Skydning på Ryegaard Gods | |||
13. maj 2012 Så er det igen tid til at tilmelde sig årets skydning på Ryegaard Gods. Det bliver i år søndag den 12. august. Skydningen ved Ryegaard Gods har været afholdt siden 1992 i privat regi. Fra 2007 har skydningen været forbeholdt medlemmer af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, eventuelt ledsaget af partner. Det er således det eneste årlige arrangement, hvor kvinder kan deltage. Det er en rigtig hyggelig dag i det grønne, hvor deltagerne selv medbringer madkurv, og hvad hjertet ellers begærer. Sidste år kom en del ærgerlige afmeldinger i sidste øjeblik, hvilket gav en økonomisk lussing og samtidig havde afholdt andre fra at tilmelde sig. Derfor er det i år besluttet, at betalingen skal foregå forud. Der kan læses mere om arrangementet ved at klikke på blanketten nedenfor. Der er maksimalt plads til 32 skytter, men alle er velkomne til en hyggelig dag med godt selskab i det grønne.
|
|||