Nyt navn på vandrepokalen | |||
8. november 2018 Onsdag aften mødte 34 skydebrødre op til den traditionelle årsafslutning på Restaurant Håndværkeren. Som altid blev torskegildet hyggeligt og fornøjeligt. Skydebrødre, der havde deltaget i mindst tre af årets skiveskydninger, modtog præmier. Skydebrødre med fuldt ordensbånd modtog som de seneste år en flaske rødvin, mens andre fik en ny fugl til deres ordensbånd. Leif Nielsen, der tidligere har haft sit navn på den tidligere vandrepokal ikke mindre end seks gange, gjorde i år comeback efter 11 år og står nu også på den nye vandrepokal. For dette fik han overrakt reversnålen med en påsat pokal. Se det samlede resultat af året skiveskydninger her. Se billeder fra aftenen her. |
|||