Forrige recordNæste record   Vinterens sidste skiveskydning afviklet

20. februar 2014

Hvis man overhovedet kan kalde 2013/14 for en vintersæson, blev dennes sidste skiveskydning her til aften afviklet på Tjørnegårdskolen. 30 sultne og tørstige skydebrødre var mødt op til nogle hyggelige timer, hvor sandheder og løgnehistorier blev udvekslet i muntert selskab.

Aftenens bedste skytte blev skydeudvalgsmedlem Henrik Birch med 37 point. Men tre handicap point betød at det gældende tal blev 34 point. Dette var ikke nok til sikre røde dråber sammen med fruen i den kommende weekend.

Aftenens vindere af vinpræmier blev:

  • Per Heine med 36 point
  • Jørgen Kilden-Pedersen med 35 point
  • Kasper Bruun Nielsen med 35 point

Vi kan nu se frem til de lyse timer og ikke mindst årets højdepunkt - fugleskydningen. Inden da kommer vi til generalforsamlingen den 10 marts. Vi håber at mange møder op og at nyt blot kommer til selskabet ved balloteringen.

   

Tilbage til listen