Forrige recordNæste record   Sagfører N.C. Nielsens skive sponsoreret af Advokatfirmaet Roar

24. oktober 2011

Sagfører N.C. Nielsen er en legendarisk person i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. I 1916 blev han fuglekonge, og mens han stadig regerede, blev han året efter valgt ind i bestyrelsen, hvor han blev sekretær. Siden blev han i 1926 formand for selskabet. Dette hverv bestred han til sin død i 1944.
Som advokat havde han i 1902 etableret egen praksis. Denne eksisterer endnu og hedder i dag Advokatfirmaet Roar. Blandt virksomhedens advokater er Niels Krüger, der er en af vores skydebrødre. Til gavn for selskabets skiver og til glæde for medlemmerne har Niels valgt at sponsorere år 1916. Den nye sponsorside kan ses under sponsorgalleriet.

En del tyder på, at flere sponsorer er på vej. Det skal dog ikke hindre andre i at melde sig. Sponsorsiderne skaber mere liv på vores hjemmeside og giver tiltrængt bidrag til vores klenodier.

Læs nærmere om sponsorater under ”Vedtægter og aftaler”, eller kontakt mig for yderligere oplysninger.

   

Tilbage til listen