Vis Liste
1914 Jens Christian Herman Petersen 
7. juli • Ved Trægaarden
Født: 3. januar 1879 • Død: 31. august 1946
Levnedsbeskrivelse:
Købmand, Ringstedgade 6.
Christian Petersen havde lært købmandsfaget hos Anthon Petersen, der havde forretning i Bryggergaarden i Algade. Siden var han kommis hos købmand K. Jørgensen i Ringstedgade og købmand Thomsen i Roskilde.
I 1903 overtog han forretningen i Ringstedgade, Brødrene Lützhøfts Efterfølger, som han drev resten af sit liv. Forretningen blev drevet med handel med kolonialvarer, korn, foderstoffer og brændsel, og kunderne var fortrinsvis omegnens landbrugere. I storhedstiden bestod folkeholdet af omkring 20 personer, arbejdsmænd, kusk, gårdskarl, lærling, kommiser, bogholdere og tjenestepiger. Bygningens facade var prydet med skilte, der angav netop hvad de solgte: Korn-, kul- og foderstofhandel til venstre for indgangen og kolonial og vinhandel til højre.
Christian Petersen drev en af Roskildes mest succesfulde købmandsgårde, der havde sin glansperiode kort efter 1. verdenskrig. Han trak gerne selv i arbejdstøjet frem for at gemme sig bag skrivebordet, og når han var i gården, var hans hoved- og fodtøj magen til arbejdsmændenes: kasket og træsko. Skjorten var til gengæld altid helt hvid, stivet og strøget, og det uldne og praktiske jakkesæt, som købmanden bar til hverdag, var skræddersyet hos skræddermester Christophersen, så han kunne være præsentabel overfor kunderne.
Købmanden og hans kone havde seks børn. Han var ved sin død en af Roskildes ældste aktive købmænd. I hans sene år blev han bistået af sine to sønner, Verner og Karl Viggo, der efter ham drev forretningen videre i mange år.
Brødrene Lützhøfts købmandsgaard går så langt tilbage som 1874, hvor Elias Lützhøft etablerede forretningen. Inden da havde bagermester Horn (pudsigt navn for en bager) haft sit virke på stedet. Dette så vidt vides fra 1869.
Hvorfor forretningen blev til "brødrene" er til stadighed en gåde. Broderen Anton Lützhøft havde sin egen høkerforretning på hjørnet af Algade og Allehelgensgade. Han var kontraktligt forpligtet til kun at have høkerforretning i Roskilde. Brødrene indgik aftale om fælles indkøb og annoncering, ligesom de begge var med til at grundlægge hedengangne Roskilde Bank. Elias Lützhøft var også aktiv i etableringen af Roskilde Andelsslagteri på Køgevej, mens Anton Lützhøft var en af hovedmændene bag kaffeerstatningsfirmaet "Danmark", der lå i Hedehusene.
Elias Lützhøft købte i 1892 ejendommen Ringstedgade 6-8. Firmaet flyttede hertil, og i de følgende år indrettedes købmandsgård med tilhørende hestestalde og magasiner for korn- og foderstoffer.
Mod slutningen af 1900-tallet begyndte de små købmænd at forsvinde, således også den gamle købmandsgård i Ringstedgade. I 1979 lukkede den som privat forretning, og siden 1982 har den af Roskilde Museum været drevet som museum med gammel købmandshandel for byens borgere og turister. Butik, kontor og bagbutik er ført tilbage til sit udseende omkring 1920. Varerne på hylderne er nyfremstillede, men svarer til nogle af de varer, man solgte i købmands-butikken dengang.
Læs mere i artiklen "Ude i Ringstedgade" samt den senere udgave af "Ude i Ringstedgade". Se også papfiguren af Christian Petersen i artiklen "11 stemmer fra Roskildes fortid" og hør det tilhørende lydklip her.
Skiven:
Allegorisk billede af Første Verdenskrig, der udbrød i august 1914. "Johs. Åbenbaring 6. kap., stk. 4.", hvor der står ”og en anden hest kom frem, den var ildrød, og han, som red på den, blev givet magt til at tage freden bort fra Jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre, og der blev givet ham et stort sværd".
Skivens motiv er et maleri med høj kunstnerisk kvalitet. Kunstneren Knud Andreasen havde ved sin svendeprøve modtaget den lille guldmedalje.
Skiven måler 58 cm i diameter.
