Harry´s Place sponsor for Johan Jacobsens skive | |||
27. november 2017 Det er nok de færreste skydebrødre, der ikke på et eller andet tidspunkt har lagt vejen forbi Schmeltz Plads for at få en ristede med brød eller andet i pølsevognen ved Passagen. Nu kan man få en ægte "Børge", da Harry´s Place har overtaget stedet. Harry´s Place er ejet af Jesper Frederiksen, der er gammel Roskilde dreng, og i en årrække har drevet Harry´s Place to steder i Storkøbenhavn. Havde det været for nogle hundrede år siden, kunne Jesper Frederiksen have købt pølsebrødene lokalt. Dengang var det bagermester Johan Jacobsen, der drev bageri på Skomagergade 3. Faktisk var der gennem årene to bagermestre Johan Jacobsen i bageriet. Det var far og søn, der begge blev fuglekonger. Harry´s Place tegner nu sponsorat for seniors skive fra 1804. Denne nye og øvrige sponsorsider kan ses under sponsorgalleriet. |
|||