Forrige recordNæste record   Terningen blev kastet

20. september 2019

33 skydebrødre mødte torsdag aften op til efterårets første skiveskydning. Som altid blev det nogle hyggelige timer med livlig sludder og en tår til halsen. Alt foregik traditionelt. Den store forandring var priserne på øl og brændevin, der var steget med 5 kr. til nu 15 kr. pr. genstand. Stigningen er skytteklubben vel undt. I mange år har priserne været uændret. Skytteklubben skal også have noget ud af at stille lokaler og frivillige til rådighed for os.

Skydeudvalgsformanden startede forfra med en blank side til opgørelse af vinpræmier. Dermed var der ingen, der startede med handicappoint. Skytterne var dygtige på aftenen. Aftenens bedste skytte i vinskydningskonkurrencen blev en debutant, netop optaget i juli. Tre skytter delte tredjepladsen, der så måtte afgøres ved kast med en terning.

Aftens vindere af vin blev:

  • Henrik Rading med 38 point
  • Anders Wamsler-Jensen med 37 point
  • Bennie Hansen med 36 point og et terningkast på 6

På en delt tredjeplads uden vinpræmie blev.

  • Kim Juel Gregersen med 36 point og et terningkast på 5
  • Preben Andersen med 36 point og et terningkast på 4

Om knapt fire uger går det løs igen. På årets sidste skiveskydningsaften bliver mulken slagtet og giver smørrebrød og drikke dertil.

Terning

   

Tilbage til listen