23. juli 2018

Medlem af selskabet, fuglekonge fra 1988, tidligere øldepotindehaver for Tuborg, Erik Wibholm, er afgået ved døden, den 21. juli 2018, 80 år gammel.
Erik blev indballoteret i selskabet ved generalforsamlingen den 27. marts 1972. Som proponent stod Hans Peder Pedersen.
Da Erik i 1988 blev fuglekonge deltog han ikke ved fugleskydningen. Dette kan ikke lade sig gøre mere. Arbejdet skal jo passes og øllet skal bringes ud. Erik var netop færdig med at læsse 90 kasser af "de grønne" på Vigen Camping, da købmandens telefon ringede. Udnævnelsen som fuglekonge faldt telefonisk. Straks måtte Erik gøre sig nødtørftigt klar og møde op på Håndværkeren for at få fuglekongebåndet overdraget.

I 2004 gav fuglekongen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Som tidligere fuglekonge er jeg blevet bedt om at skrive lidt om mig selv og væsentlige begivenheder i mit liv til forhåbentlig glæde for vore efterkommere.
Jeg blev født i Kolding i 1938 og boede der de første fire år af mit liv. Min far var da ansat i kriminalpolitiet i Kolding, og min mor var "hjemmegående".
I 1941 flyttede vi til Roskilde-egnen, fordi mine forældre skulle overtage driften af en slægtsgård i Gundsølille, lidt nord for Roskilde. Her startede min skolegang i den "stråtækte" i "lilleklasse", hvor vi kun gik i skole hveranden dag. Sådan var det de første tre år, hvorefter man kom op i "storeklasse". Efter fire år i Tågerup Skole kom jeg op i 5. klasse på Roskilde Private Realskole.
Skolegangen blev afsluttet med realeksamen i 1955.
Da jeg havde lyst til at være landmand, kom jeg på Svogerslev Maskinfabrik for at lære at bruge værktøj og få et indblik i reparation og pasning af datidens moderne maskiner. Det viste sig senere, at læren var en god idé, fordi min næste plads som landvæsenselev på herregården Fuglsang ved Nykøbing Falster, som normalt varede et år, blev afkortet til et halvt år, da jeg blev tilbudt jobbet som ladefoged. Det var en spændende udfordring med ansvar for andre mennesker og udførelse af en del større arbejder, hvor man skulle være "sjakbejs".
Efter et år som ladefoged blev jeg indkaldt som soldat ved Livgarden. Det blev også en spændende periode på to år, det sidste som sergent. Det var en god uddannelse og udvikling for mig, fordi der var meget ledertræning, hvor man blev styrket på mange områder og måtte løse mange selvstændige opgaver.
Jeg havde fået yderligere lyst til at arbejde med andre mennesker og især inden for landbruget.
Næste udfordring blev et år som forvalter på et gods ud til Kattegat, Barritskov ved Horsens, derefter på Næsgård Agerbrugsskole ved Stubbekøbing for at få den teoretiske ballast. Så kom jeg igen ud som forvalter, på Glorup Gods på Fyn, og derfra videre til Katholm ved Grenå.
Jeg havde længe haft lyst til at blive selvstændig, og en annonce inspirerede mig til at søge en forpagtning ved Tåstrup. Det var gården Kroppedal, godt 20 tønder land, som nu er museum for Vestegnen, og jorden er en del af Vestskoven.
Det blev en god periode for mig på otte år, hvor jeg både blev gift, stiftede familie og blev etableret.
Som nyetableret måtte man jo kaste sig ud i en mangesidet drift, så jeg drev også meget jord for andre. Det bevirkede, at jeg kom til at drive en ejendom i udkanten af Roskilde, som var ejet af indehaveren af det lokale Tuborg Depot, Viggo Olsen. En dag blev jeg ringet op af hans kone, som fortalte, at Viggo Olsen var alvorligt syg og gerne ville have besøg af mig. Han spurgte mig, om det ikke var noget for mig at komme til at handle med øl. Det var noget ukendt for mig, men alligevel virkede det spændende, så jeg ville da gerne høre mere om, hvad det kunne indebære.
Desværre var Viggo Olsen alvorligt syg og døde efter kort tid, og hans enke opfordrede mig til at søge Tuborg Bryggeriet om at blive hans efterfølger. Det gjorde jeg så, og efter en del møder med bryggeriet overtog jeg forhandlingen af Tuborg-produkter i Roskilde i begyndelsen af 1972.
Det blev til ca. 30 spændende år i ølbranchen.
Vi startede med at leje de gamle, ret små lokaler i Allehelgensgade, som allerede dengang var ensrettet. Det var svært at få de store ølbiler ind i snævre garager, og trafikken måtte standses, hver gang bilerne skulle ind. Men vi ombyggede så nogle bestående bygninger, som vi ejede i St. Valby. Efter et halvt års tid i Roskilde flyttede vi depotet til St. Valby, hvor vi fik masser af plads.
Her var vi i over 17 år. Men i 1988 manglede vi plads, blandt andet på grund af strukturændringer i branchen. Vi flyttede til industriområdet i Roskilde-øst i en kæmpebygning, hvor vi delte bygningen med Carlsberg depotet. Depotets salg var efterhånden vokset fra godt 4 millioner til 36 millioner flasker årligt.
Jobbet som "ølmand" var en utrolig stor udfordring. Man skulle hele tiden være "på mærkerne".
Kunderne krævede opmærksomhed, hvis salget skulle øges, og personalet skulle være motiveret til salg, hver dag. Det var et dejligt levende og inspirerende job at være i kontakt med mennesker hver dag. Men også det at sælge et populært produkt som øl, var jo en herlig opgave. Man lærte hele Roskilde by at kende, og blev via ølprodukter og -biler en del af byen. Det blev igennem årene til et kæmpe netværk, og mange kunder blev efterhånden også til ens venner.
Strukturen med depoter blev langsomt ændret igennem årene fra 2000 til 2004. Først blev vi forhandlere ansat af bryggeriet som distributionschefer med ansvar for både Tuborg og Carlsberg. Senere er salg og distribution helt overtaget af Carlsberg med kun to store distributionscentre i Danmark.

På det private område har jeg været gift to gange. Fra første ægteskab har jeg tre børn, Lisbeth, Marianne og Ulrik. I 1977 blev jeg gift med Henny Deleuran. Hun havde børnene Helle og Michael, og sammen fik vi to drenge, Søren og Peter. Det blev til en stor familie med i alt syv børn. En sjældenhed i dag med så stor en flok, men også en stor berigelse af være så mange.
Bopælen har igennem alle årene været Ellekærgård i St. Valby, hvorfra vi sideløbende har haft landbrug."

Erik Wibholms bisættelse foregik fra Roskilde Domkirke den 3. august klokken 14.00. Netop domkirken pryder fuglekongens smukke skive. Her ses domkirken fra Stændertorvet hvor en imponerende ølvogn står parkeret.

Erik efterlader sig hustruen Henny, syv børn, 16 børnebørn og ét i vente - samt sin trofaste ven, hunden Kingo.

Æret være Erik Wibholms minde.