Café Fjordglimt sponsor for Anders Peter Nielsens skive | |||
23. august 2016 I årene 1941-46 blev den årlige fugleskydning afholdt på Vigen ved Roskilde Fjord. I 1943 blev proprietær A.P. Nielsen fuglekonge og gav selskabet en skive med motiv af fuglekongens ejendom, Charlottegaarden i Hedehusene. Desværre blev skiven stjålet i årene, hvor malede skiver var ophængt på Hotel Prindsen. Heldigvis har vi et billede af skiven. På Vigen, hvor der i en årrække var en lille købmandshandels, slog Café Fjordglimt sidste år dørene op. Det er en rigtig hyggelig økologisk café i smukke naturskønne omgivelser med smuk udsigt udover fjorden. Café Fjordglimt tegner nu sponsorat for A.P. Nielsens skive fra 1943. Denne nye, og øvrige sponsorsider kan ses under sponsorgalleriet. |
|||