Levnedsbeskrivelse:

Købmand og hestehandler.

Den 23. december 1859 modtog Hans Christian Nielsen borgerskab som købmand og kornhandler i Roskilde.

1800-tallet er på mange måder borgerskabets tid. Borgerskabet var en klasse, der havde tilkæmpet sig stor magt, blandt andet gennem den franske revolution 1789.

For at blive fuldgyldig borger i en købstad skulle man have aflagt borgereden og herved have erhvervet borgerskab. Navnene på de nye borgere blev normalt indført i rådstueprotokollen. Større byer som Roskilde kunne have en særlig borgerskabsprotokol.  Den nye borger fik naturligvis også et dokument, det såkaldte borgerskabsbrev, som bevis på den nye værdighed.

Det var ret kostbart at erhverve borgerskab. I købstædernes kæmnerregnskaberne kan man finde oplysninger om de afgifter, som man måtte erlægge i forbindelse med erhvervelse af borgerskab, idet en del af disse afgifter indgik i købstadens kasse. Byernes egne sønner slap dog lidt billigere end fremmede.

Den nye borger fik ikke kun rettigheder, hvoraf den vigtigste var retten til at drive et bestemt erhverv alt efter deres uddannelse. Han fik også pligter såsom medlemskab af borgervæbningen, der i gamle dage fungerede som en form for hjemmeværn, og brandkorpset.

Mange af byernes indbyggere blev dog ikke regnet med til borgerskabet. Det gjaldt for eksempel fattigfolk og tyende, der alligevel ikke havde råd til at erhverve borgerskab, men også pensionister (med fast pension) og kongelige embedsmænd.

Om Kjøbmand Nielsens Borgerskabsbrev

I 1859 erhvervede Hans Christian Nielsen fra Køge borgerskab med ret til at drive erhverv som købmand og kornhandler. Han måtte fremlægge dåbsattest til identifikation samt lærebrev og anbefaling som bevis på sin uddannelse og erhvervserfaringer inden for handel. Tilsyneladende er det gået lige lovligt stærkt med at udforme borgerskabsbrevet, for årstallene kan ikke passe. Endvidere måtte han fremlægge en ren straffeattest. Dokumentet blev underskrevet af rådmand Georg Fritz og byskriver Jørgen Nis Holm og desuden bekræftet af byfoged og borgmester Peter Feddersen og igen af Holm.

Købmand H. C. Nielsen havde forretning i Hersegade nr. 22 indtil 1898. Dengang kaldte man det Hersegades Forlængelse, da den lå på den anden side af Jernbanegade og gik over til Køgevej. Hospitalet lå også på Hersegades Forlængelse. Fuglekongens ejendom lå på hjørnet af Jernbanegade og Hersegades Forlængelse. Jernbanen var kommet til Roskilde i 1947. I starten gik sporene over Hersegades Forlængelse. I forbindelse med, at der skulle anlægges flere spor, måtte fuglekongens ejendom nedrives. Herefter flyttedes købmandsgården til svinget på Køgevej, ved jernbanen og hospitalet.

At Hans Christian Nielsen flyttede i 1898 stemmer godt overens med, at der samme år kom en påtegning af borgerbrevet, idet H.C. Nielsen nu også fik ret til at drive erhverv som vognmand. Det krævede åbenbart mere plads. Underskriveren er denne gang den daværende byfoged og borgmester Johan Theodor Aagaard. 

I 1922 blev borgerskabsbrevet endelig afmeldt, måske fordi Nielsen døde. I mellemtiden var kravet om borgerskab blevet afskaffet, og man skulle nu i stedet have et almindeligt næringsbrev for at drive forretning. Dette sorterede under politimesteren. Derfor har politimester J. Møller skrevet under på afmeldelsen.

Hans Christian Nielsens borgerskabsbrev ordlyd er således:

Magistraten i Roskilde

Gjør vitterligt: at Aar 1859 den 23'de December meldte sig for Magistraten Hans Christian Nielsen og begjærede at blive meddelt Borgerskab som Kjøbmand og Kornhandler i Roskilde, i hvilken henseende han producerede:

     1. Døbeattest, der udviser at han er en Søn af en
         Hestehandler Niels Nielsen og Hustru, født i
         Kjøge den 19 Januar i 1830.

     2. Lærebrev af 1'ste Mai 1836 som udviser at han
         har lært Handelen hos Kjøbmand Petersen i
         Kjøge i 5 Aar og derefter tjent i 3 Aar som
         Handelsbetjent hos samme Principal.

     3. Strafattest fra Kjøge Byfogedcontoir af 13'de
         December 1859. Legimation for at han ikke
         har været tiltalt eller straffet.

Der fandtes saaledes intet mod hans begjæring at erindre og Hans Christian Nielsen blev erklæret for denne Kjøbstads Borger, Kjøbmand og Kornhandler, i hvilken Henseende han nyder de dermed forbundne Rettigheder og underkaster sig de dertil knyttede Forpligtelser.

Det blev comparenten* paalagt at melde sig hos Borgercaptainen for at lade sig ansætte ved Politi eller Brandcorpset, ligesom han blev gjort bekjendt med, at han foreløbig til 1'ste Januar i 1862 har at svare i Brændeviinsafgift 25 rdl aarlig. 

Jørgen Nis Holm           Georg Fritz                           

Borgerskabsbrevets bagside

Saaledes udstedes dette Borgerskabsbrev til Bekræftelse under vore Hænder og Stadens Segl. 

Peter Feddersen    Jørgen Nis Holm  

Efter Begæring meddeles der herved indbemeldte Købmand Hans Christian Nielsen Borgerskab i Roskilde tillige som Vognmand.  

ROSKILDE
BYFOGEDCONTOIR d. 3 December 1898
Johan Theodor Aagaard

Afmeldes.
POLITIMESTEREN           3/11 1922
I ROSKILDE m.v.               J. Møller

Gebyr 36 kr.
Treti Sex Kroner
Borgerskabsbrev for
Hans Christian Nielsen
som Kjøbmand og Kornhandler i Roskilde

* Ordforklaring:
Comparenten = person som møder for retten

Efter underskrifterne var trykt Roskildes segl.

Roskilde bys våben og segl

I middelalderen anvendte man segl til at bevise et dokuments ægthed. Når dokumentet var udfærdiget, trykkede man en seglstampe ned i en klat voks på selve dokumentet - gerne rødt, så det var tydeligt. Byseglet var udformet som en gengivelse af byvåbenet med en indskrift udenom, der angav byens navn og evt. årstal. Roskildes ældste segl er nævnt i et dokument fra 1273, men selve seglet er gået tabt. Det ældst bevarede segl er fra 1286. Det senest anvendte segl er det, der er anvendt på nærværende borgerskabsbrev. Som det fremgår af tegningen efter stampen er omskriften: Roskilde Stads Sigill 1699. Seglstampen blev indleveret af dommerkontoret, hvor det havde ligget ubrugt hen i mange år, til Roskilde Museum engang i 1950'erne.