Kongeskytte:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Året 1952 sluttede med at selskabets bestyrelse aflagde besøg hos selskabets formand, Carl Hansen, i anledning af dennes 70 års fødselsdag. Der blev overbragt en gavekurv og blomster til fruen - men da besøget fandt sted på formandens nye bopæl i Gentofte, måtte man samtidig med vemod konstatere, at formanden ikke kunne fortsætte i sit ærefulde hverv - hvilket formanden dog med rettidig omhu havde orienteret bestyrelsen om i god tid.

* * * * * * * * *

På generalforsamlingen i 1953 gik formanden, forhenværende depotindehaver Carl Hansen, af. Han var flyttet fra byen, men havde på dette tidspunkt været formand siden 1944 og medlem af bestyrelsen siden 1925. Det var derfor naturligt, at den afgående formand blev udnævnt til æresmedlem. Den nye formand, lokomotivfører Valdemar Jørgensen, blev valgt på det første møde.

* * * * * * * * *

Under fugleskydningsfrokosten i 1957 havde æresmedlem og fuglekonge fra 1930, Carl Hansen 40 års jubilæum.

* * * * * * * * *

Da selskabet i forbindelse med 175 års jubilæet indviede fanen under indskydningen den 25. juni 1962, slog æresmedlem, Carl Hansen, det første søm i for Hans Majestæt Kongen.

* * * * * * * * *

I 1963 blev jubilæumsemblemerne indført og blev første gang uddelt ved fugleskydningen den 2. juli dette år.
Da det var første år, blev der uddelt et stort antal emblemer, da de blev uddelt til alle, der havde passeret et jubilæumsår. Blandt disse var Carl Hansen, der modtog 40 års emblemet.

* * * * * * * * *

På generalforsamlingen den 25. marts 1968 mindes formanden, købmand C.E. Johansen, to skydebrødre, der var afgået ved døden siden sidste generalforsamling. Det var æresmedlem og tidligere formand, forhenværende depotejer Carl Hansen, og bestyrelsesmedlem, cykelhandler Alfred Kragh.

 * * * * * * * * *

Carl Hansens efterfølger som Tuborg depotindehaver i Allehelgensgade 19 blev Viggo Olsen. Efter ham fulgte Erik Wibholm, der blev kåret til fuglekonge i 1988.

Årets historie og anekdoter:

I 1930 blev der holdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor man skulle tage stilling til et forslag om at deponere en del af skiverne på det nye Roskilde Museum. Forslaget faldt med 16 stemmer mod 6.

* * * * * * * * *

Årets kongeskytte, tømrermester Johannes Sørensen, havde lavet samme præstation to gange før. Første gang var i 1926. Året efter i 1927 gjorde han med sidste skud sig selv til fuglekonge. Atter i 1932 gentog han bedriften som kongeskytte. Han er altså en af selskabets helt store kongeskytter som firedobbelt kongeskytte. Konditor N.J. Schmidt og garvermester Hans Christian Nikolai Nielsen gjorde det samme, mens fuglekongen fra 1890, smedemester Niels A. Dreyer, blev kongeskytte hele syv gange.

* * * * * * * * *

En anekdote fra 1930 lyder således: Den hollandske konsul, Chabot, var en fin dannet mand af marquistypen, som blev dansk gift og boede i Roskilde, men sprogligt kneb det med udtalen af danske vokaler. Dagen efter en fugleskydning mødte han købmand Aage Müllers frue på gaden og sagde under samtalen ”Ja, kære frue, jeg skider kun én gang om året, men så skider jeg til gengæld også hele dagen”.