Kanal Roskilde sponsor for Jens Peter Rasmussens skive | |||
21. december 2016 I en tid, hvor Photoshop og andet software kan hekse rundt med såvel fotos som levende billeder, er det sjovt at betragte Jens Peter Rasmussens skive fra 1901. Her ses fuglekongen på jagt i Flengmarken med sin ven Hans Christian Nikolai Nielsen. Begge var garvermestre, og Nielsen var kongeskytten, da Rasmussen blev kåret til fuglekonge. De gæve jægere er ikke malede på skiven. Det er ganske enkelt et foto, der er klippet ud og limet på skiven. Byens lokale tv-station, Kanal Roskilde, står nu som sponsor for Jens Peter Rasmussens skive. På kanalen er det anderledes teknik, der benyttes, når udsendelser skal redigeres. Flengmarken, hvor motivet på den gamle skive stammer fra, lå i byens vestlige del. I samme område ligger i dag Kanal Roskilde, der har domicil i Græsengen i Margrethehåb-kvarteret. Denne nye og øvrige sponsorsider kan ses under sponsorgalleriet. |
|||