnehistorier og de sande blev udvekslet. Alt var, som det plejer. Det er jo en del af charmen.
Fire skytter opnåede samme point ved vinskydningen. Således måtte de alle slå et slag med terningen for at skille den ene fra.
Aftenens vindere af vin blev:
- Erik Knudsen med 35 point efter fradrag af 3 handicappoint og et terningkast på 6
- Leif Nielsen med 35 point og et terningkast på 6
- Henrik Birch med 35 point og et terningkast på 6
"Sorteper" i terningspillet om vin blev:
- Kim Juel Gregersen med 35 point efter fradrag af 3 handicappoint og et terningkast på 1
Der er nu knapt to uger til årets sidste arrangement i selskabet. Sæsonafslutningen afholdes på Håndværkeren, onsdag den 2. november klokken 18:30. Endnu er tilmeldingen ikke stor, så der opfordres til at sætte x i kalenderen og tilmelde sig til denne gode aften. Udtrykket "Torskegilde" er væk. Dette fordi menuen fra i år bliver en anden. Vi skal have stegt flæsk med persillesovs. Mon ikke det vil falde i smag for mange?
|