Et stolt håndværk

Møbelpolstrerfaget er flere hundrede år gammelt, og udspringer ligesom tapetsererfaget af sadelmagerifaget.
I begyndelsen var fagets arbejdsområde udstopning af sadler og vognhynder, men da polstring af møbler blev almindeligt i 1800-tallet, blev dette efterhånden hovedområdet. Også dekorations-, tæppe- og gardinarbejde blev en del af fagets opgaver, og ikke mindst klunkeinteriøret sidst i 1800-tallet gav meget arbejde.
Til polstring anvendtes tidligt dyrehår, ofte hestehår, der ikke var så modtagelige for mølangreb. Men også hunde-, svine-, kalve- og oksehår blev brugt. Møbelfjederen, der gav mulighed for udvikling af helt nye møbelformer, stammer fra første halvdel af 1800-tallet.
I 1839 blev der anordnet mesterprøver i faget. Som mesterstykke skulle der laves en lænestol med fjedre og krølhår.

Da Pauli Hansen i 1956 påbegyndte sin læretid hos Stig Nilsson i Djalma Lunds Gaard, var der alene i Roskilde 30-35 møbelpolstrermestre. Ved 60 års jubilæet i 2016 var Pauli Hansen byens eneste faglærte. Roskilde havde tilbage i 1950´erne sit eget møbelpolstrerlaug, som der var overalt i landet. I 2016 er det blot et landsdækkende laug.

Efter at have aflagt svendestykke med ros blev det til en spændende årrække som møbelpolstrersvend. Godt et år på valsen som naver i Sverige var meget udviklende. Her kunne opnås arbejde i en periode, indtil opgaven var slut. Så var det ud, og nye opgaver måtte findes andre steder.
En årrække som svend hos en københavnsk mester var meget spændende, lærerigt og udviklende. Her var store opgaver fra samfundets top, hvor kvaliteten og det gode håndværk var vigtigere end prisen.

Eget værksted blev etableret den 18. september 1974. Det var i Jernbanegade 64, hvor der kort forinden havde ligget det særprægede tvillingevandtårn. Seks år senere skiftedes domicil til Køgevej, i gården overfor jernbanen og sygehuset. Det nuværende værksted blev købt i 1991 og ligger på Københavnsvej 18.

Mange spændende opgaver er blevet løst gennem årene. Store flygler tegnet af Poul Henningsen er blevet beklædt med skind, knæfald er lavet til Vor Frue Kirke, charmerende stole med frynser i to etager er blevet restaureret. Utallige møbler er ankommet til Paulis værksted som skrot, og er kommet ud som det smukkeste stykke kunst.

Kalenderen siger, at Pauli burde gå på pension, men det bestemmer den ikke. Pauli fortsætter sit stolte håndværk, så længe han har kræfter til det, finder det sjovt og hygger sig med arbejdet og kunderne. Det er ikke hver time på værkstedet, der bliver brugt på arbejde. Der skal være tid til afslapning og socialt samvær med dem, der besøger det spændende værksted.

Se sponsorens data ved at klikke på billedet: