12. februar 2015
Så er det igen tid til at knalde. Her tænkes ikke på at slå katten af tønden, eller noget obskurt, hvis nogen skulle få tanker. Sagen er naturligvis denne vinters sidste skiveskydning, der foregår på torsdag den 19. februar klokken 18:30 på Tjørnegårdskolen. Det er altid hyggeligt at deltage. Foruden skyderi er det en aften, hvor der er rig lejlighed til en god sludder med skydebrødre. Samtidig serveres lækkert smørrebrød, øl og vand til populære priser. Tre skarpe skytter går hjem med vinpræmier. Her er ikke mindst æren værd at tage med. Skytter, der ikke deltog i januars skydning, må denne gang møde op for at være med i konkurrencen om årets vandrepokal, samt tildeling af ordensbånd. |