Forrige recordNæste record   Flot fremmøde til årets sidste skiveskydning

17. oktober 2019

Årets sidste skiveskydning bliver gerne den mest besøgte i løbet af året, da mulkten betaler for mad og drikke. Sådan blev det ikke i år, men det var tæt på. Her til aften var vi 36, der greb fat i riflerne. Antallet var dog overgået i januar, da 37 skytter trodsede, at der i fjernsynet var verdensmesterskab i håndbold med dansk deltagelse.

Som altid blev aftens arrangement rigtig hyggeligt. Skydebrødrene var skarpe, da ikke mindre end 22 skød 30 point eller mere i vinkonkurrencen.

Aftens vindere af vin blev:

  • Erik Sandbjerg Knudsen med 38 point
  • Leif Nielsen med 37 point
  • Per Heine Christensen med 37 point

Nu er der kun et arrangement tilbage i år. Det er torskegildet, der afholdes den 6. november. Mere om dette senere.

   

Tilbage til listen