Født: 4. december 1866 • Død: 23. maj 1933 i Roskilde
Levnedsbeskrivelse:
Murermester og byrådsmedlem. Formand for Roskilde Haandværkerforening i årene 1915 - 1920.
J.P. Olsen kom tidligt i skole, og han nåede ikke sovende frem. Men arbejdsomhed, dygtighed, nøjsomhed og redelighed hjalp ham frem, så han, der startede uden anden rigdom end sine bare næver og sin sunde fornuft, endte som Roskildes ansete borger, hvis initiativ kom til at præge mange forhold.
J.P. Olsens far var husmand i Snoldelev, og han var den yngste af en stor børneflok, så han måtte ud at tjene som dreng.
Senere kom han i murerlære, og i 1893 nedsatte han sig som mester. Han kom i 1897 til Roskilde, hvor han udførte en række store arbejder, deriblandt det tidligere bibliotek i Bredgade, ejendommen Hersegade 7, teknisk skole i Absalonsgade samt ejendommen på hjørnet af Jernbanegade og Ringstedgade.
En overgang havde han endvidere den daværende Roskilde Skærvefabrik, som han udvidede og moderniserede, så den blev en af Sjællands største.
I flere perioder var han overmester i Odd Fellow-logen, og han gjorde et stort arbejde indenfor det humanitære område. I to perioder var han medlem af Roskilde byråd, valgt af Venstre. han var blandt andet formand for vejudvalget, og han var en indflydelsesrig talsmand for sund kommunaløkonomi.
I mange år var J.P. Olsen formand for Venstrevælgerforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg, for Roskilde Højskolehjem og for Roskilde Dagblad, formand for skatterådet for Roskilde skattekreds og vurderingsformand til kreditforeningen.
J.P. Olsen var et udpræget pligtmenneske, hvis stejlhed kunne skabe ham modstandere, men han vandt gennem sit virke medmenneskers tillid. Som pastor V.D. Hansen sagde om ham ved begravelsen fra Gl. Frue Kirke: "Vi ved, at han kunne være kantet, men det var kun noget ydre. Indenfor bankede der et varmt hjerte".
Læs mere i artiklen Et stejlt pligtmenneske samt igen den senere udgave af Et stejlt pligtmenneske
Skiven:
Fuglekongens villa, Skovbovængets Allé 1.
Skiven er i 2014 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.
Skiven måler 49 cm i diameter.
Skivens placering:
Skiven er udstillet på Roskilde RådhusSkiven malet af:
Vilhelm GregersenKongeskytte:
Peter AlbrechtsenÅrets vindere:
Ringen | Købmand Olsen, Taastrup ved skud af købmand Olsen, Taastrup - eget skud | |
Kronen | Købmand Chr. Nielsen ved skud af partikulier H. Jensen | |
Højre æble | Stiftsfuldmægtig Andersen ved skud af snedkermester Nielsen | |
Venstre æble | Murermester Thorvald Schledermann ved skud af maskinfører Nielsen | |
Højre klo | Guldsmed Frandsen ved skud af proprietær Thomsen | |
Venstre klo | Købmand Dichmann ved skud af urmager Nielsen | |
Højre vingefjer | Sagfører N.C. Nielsen ved skud af Olsen, Taastrup | |
Venstre vingefjer | Købmand N.P. Nielsen ved skud af smedemester Niels Dreyer | |
Halsen | Købmand Marius Christensen ved skud af sognefoged Jensen | |
Halen | Barber Fabricius ved skud af gårdejer Mausa | |
Næbet | Grosserer Oluf Christensen ved skud af proprietær Henriksen | |
Venstre vinge | Restauratør Larsen "Centralen" ved skud af repræsentant Knudsen | |
Højre vinge | Købmand Fernando Møller ved skud af garver Nielsen | |
Brystpladen | Byrådsmedlem, murermester J.P. Olsen ved skud af proprietær Albrechtsen |
Fuglekongens historie og anekdoter:
Murermester Jens Peter Olsens skive fra 1921 var i en periode blandt dem, der var forsvundne fra selskabet. Den blev på et tidspunkt afleveret til Lotte Fang-Borup på Roskilde Bibliotek. Ægtefællen, Jørgen Fang-Borup, havde fået skiven istandsat, da Frans Goldbach i 2003 blev kåret som fuglekonge. Frans Goldbach betalte en ny ramme og indskrift. Skiven blev indføjet i samlingen på fugleskydningsdagen i 2004. Således kom Frans Goldbach dette år med to skiver.
