Forrige recordNæste record   Skydning ved Ryegaard Gods

20. marts 2010

Så er det tid til at sætte kryds i kalenderen. Per Handberg har nu åbnet for tilmeldingen til skydning på Ryegaard Gods, søndag den 8. august.

Skydningen ved Ryegaard Gods har været afholdt siden 1992 i privat regi. Fra 2007 har skydningen været forbeholdt medlemmer af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, eventuelt ledsaget med partner. Det er således det eneste årlige arrangement, hvor kvinder kan deltage. Det er en rigtig hyggelig dag i det grønne, hvor deltagerne selv medbringer madkurv, og hvad hjertet ellers begærer.

Beklageligvis blev arrangementet aflyst i 2009, da tilslutningen var alt for ringe.
Bestyrelsen har besluttet at give skydningen en chance igen i år. Skulle det igen ske, at en for ringe tilslutning vil aflyse arrangementet, har bestyrelsen besluttet at nedlægge skydningen for stedse.
Det vil være rigtig ærgerligt, hvis dette hyggelige arrangement med fruer skal indstilles. Det er den eneste udendørs skiveskydning, der afholdes i selskabet. Derfor skal det på det varmeste anbefales at slutte om arrangementet, så vi også kan have glæde af det i fremtiden.

Der kan læses mere om arrangementet ved at klikke på blanketten nedenfor.
Tilmelding kan gøres pr. mail til Per Handberg ved at klikke her. Husk! I mailen til Per Handberg, at anføre om der ønskes transport i bus, eller om I selv kører til godset.

Der er maksimalt plads til 30 skytter, men alle er velkomne til en hyggelig dag med godt selskab i det grønne.
Adresse og kørevejledning til Ryegaard skydebane finder du her. Klik på navnet "Ryegaard Skydebane" eller det gamle foto af det nu nedlagte gods, og du vil finde en kørevejledning. Bemærk at indgangen til skydebanen er Dyrehaven ved den røde træport.

 

   

Tilbage til listen