28. januar 2017

Højagtede æresmedlem af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, tidligere gårdejer Holger Olsen, er afgået ved døden den 28. januar 2017, 101 år gammel.

I vores 230 år gamle selskab havde ingen før Holger opnået 60 års medlemskab. Dette opnåede Holger i 2005 og fik således næsten 72 år i selskabet.
Freden havde netop lagt sig over Danmark, og tyskerne var gået slukørede hjem, da selskabet onsdag den 16. maj 1945 afholdt skiveskydning med fællesspisning og efterfølgende ballotering. Gårdejer Ole Henriksen, Overdrevsgaarden, stod som proponent for den unge gårdejer fra Veddelev.
Gennem årtier var Holger en særdeles aktiv skydebror. Holger blev valgt som suppleant til selskabets bestyrelse ved generalforsamlingen den 1. april 1963. På generalforsamlingen den 23. marts 1971 blev Holger indvalgt som bestyrelsesmedlem.
Ved sin udtræden af bestyrelsen i 1991 blev Holger udnævnt til æresmedlem i selskabet.
Holger blev kongeskytte i 1966 og 1981 og var fanebærer fra 1980 til 1985.
Holger påtog sig gennem årene flere tillidsposter i selskabet. Fra 1980 til 2005 bar han trofast mulktbøssen og sørgede der for opkrævning af en symbolsk bod fra skydebrødre, der ikke havde deres reglementerede emblem på. Årets høst af denne vej går til skytterne ved årets sidste skiveskydning, idet der her bliver beværtet af årets opfedede mulkt. Dette hverv slap Holger først i forbindelse med sit 60 års jubilæum, i en alder af næsten 90 år.

Holger Jørgen Olsen blev født den 4. december 1915 som mellemste søn af gårdejer Jens Oluf Olsen og fru Ingeborg Larsine Olsen, Hjertebjerggaard i Kvarmløse ved Tølløse. Da faderen var tilknyttet husarregimentet og havde tjenestepligt som følge af Danmarks beredskab under første verdenskrig, måtte drengene i en tidlig alder tage fat og gøre sig nyttige på gården. Man kan roligt sige, at Holger fik landbruget ind med modermælken.

Efter realeksamen blev det tid til en landbrugsuddannelse, der blandt andet førte til optagelse på Tune Landbrugsskole og kursus som kontrolassistent og til læren om mælkekontrol og staldhygiejne.
En tid var Holger Olsen forpagter af Syvgaarden. Her oplevede han blandt mange andre ting, at der blev lagt elektricitet ind. Det var et stort fremskridt, som betød, at man pludselig kunne få lys om aftenen og begynde at bruge malkemaskine og andre elektriske redskaber i landbruget. Heller ikke telefon var almindeligt på landet i disse år. Den begyndte først for alvor at komme til i løbet af 1930´erne.
Efter nogle år blev det tid til forpagtning af den såkaldte Sadelmagerlod, der tilhørte Fristrup Mølle tæt ved Kvarmløse og Elverdamskroen.

Blandt barndommens og ungdommens interesser kan nævnes ”karlegymnastik”, gul spejder og folkedans.

En god soldatertid blev aftjent i Holbæk, hvor kendskabet til at passe heste blev en del af værnepligten. Da anden verdenskrig brød ud, blev Holger genindkaldt med kort varsel. Han sad og malkede, da Sognefogeden kom forbi og gav ordre til, at han straks skulle møde på kasernen i Holbæk. Det var lige før, der ikke blev tid til at malke færdigt, før han skulle af sted. Det var meget dramatisk. Kamphandlinger blev det ikke til. Tyskerne besatte landet, og den danske hær blev opløst.

Forlovelse og ægteskab blev indgået med Grethe. Sammen flyttede de til gården Verasminde i Veddelev. Parret fik tre sønner og en datter. Lykken kom imidlertid ikke til at vare længe, da Grethe døde alt for ung i en alder af 34 år. De næste år blev arbejdsomme og hårde for Holger, der med ihærdighed, godt hjerte og god hjælp klarede sig igennem nogle svære år.

I 1959 indgik Holger ægteskab med enken Louise, hvis to børn han tog til sig som sine egne. Dette ægteskab blev beriget med to fælles børn. Gennem årene klarede ægteparret de økonomisk hårde tider og nød de gode. Ægteparret nåede guldbryllup, inden Holger igen blev enkemand.

Holger Olsen boede på Verasminde til han næsten var 90 år. Herefter overtog sønnen, Flemming, gården, mens Holger flyttede til Dommervænget. Den seneste tid blev tilbragt på Bernadottegården.

Ikke kun fugleskydningsselskabet har nydt godt af Holger Olsens medlemskab. I de unge dage var Grethe og Holger Olsen med i Selskabelig Forening. I Roskilde Borger- Håndværker og Industriforening har Holger været et meget aktivt medlem. Her er ikke mindst mange spil l'hombre blevet spillet gennem årene. Også i Gustav Wied Selskabet har Holger haft mange gode oplevelser.

Holger var altid glad for at sige et par ord. Der har næppe i mange år været afholdt en fugleskydningsfrokost med Holgers deltagelse, uden at han har rejst sig for at sige nogle ord til skydebrødrene. Det blev altid afsluttet med, at orkestret fremførte Holgers sang ”Den sidste zigøjner”.

At Holger altid var glad var ikke en selvfølgelighed. Holger havde gennem livet mødt død, ulykke og armod, der tyngede ham dybt på sjælen. Holgers glæde skyldtes ikke ligegyldighed eller følelsesmæssig svaghed. Holgers glæde var en bevist positiv livsindstilling, da han var af den holdning, at andet ikke kunne betale sig. Jeg beundrede ham for den tilgang til livet.

Mit eget bekendtskab med Holger blev ikke så langt set i det store perspektiv. Jeg blev optaget i fugleskydningsselskabet i 2002. Gennem årene har jeg haft mange hyggelige samtaler med Holger, der altid var glad og vittig. Jeg spurgte ham engang, hvor mange børn han havde. ”Jeg ved det ikke”, sagde han. ”De vil ikke stå stille på en gang, så jeg kan ikke nå at tælle dem”, fortsatte han. Børn, det havde Holger, men ikke et for mange. Holger brystede sig med, at han havde leveret børn til Himmelev skole i tre årtier. Han måtte med stor sorg tage afsked med sin førstefødte søn, der i en alder af 19 år omkom ved et tragisk trafikuheld.

Ved Holgers 95 års fødselsdag præsentere han mig for en af sine sønner med ordene: ”Det er Jørgen, min yngste søn – indtil videre”. Der var aldrig mangel på humor og et glimt i øjet.

Holger Olsen blev bisat fra Himmelev Kirke tirsdag den 7. februar klokken 11:00. Holger efterlader sig med ”dine, mine og vores”, syv børn samt børnebørn og oldebørn.

En gæv bonde er draget til nye marker. Æret været Holger Olsens minde.