11. august 2021
For tredje dag i træk gjorde 3 x Henrik her til aften tjeneste i fugleskydningsselskabets navn. Byvandringen "Fuglekonger syd for Algade" blev afviklet fra Schmeltz Have til Restaurant Håndværkeren. Byvandringen gik i "hesteskoen" Allehelgensgade, Jernbanegade, Hersegade, med smutture ad sideveje. Vi kom omkring skiver og fuglekonger, der har relation til området. Aftenen blev afsluttet med en besigtigelse af de ophængte skiver på Restaurant Håndværkeren. Henrik Dyrvig og Henrik Brandt stod for den verbale del af arrangementet, mens Henrik Birch var aftenens fotograf. Omkring 40 tilhørere mødte op. Henrik´erne var tilfredse med forløbet, og det virkede, som om det samme var tilfældet for de fremmødte. Der overvejes nu, om der igen skal holdes byvandring i 2022. Tankerne er positive, men lad os nu se.
Se billeder fra aftenens byvandring her. |