Forrige recordNæste record   Tilmelding til Torskegilde

23. oktober 2009

Så er indbydelsen til årets sidste arrangement - Torskegildet - sendt ud til medlemmerne. Torskegildet afholdes

Onsdag den 4. november kl. 18.30 på Restaurant Håndværkeren.

For nogle kan bare ordet Torskegilde få det til at løbe koldt ned af ryggen. Men dette har intet at gøre med alvorlige møder med skattemyndighederne, hvor man skal forsvare sine fradrag for dette og hint.
Torskegildet lever i den grad op til ordets allerbedste betydning. Det er en rigtig mandeaften.
Menuen er overdådig og traditionel. Den består af kogt torsk med bacon, rødbeder, æg, peberrod, persille, sennepssauce og hvide kartofler. På denne aften er "Linieakvavit" som regel den foretrukne. Arrangementet afsluttes med pandekager og et glas solbærrom.
Der er ved tilmelding mulighed for at bestille et alternativ til torsk.

Prisen for middagen er kr. 225,00. Hertil skal påregnes drikkevarer.

Tilmelding er nødvendig, og det sker til Restaurant Håndværkeren på tlf. 46359578 senest den 2. november.

Efter spisningen vil der blive uddelt præmier for vore skydninger på Østervangsskolen i starten af året og på Tjørnegårdskolen her i efteråret. Ikke mindst bliver det spændende at se, hvem der bliver årets pokalvinder.

Det skal pointeres, at også skydebrødre, der ikke har deltaget i skiveskydningerne, er meget velkomne til Torskegildet.

   

Tilbage til listen