5. august 2021
Fugleskydningsselskabet VIP galleri har nu fået sit ottende medlem. Hermed er kønskvoteringen på plads, da der er er fire kvinder og fire mænd. I vores ellers mandsdominerede selskab er kvinder mere end velkomne i VIP galleriet for personer, der har haft betydning eller indflydelse på fugleskydningsselskabets historie eller selskabets udvikling.
Mette Høj har med sit virke som museumsinspektør på ROMU været en fantastisk samarbejdspartner for Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Selskabet har haft et gunstigt og konstruktivt samarbejde med Mette i såvel skiveudvalget som redaktionen. Planlægning af skivernes ophængning og udveksling af historiske data om fugleskydningsselskabet har været til stor gunst for begge parter i det gode samarbejde.
Mette Høj er fra 1. juli gået på pension fra sin stilling på ROMU, men fortsætter på en emeritusordning. Vi kan således ikke afvise, at selskabet fortsat kan nyde godt af Mettes gode ressourcer. Vi ser nu frem til en konstruktivt samarbejde med den medarbejder, der tager over efter Mette.
Se Mettes side i VIP galleriet.
|