Skivens placering:
Skiven er udstillet på Roskilde MuseumSkiven malet af:
Knud AndreasenKongeskytte:
NielsenÅrets vindere:
| Ringen | Proprietær Christensen ved skud af proprietær Christensen - eget skud | |
| Kronen | Arkitekt Holm-Møller ved skud af arkitekt Holm-Møller - eget skud | |
| Højre æble | Mejeriejer Christiansen ved skud af smedemester Dreyer | |
| Venstre æble | Handelsrejsende A.P. Andersen ved skud af bestyrer Andersen | |
| Højre klo | Amtsrådssekretær Bruun ved skud af maskinfabrikant Nielsen | |
| Venstre klo | Tømrermester Sørensen ved skud af tømrermester Kristiansen | |
| Højre vingefjer | Fabrikant Brack ved skud af maskinfører Nielsen | |
| Venstre vingefjer | Isenkræmmer Nielsen ved skud af urmager Nielsen | |
| Halsen | Forhenværende hotelejer R. Hansen ved skud af tømrermester W. Christiansen | |
| Halen | Garvermester Nielsen ved skud af garvermester Nielsen - eget skud | |
| Venstre vinge | Barber Fabricius ved skud af tømrermester W. Christensen | |
| Højre vinge | Fattiggårdsbestyrer Christiansen ved skud af urmager Olsen | |
| Brystpladen | Købmand Chr. Petersen ved skud af snedkermester Nielsen |
Fuglekongens historie og anekdoter:
Købmanden var en fremtidens mand. Hans kone var den første kvinde i Roskilde, der tog kørekort.
* * * * * * * * *
Bogholdersken Frk. Knudsen var en betroet medarbejder i købmandsgården. Hun rangerede næstefter førstekommisen og havde derfor mange detaljer at holde styr på: tage imod bestillinger, skrive regninger og holde regnskab.
Hun var altid på mærkerne, når købmanden sagde noget. Derfor sad hun i kontoret bag butikslokalet, hvor købmanden også havde sit skrivebord. Da Frk. Knudsen endnu var ugift, tog hun logi i et værelse på købmandsgården, hvor der var blevet indrettet pigekamre.
Som arbejdende kvinde var Frk. Knudsens kjole præget af kvindefrigørelsen, og derfor var den løs og kort for at give bevægelsesfrihed. Hun har alligevel valgt en mere konservativ frisure med opsat hår i en tid, hvor dem, der var med på moden, klippede håret i en page. Men det var endnu ikke rigtigt velanset, og frøkenen ville gerne se præsentabel ud i sit job. Til kjolen har hun sat en krave i traditionel Hedebostil med en kant i kniplingsyning. Kraven var et arvestykke fra bedstemoderen.
Hør om frk. Knudsen i Roskilde Museums "Stemmer fra Fortiden" her.
Se her Jørgen Brendekildes tegninger af købmandsgården fra 1978
Årets historie og anekdoter:
Ved frokosten på festdagen blev der for første gang serveret følgende menu: Hummer naturel, sprængt lam, ost og kransekage. Dertil øl og snaps. Dette traktement holdt sig uændret i mange år, lige til anden verdenskrig, og siden blev traditionen så vidt muligt søgt videreført. Fra 1955 blev det en fast tradition, selvom det til tider har været vanskeligt at skaffe den halve hummer.
* * * * * * * * *
Fugleskydningens årlige "æresgæst" fuglen havde vokseværk i disse år - for første gang var fuglen ny også forsynet med nedskydelige henholdsvis højre og venstre vingefjer. Disse fjer forsvandt igen efter skydningen i 1941.
* * * * * * * * *
I 1914 stod den første verdenskrig for døren, og i august udsatte men den 11. fastlagte skiveskydning, for som Georg Christensen skrev i protokollen. "Europa står i flammer". Natten mellem den 4. og 5. august havde England erklæret krig mod Tyskland.
Krigsudbruddet fik årets fuglekonge, Christian Petersen, til at bede Knud Andreasen om at male en allegori over verdenskrigen, idet han skulle gå ud fra Johs. Åbenbaring, 6. kapitel, stk. 4, hvor der står:
"Og en anden hest kom frem, den var ildrød, og ham, som red den blev der givet magt til at jage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre, og der blev givet ham et sværd".
Det blev en glimrende fremstilling, nok en af de kunstnerisk bedste skydeskiver.
* * * * * * * * *
Som et nyt tiltag blev der dette år også skudt efter højre vingefjer og venstre vingefjer, ligesom der siden 1910 var skudt efter højre æble og venstre æble.