* * * * * * * * *
Det er absolut ikke hverdagskost, at en forsvunden skive kommer tilbage til selskabet. Næste gang, det skete efter Jens Peter Olsens skive, var i 2008, da Otto Johansens skive fra 1960 dukkede op igen. Pudsigt nok, var både Jens Peter Olsen og Otto Johansen muremestre.
Årets historie og anekdoter:
Generalforsamlingen i 1921 besluttede en åbenbart nødvendig opstramning med hensyn til hvem der deltog i selskabelighederne i forbindelse med fugleskydningerne.
Der blev vedtaget en ændring i lovenes §4, stk. 3: "Medlemmer med deres damer og voksne børn har adgang til middag og bal og ingen andre".
Efter forslag fra cykelhandler H. Henriksen blev det yderligere besluttet ved fremtidige skiveskydninger at anvende en international standard for skiver til pistolskydning, men det mest interessante var nok følgende beslutning om fremtidige regler for hjorteskydning: "Når et skud ikke afgives medens hjorten er fremme, ligegyldigt af hvilken grund, betragtes det som en forbier. Klikker derimod et skud, har skytten ret til at skyde skuddet om".
Beslutningen indeholder indirekte den information, at hjorteskydning foregår med en eller anden form for tidsbegrænsning og/eller flytbart mål. En mulighed kan være, at en hjortelignende silhuet (eventuelt med påsat skive) med en eller anden form for snoretræk, eller anden mekanik, føres mellem to afskærmninger forbi skyttens sigtekorn - eller at samme mål rejses, henholdsvis lægges ned igen med en given tidsfrist, eller drejes 45 grader.
Det er så vidt vides første gang det beskrives, hvordan hjorteskydningen har adskilt sig fra skiveskydningen, bortset fra at det formodes at skiveskydningen i denne periode typisk har fundet sted udendørs i sommersæsonen, og hjorteskydningen indendørs i vintersæsonen.
Efter at hjorteskydningerne er indstillet, er det pudsigt nok skiveskydningerne der er rykket indendørs - bortset fra skydningerne der (skrevet 2008) pågår på Ryegaards skydebane.
* * * * * * * * *
Årets kongeskytte, proprietær Peter Albrechtsen, gjorde allerede året efter samme præstation. Den gang med sig selv som fuglekonge.
* * * * * * * * *
Bemærk at højre klo vindes af guldsmed Frandsen ved skud af proprietær Thomsen. De mest historisk kyndige læsere vil måske umiddelbart tænke på den urmager Frandsen, der på iøjnefaldende måde var deltager i nogle alvorlige stridigheder i slutningen af år 1900. Det kan hertil oplyses, at denne Valdemar Frandsen levede fra 1838 til 1911, så det er en umulighed. Til gengæld tyder alt på at det er første gang vi i skydelisterne møder hans søn, for det er da nærmest utænkeligt at dette ikke skulle være tilfældet. Navnefællesskabet er næppe en tilfældighed, og vi ved at den unge Valdemar Frandsen startede sin guldsmedeforretning i oktober 1911, samme år som faderen døde i juni, så mon ikke han har overtaget sin faders forretning så snart det har været praktisk muligt. Valdemar Frandsen jun. blev fuglekonge i 1933 - og mon ikke den gamle Frandsen i sin himmel har hygget sig gevaldigt derved ?