Generalforsamling med ny menu og demonstration af digitalt fugleskydningsspil | |||
19. marts 2019 35 skydebrødre deltog ved mandag aftens generalforsamling på Håndværkeren. På alle måder forløb aftenen godt. Skydebrødrene mindedes og ærede Bjarne Hjort, Erik Wibholm, Niels Krüger, Niels Jørgen Hansen, Mogens Rasmussen og Sven Remmer Langberg, der var afgået ved døden siden forrige generalforsamling. Klaus Graversen blev valgt til generalforsamlingens dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Formanden aflagde sin beretning, og kassereren fremlagde det reviderede regnskab. Begge dele blev godkendt uden bemærkninger. Bestyrelsesmedlemmerne Jørgen Herholdt og Henrik Brandt blev genvalgt for tre år, suppleanterne Kurt Eg og Henrik Dyrvig blev genvalgt for ét år. Revisor Claus Møbius blev valgt for to år, mens revisorsuppleant Henrik Lindegaard Teglers blev genvalgt for ét år. Efter den formelle generalforsamling var der som sædvanlig ballotering, hvor fire nye skydebrødre blev optaget. Vi kan således byde velkommen til:
Aftenen blev afsluttet med wienerschnitsel, et nyt tiltag på menuen. Under middagen demonstrerede Henrik Enig et nyt digitalt fugleskydningsspil, der skal tages i brug på Roskilde Museum. Formandens beretning ligger nu på hjemmesiden under de lukkede medlemssider. Det næste arrangement i selskabet er indskydning af rifler samt ballotering mandag den 1. juli kl. 18.30 i Restaurant Håndværkerens have. Se billeder fra aftenens arrangement her. |
|||