Forrige recordNæste record   Bergamo Pizzaria sponsor for Carl Ejvind Hartvig Johansens skive

18. august 2016

Tilbage i 60´erne lå der købmandsforretninger på snart sagt hvert gadehjørne og ind i mellem. På Helligkorsvej 6 havde købmand Mogensen sin forretning til sin død. I 70´erne etablerede Jørgen Brandt elektronikforretning på stedet, indtil han i 1978 startede Sct. Jørgens Grill. Spisestedet er der endnu, men pølser og bøfsandwiches er udskiftet med pizza og durumruller. I dag er navnet Bergamo Pizzaria.

Længere ude af Helligkorsvej nær Sønderlundsvej havde købmand Johansen sin forretning. Købmanden havde mange titler. Blandt dem formand for Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab indtil sin død. Bergamo Pizzaria står nu som sponsor for Carl Ejvind Hartvig Johansens skive fra 1956. Denne nye, og øvrige sponsorsider kan ses under sponsorgalleriet.

   

Tilbage til listen