Levnedsbeskrivelse:

Exam. assurandør.

I 2014 gav fuglekongen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

Jeg er født i Roskilde d. 11. maj 1962, som søn af Helge & Kirsten Nielsen. Min nu afdøde mor var også født i Roskilde, så jeg kan med god ret kalde mig indfødt Roskildenser.

Mine forældre drev i mange år butikken Roskilde Dyrehandel, som senest var beliggende på hjørnet af Hersegade og Grønnegade, overfor Fugleskydningsselskabets "lokaler". Det er vel egentlig ret sjovt, at fuglehandlerens søn, nu er blevet fuglekonge.

Jeg er den yngste af to søskende. Min søster Anne, er fra 1959.

Da jeg blev født i 1962, boede vi på Knudsvej. I 1967 købte mine forældre hus på Lokesvej i Himmelev, hvor min nu 92-årige far stadig bor i samme hus. Jeg har således tilbragt det meste af min barndom her.

Jeg gik i skole på Klostermarksskolen i alle skoleårene fra 1969 til 1978. Jeg kom herefter i butikslære i Fredgaard Radio, som dengang var beliggende i Algade 26.

Inden den tid var jeg allerede begyndt at arbejde i butik, da jeg i flere år var i mine forældres butik efter skoletid, for på den måde at tjene til lidt mere end lommepengene, som, så vidt jeg husker, androg kr. 15 om ugen. Vi har nu aldrig manglet noget, men det er jo ingen skade til at have lært at tjene sine penge selv.

Måden, jeg startede i Fredgaard Radio på, er faktisk lidt usædvanlig. Der var i skolen dengang et fag, der hed arbejdskendskab. Det var lidt i stil med erhvervspraktik, som vi også havde, men hvor erhvervspraktik var et fag, hvor man skulle være på en virksomhed i en uge, så var arbejdskendskab et fag, hvor man kom i virksomhederne én gang om ugen i en periode.

Fredgaard Radio var helt nyetablerede i Roskilde. Og der gik rygter i skolegården om, at der var gratis udlevering af Shu-bi-dua 4 pladen kl. 14.00. Vi var nogle af drengene, der pjækkede fra en time og cyklede op i byen for at få fat i en LP-plade.

Da jeg ikke endnu havde bestemt, hvor jeg gerne ville hen i arbejdskendskab, spurgte jeg den daværende bestyrer i butikken, Peter Sørensen, om jeg måtte komme op til dem. Radio, hi-fi, og tv var jo lige noget, der interesserede Carsten på 14 år.

Det sagde han ja til, og det var så starten på 12 år i Fredgaard Radio. Den første dag blev jeg sendt ud at køre med deres chauffør. Det var en rigtig god dag, så jeg spurgte, om de ikke havde brug for en arbejdsdreng til at komme hver dag efter skoletid. Peter Sørensen svarede, at de desværre ikke havde penge i lønbudgettet til yderligere bemanding. ”Det er ok”  sagde jeg  ”Jeg kommer bare alligevel. Det skal jeg ikke have noget for”. Det viste sig at være meget smart. For efter et par uger sagde Peter Sørensen til mig: ”Vi må jo hellere finde ud af, at du får noget løn – du kommer jo alligevel hver dag”.

Jeg fik så, som nævnt, efterfølgende en rigtig ”læreplads” og gik sideløbende på handelsskole, den daværende erhvervsfaglige grunduddannelse (EFG). Den 1. august 1981 kunne jeg kalde mig nyudlært radio-tv-sælger.

Jeg blev tilbudt videre ansættelse i Fredgaard, men først skulle militærtiden jo også afvikles. Den startede den 1. februar 1982 på Flyvestation Skalstrup, Eskadrille 560, hvor de to første måneders rekruttid skulle foregå. Herefter blev vi sendt ud på de forskellige eskadriller. For mit vedkommende blev det Eskadrille 534, som var beliggende mellem Tune og Tjæreby. Jeg blev raketmand og skulle betjene NIKE raketterne, som dengang var en del af det danske forsvar. Jeg var i øvrigt ”kriger” sammen med fugleskydningsselskabets nuværende næstformand, hr. Henrik Brandt, som på den tid, var overkonstabel samme sted.

Efter soldatertiden kom jeg tilbage til Fredgaard i Roskilde. I 1985 fik jeg ansvaret for min egen afdeling i Frederiksborggade i København. Jeg har desuden været chef for Albertslund, Hørsholm samt to afdelinger i Lyngby.

I slutningen af 1987 fik jeg lyst til at prøve noget helt andet. Jeg havde en kammerat dengang, som emigrerede til Australien. Jeg besluttede, at jeg ville ned og besøge ham i nogle måneder. Så jeg sagde mit job op og tog til Australien, hvor jeg var fra januar til april 1988. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave efterfølgende. Jeg havde, på min gode ven, Jens Herminds, opfordring sendt en ansøgning afsted til Hafnia Forsikring, da Jens mente, at det ville være noget for mig at blive assurandør.

