Forrige recordNæste record   ForhÃ¥bentlig mails til gmail brugere

12. marts 2015

Gennem en længere periode har det været problematisk for skydebrødre med gmail, at modtage e-mails fra fugleskydningsselskabet. Så vidt vides ligger problemet helt tilbage til kort efter sidste års fugleskydning. Der er sket det, at mails ikke er kommet til skydebrødrenes indbakke, men i spamfiltret, hvilket har været meget problematisk.
Vores webmaster, Henrik Enig, har arbejdet hårdt på en løsning. Dette har i hans tilfældet ikke kunnet give grå hår, men søvnløse nætter.
Tilsyneladende er problemet nu løst. Jeg vil ikke fremkomme med dybe tekniske forklaringer, men blot dele glæden over, at problemet tilsyneladende er løst. Jeg håber, at ALLE modtager denne nyhedsmail.

Alle skydebrødre opfordres til at besøge selskabets nyhedsarkiv på http://roskildefugleskydning.dk/index.php/startup/index/nyheder. Her vil I kunne orientere jer om aktiviteter og hændelser, der ellers må være glippet på grund af denne problemstilling.

Som det vil være bekendt for mange, udsendes nyhedsbreve med jævne mellemrum. Skulle der være nogle, der ikke modtager nyhedsbreve i en længere periode, opfordres til at besøge nyhedsarkivet og se, om der skulle ligge noget her. Skulle der fremover opstå tilsvarende eller andre problemer bedes kontakt rettes til Henrik Enig eller mig.

   

Tilbage til listen