Forrige recordNæste record   Indskydning og ballotering

4. juli 2011

I dag mødte 16 skydebrødre op på en dejlig sommeraften til indskydning og ballotering. Skydeudvalgsformand Bennie Hansen og Palle Frank havde forinden indskudt riflerne. Farvehuset stillede sædvanen tro telt til rådighed, der ved fælles hjælp blev opsat. Tillige blev græsplænen trimmet til årets store begivenhed.

Kun to kandidater var indstillet til optagelse i selskabet. Det var:

Vinhandler Mogens Kaagaard ved Henrik Brandt som proponent
Business Maneger Morten Nielsen ved Henrik Enig som proponent

Begge blev optaget.

Tirsdagens fugleskydning bliver som altid en rigtig god dag i skydebrødres behagelige selskab. Blandt dagens hovedbegivenheder er afsløringen af fuglekonge Poul Breusch Larsens skive. Mens skiven må vente til tirsdag, kan kunstneren bag den præsenteres i dag. Hendes levnedsbeskrivelse kan ses under "Skivernes kunstnere".

Se billeder fra den hyggelige aften her.

   

Tilbage til listen