De skulle imidlertid ikke bruge nye folk på det tidspunkt, så da min gamle direktør i Fredgaard ringede til mig, mens jeg stadig var i Australien, og tilbød mig at være med til åbning af Fredgaards nyeste butik, som skulle ligge på Strøget i København, så slog jeg til.

Det blev til halvandet år mere hos Fredgaard, indtil der dumpede et brev ind af døren fra Hafnia Forsikring. De skulle nu bruge en assurandør i Roskilde, så hvis jeg stadig var interesseret, kunne jeg komme til samtale. Jeg begyndte som assurandør den 1. august 1989. Så det er blevet til 25 år her den 1. august i år.

Hafnia eksisterer jo ikke mere, så det blev først Codan, og sidenhen SEB Pension, da Codan solgte deres Liv & Pensionsdel i 2004. Jeg har således repræsenteret tre forskellige selskaber, uden selv at havde skiftet arbejdsgiver. Så ancienniteten er intakt.

Det har altid ligget mig på sinde, at ansatte i virksomhederne skal behandles ordentligt og have gode løn og arbejdsvilkår. Jeg har siden 2004 været formand for vores assurandørforening i SEB. Siden 2010 har jeg haft den store glæde at være landsformand for alle danske assurandører. Assurandørerne er jo en del af Finansforbundet, så qua min post som landsformand, er jeg også en del af Finansforbundets hovedbestyrelse. Det er et fantastisk job, at få lov til at stå organisatorisk i spidsen for flere end 1.600 danske assurandører.

På privatfronten er jeg gift med Charlotte og har fået to dejlige ”bonuspiger”, Stine og Katrine. Jeg har desuden den store glæde at være blevet bedstefar til Stines to piger: Klara på 3 år og Laura på 1 år.

Jeg har spillet håndbold i næsten 25 år i ROAR, fra 1978 til 2002. Det var der, jeg lærte malermester Tommy Petersen, som er ansvarlig for mit medlemskab i fugleskydningsselskabet, at kende helt tilbage i 1978.

Af mine fritidsinteresser kan jeg nævne, at jeg spiller tennis med Tommy og et par andre gode venner. Vi har bl.a. igennem de sidste mange år haft en fast tid i hallen i Darup hver lørdag formiddag, hvor vi spiller i to timer. Det sker, at Tommy og jeg efterfølgende evaluerer dagens kamp hos Frederiksen på Mulle & Rudi, hvor vi begge holder af at komme. Jeg har jo ikke langt hjem, da jeg kun bor få skridt derfra.

Herudover spiller jeg jydewhist i en kortklub en gang om ugen. Det er en klub, hvor vi har holdt sammen i mere end 20 år.

Jeg spiller billard i ”Den røde ball” hver anden onsdag, hvilket også er rasende hyggeligt.

Skiferie bliver det også til engang imellem. Det er gerne en herretur, der lokker i januar måned.

Herudover rejser jeg meget sammen med Charlotte. Vi holder meget af Nice, hvor vi har været mange gange.

Nice er et helt specielt sted for os begge. Jeg var der første gang i 1983 sammen med en af mine gode venner, som jeg mødte første gang på en skiferie året før. Han kørte biler for Pitzner Auto. Det var en rigtig god fidus, idet det var udlejningsbiler, der skulle transporteres hjem fra destinationer i udlandet. Så på den måde fik man jo en rigtig billig ferie og fik styret lysten til at køre bil, som jo ligger i de fleste unge mænd.

Det blev til rigtig mange år med kørsel af disse biler i vores ferier. Hvert år gik turen til Nice i uge 42. Jørn, som min gode ven hedder, kommer fra Præstø. Flere af dem, der igennem årene har været med på disse ture, er også blevet mine og nu også Charlottes venner. Det betyder, at vi kommer meget i denne skønne by, hvor der jo specielt om sommeren er rigtigt dejligt.

Jeg har i snart 30 år været medlem af VML. Det står for "verdens mindste loge" og er en forening med 11 mandfolk, der mødes en gang om måneden, 10 måneder om året. Formålet er at mødes på en af byens restauranter, hvor vi får noget god mad og en mandesnak. En gang om året afholder vi sommerfest, hvor vores piger er med. Det bliver så typisk afviklet som en weekendtur, et eller andet sted i Danmark. Vi har dog også været i både Sverige og Tyskland. Både Tommy og Jens Hermind er også medlemmer af VML.

Læs også artiken Kendt Roskildeenser bliver selvstændig forsikringsmand.